True love

16-årrige Alli skifter fra Patricia Jones Efterskolen til David Nelson Efterskolen. Her kommer hun til at bo sammen med divaen Stephanie. Da Stephanie præsentere sine venner for Alli er der en Alli særligt godt kan lide... Hvem er drengen med de blå øjne enlig?

13Likes
17Kommentarer
1299Visninger
AA

2. Drengen med de blå øjne

Jeg stod lidt op ad væggen og trippede med den ene fod. Kunne hun ikke snart komme tilbage? Jeg stod bare der og stirrede på dørhåndtaget som ikke gad at røre sig ud af flakken!!!!!!!! Fuck hvor var det irriterende!! Og langt om længe gik den dumme dør op og Stephanie kom. Jeg åndede lettet op og gik hen til hen til hende. "Her", sagde hun og rakte en lille sølvnøgle frem. "Jeg bliver helt træt i armen!" klagede hun. Jeg skyndte mig at tage den ud af hendes hånd. "Nå, hvad har du så lyst til at snakke om? drenge? mode? makeup? hårprodukter?" ,begyndte hun ivrigt  "Wow, wow, rolig nu! Jeg pakker lige ud først!" ,sagde jeg og lynede min kuffert op. Hende Stephanie virkede som lidt af en diva! "Okay så siger vi det, sportstøs!" ,sagde hun og gav mig elevatorblikket. Hvad fuck var det lige hun talte om? "Hvad?" ,spurgte jeg forvirret og kiggede ned ad mig selv. Okay, måske var jeg lidt en sportstøs. Adidas shorts, stram t-shirt, hummelsko...Suk, lige meget! Hun smilede/grinede til mig og gav mig et lille puf. Jeg rystede bare på hovedet og smilede af hende imens jeg begyndte at lægge mit tøj ind i reolen. "Nå, men jeg er jo Stephanie" ,sagde hun og lagde armene over kors. "Ja, og jeg er jo Alli" ,sagde jeg og lagde mine bøger på skrivebordet. "Hvordan har du det entelig med drenge?" Spurgte hun og blæste en en tyggegummibobbel. "Hvad mener du?" Sagde jeg med et undrende blik. "Altså hvordan er du når du er sammen med drenge?" Sagde hun og rettede på sit hår. "Det ved jeg ikke, hvad med dig?" Spurgte jeg. "Jeg snor drengene om min lillefinger" Sagde hun og viklede en tot hår rundt om hendes lillefinger for at understrege hvad hun mente. Jeg kunne godt lide det blik hun havde i ansigtet. Sådan lidt dræberagtigt, på en god måde. "Øhh...Okay det kan vi godt sige" ,sagde jeg. Hun gav mig elevatorblikket for anden gang i dag, så jeg blev nødt til at gøre det samme ved hende. Så stod vi lige. "Tsk" ,lød det fra hende og så var hun ellers helt optaget af det lille spejl der hang på væggen, ved siden af døren. Hun var faktisk ret irriterende. "Ej, okay du er ny så jeg kan ikke tillade mig at spille kostbar" ,sagde hun og vendte sig mod mig. "Skal du se mine venner her eller hvad?" "Det kan jeg da godt" ,sagde jeg og gik over mod døren, men hunhoppede hen og blokerede døren ved at stå foran den. "Wow, wow, wow, wow! Jeg har altså også drengevenner! Det der ville være ren tortur!" Sagde hun og pegede ned ad mit tøj. "Hvor er du streng!" Sagde jeg og grinede. Hun småløb over til skabet og fandt en kort blomstret sommerkjole frem. "Se det her er lige sagen" ,sagde hun og nikkede skiftevis til mig og til kjolen. "Fint sagde jeg trak min T-shirt over hovedet. Da jeg var kommet ned i kjolen, fandt hun en toilettaske frem og lynede den op. Hun satte sig på sengen og klappede på pladsen ved siden ad hende. Jeg satte mig ned og straks begyndte hun og putte mascara, pudder, lipgloss og kinderødt på mig. Og så flettede hun mit hår til en fransk sidefletning. "Tadaaa" ,sagde hun og holdte et spejl op foran mig. "Wauw!" ,sagde jeg. Jeg så fantastisk ud. "Ej tusind tak!!!" ,sagde jeg imens jeg vendte og drejede spejlet. "Så meget kan en pige fra Doncaster" ,sagde hun og åbnede døren. "Er du fra Doncaster?" Spurgte jeg. "Ja, er der da noget galt med Doncaster?" Sagde hun. "Nej du virker bare som en storbypige fra London eller sådan noget" ,sagde jeg og skubbede mine neglebånd på plads. "Nå, men det er jeg altså ikke" ,sagde Stephanie og viste vej ned ad en trappe. "Herinde" ,sagde hun og åbnede døren til værelse 945. Det lignede vores værelse på en prik bortset fra at der hang Justin Bieber plakater og One Direction plakater over det hele. Der sad en pige i kontorstolen ved skrivebordet og tog neglelak på og så sad der to piger i sengen og flettede hår på hinanden. "Hey, babes" ,sagde Stephanie. "Hey, Stephie" ,sagde de tre andre