True love

16-årrige Alli skifter fra Patricia Jones Efterskolen til David Nelson Efterskolen. Her kommer hun til at bo sammen med divaen Stephanie. Da Stephanie præsentere sine venner for Alli er der en Alli særligt godt kan lide... Hvem er drengen med de blå øjne enlig?

13Likes
17Kommentarer
1293Visninger
AA

18. Hjælpe Stephie???

Jeg satte en tot hår bag øret, og tog en bid af min pizza. (Livret!!!) Jeg prøvede selvfølgelig at spise med manere, fordi der sad en total sød fyr overfor mig. Jonas altså.

Jeg fik pludselig en SMS, som jeg tjekkede under bordet. Vi måtte ikke have mobilerne fremme, ved bordet. Den var fra Stephie? Undskyld, søde Alli stod der. Hvad i alverden var hun ude på? Jeg signalerede til Jonas, for at vise ham beskeden.

Han kiggede under bordet, hvor jeg holdte min mobil frem så han kunne se beskeden. Han kiggede op på mig igen og trak på skuldrende.

Jeg trykkede på 'svar' og skrev: Hvad er det så du vil have mig til? Jeg ventede lidt på at hun skulle svare. Jeg er blevet bortvist, fordi mig og Chad sad og røg om natten. Stod der så. Mener du det, eller vil du bare have mig til at sige det var en anden? skrev jeg.

"Hvad skriver hun?" ,sagde Jonas nysgerrigt og kiggede søgende på min mobil. "At hun er blevet bortvist, fordi hun har røget om natten" ,sagde jeg. "Og nu søger hun hjælp fra dig? Langt ude! Hun er sgu da for håbløs!" ,sagde han. "Ja, men vent nu lidt... " ,sagde jeg.

"Hvaaad? Har du tænkt dig at hjælpe hende?" ,sagde han og kiggede på mig, som var jeg et spøgelse. "Mjaaa, jeg ved ikke... Hun skrev jeg var sød, og hvis hun bare spillede, ville hun nok skrive sådan lidt mere kormanderene" ,sagde jeg.

Han kiggede skeptisk på mig og rakte ud efter min mobil. "Der er intet hjerte, ingen smiley, ikke en gang et udråbstegn eller noget" ,sagde han. Jeg fik en lys idè. Jeg tog mobilen fra Jonas igen og skrev: Jeg ringer senere. Jeg havde nemlig set et program på Discovery om at lyve. "God idè!" ,sagde Jonas og spiste videre. Jeg slukkede skærmen og begyndte også at spise.

Efter maden gik mig og Jonas ind på hans værelse for at ringe til Stephie. Jeg tastede nummeret ind og tog røret op til øret. Jeg lyttede til dut-lydene og ventede på at hun skulle tage den. "Hej søde" ,sagde Stephie. "Hej..." ,sagde jeg. "søde..." ,mumlede jeg så svagt bagefter.

"Du ved... Jeg ville godt sige undskyld..." ,sagde hun. Ind til videre lød det ikke som om hun løj. "Jeg lytter" ,sagde jeg. "Medhør! Sæt den på medhør" ,hviskede Jonas. Jeg nikkede og trykkede på den lille højtaler. "Undskyld at jeg flippede så meget ud over den kjole... Jeg mener, den er pæn, men det var ikke det værd at miste dig på grund af den" ,jeg blev helt rørt, men skiftede hurtigt til sur og kold igen.

"Hvorfor gjorde du det så?" ,sagde jeg. "Fordi jeg var en anden. Jeg er helt anderledes nu. Min tid på efterskolen var nok den bedste tid i mit liv, indtil jeg mistede dig. Undskyld, jeg er ikke det værd" ,jeg fik helt ondt af hende. Jeg måtte hjælpe hende! "Okay, Stephie jeg hjælper dig! Hvor er du nu?" ,spurgte jeg hende.

"I toget på vej hjem til Doncaster" ,sagde hun. "Hvor langt er du?" "Toget stopper ved Froutesha her om to minutter" "Okay det er ikke så langt... Mig og Jonas kommer ud og henter dig" ,sagde jeg så. "Ej tak det er virkelig, virkelig sødt af dig!"

"Kom så Jonas" ,sagde jeg. Jeg tog min cykel og kørte ud mod Froutesha med Jonas bag på mig cykel. Han kunne ikke cykle selv på grund af hans brækkede ben.

Vi nåde langt om længe derud hvor Stephie og Chad sad på en bænk og kyssede. De så faktisk ret søde ud. Jeg rømmede mig lidt men de hørte ingenting. Jonas rømmede sig højt og endelig reagerede de. 

De gik hen til os. Vi sagde ikke noget. Vi begyndte bare at gå. Vi skiftedes til at cykle med Jonas på bagagebæreren, mens de to andre gik ved siden af. Jeg var så træt i benene efter at have gået så langt. "Hvad skal vi sige til de andre når vi kommer tilbage?" ,sagde Chad. Lige nu var det mig og ham der gik, mens Stephie og Jonas Cyklede. "Vi insisterer på at få en chance til" ,sagde Stephie.

"Ja vi nægter at tage hjem"  Stephie og Chad byttede plads så jeg kom til at gå ved siden af Stephie. "Jeg er så træt i benene!" ,sagde jeg. "Her, kom op på min ryg" ,sagde Stephie. Træt og udmattet satte jeg mig op.

Endelig kunne vi se efterskolen igen. Det første vi gjorde da vi kom ind var at gå i seng. Det var også blevet sent. "Hvor har du været?" ,sagde Sky og gjorde min seng klar. Hun var så sød ved mig. "Ikke nogen steder" ,sagde jeg. Hun ville flippe helt ud hvis jeg fortalte hende at jeg havde hjulpet Stephie. Hun spurgte om en masse ting jeg ikke nåede at svare på inden jeg faldt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...