piger. "Stephie?" ,spurgte jeg og så på hende. "Ja det er bare noget de kalder mig" ,sagde hun og hoppede op på skrivebordet. "Hvem er det så?" ,sagde hende pigen der sad og tog neglelak på imens hun så på mig som stadig stod i døråbningen. "Nårrh, det er Alli" ,sagde Stephie og vinkede mig over til hende. "Alli, det er Sky og Sky, det er Alli" Sagde hun og så på mig og hende Sky. Hun var mørkhåret og havde utrolig meget eyeliner på. Hun havde enlig meget god stil. En lysegrå kjole som var kort foran og lang bagved og så et flettet brunt bælte. "Og de to smukke babes over i sengen hedder Jose og Samantha" ,de vinkede og smilede sødt til mig. "Jose er hende med den lyseblå top og sort hår og Samantha er hende blondinen med den neonpinke kjole" ,sagde Stephie imens hun sad på bordet og filede sine negle. "Sagde du ikke at du også havde drengevenner?" ,spurgte jeg. "Jo, er du da på drengejagt?" ,sagde hun. "Øh...det...altså..." ,sagde jeg og stirrede på hende og de tre andre piger som heldigvis ikke lyttede med i vores samtale. Det var en rimelig akavet samtale. "Ej jeg driller bare!" ,sagde hun og hoppede let og elegant ned fra det høje skrivebord. "Kommer i babes?" ,sagde hun og kastede et blik rundt i rummet. Jeg var allerede ved at være træt af ordet 'babe' "Hvad skal vi?" sagde Samantha som stadig var i gang med at lave en finsk fletning på Jose. "Jaer, hun har jo ligesom ikke set de andre endnu!" ,sagde hun og førte os ud ad døren. Vi gik en etage ned og gik så ud af en tung dør der førte ud i en stor have af en art, fyldt med blomster og grønne træer. "Derover!" Sagde Sky og pegede over mod en anden dør som jeg straks hoppede over og åbnede. "Der er vist en der glæder sig" Drillede Jose. "Ej lad være, hun er ny!" Sagde Stephie. "Her" ,sagde Jose og åbnede døren til værelse 419. Der sad to drenge i sengen med deres mobiler uden at sige et ord. "Hey nu er der 5 piger at vælge i mellem i stedet for kun 4!" ,sagde den ene dreng som havde brune øjne og puffede til den anden som havde blå. Ham med de blå rystede bare på hovedet og kiggede videre på sin mobil. "Hun hedder Alli" ,sagde Sky og gik over til ham med de brune øjne og kyssede ham på kinden. De var nok kærester. Ham med de blå øjne så enlig meget sød ud. Jeg prøvede at få øjenkontakt med ham, men hans blik var bare klistret mod sin telefon. Det var svært at prøve uden at det så alt for indlysende ud. Endelig slukkede han skærmen og kiggede op. Han så ikke specielt glad ud. "Hej" ,sagde han og kiggede på os alle sammen undtagen Sky som bare sad og kyssede med ham der havde brune øjne uden at tænke på andet end ham. Men det var jeg nok den eneste der bemærkede. De andre var sikkert vant til det. Nå, men gad vide hvad han enlig hedder...? Det er pinligt at spørge ham når jeg ikke rigtig har mødt ham før. Jeg prøvede igen at få øjenkontakt med ham, men han kiggede bare lige forbi os. "Sig da et eller andet!" ,hviskede Stephie på sådan en lidt hallo-det-er-da-det-man-skal-gøre agtig måde. "Øhmm...jaer..jeg hedder Alli" ,sagde jeg og kløede mig genert på armen. Han sagde ikke noget, men nikkede bare. Han smilede ikke engang! Nu var det her altså ved at være alt for akavet. "Ej, jeg går jeg...øh...har det ikke så godt!" Sagde jeg og gik med faste og hurtige skridt ud af døren og ud i den store have. Jeg småløb over til pigegangen, åbnede døren, spænede op ad trapperne og låste døren op til værelse 1912 med den lille nøgle, som jeg fik af Stephie. Jeg hoppede ned i sengen og kiggede op i loftet. "Hvor er jeg dog dårlig til at lyve!" ,sagde jeg uden at vide præcis hvem jeg talte til. "Det er da helt vildt" ,sagde jeg så. I det samme blev døren flået op og Stephie kom hurtigt over til mig. "Hvad sker der?" ,spurgte hun. Jeg hostede falskt og tog mig til hovedet. "Er du okay" ,sagde hun. Jeg rystede bare på hovedet. "Vent her, jeg henter lige en kop te til dig og bagefter skal vi til at børste tænder, for klokken er snart 11 og vi skal i seng halv tolv" ,sagde hun og kiggede på mig. Jeg nikkede og hostede igen falskt. "Skal du have sukker i?" ,jeg rystede på hovedet igen og tog mig til maven. Da hun var gået mærkede jeg en mærkelig fornemmelse i maven. Det kildede sådan lidt. Jeg havde aldrig prøvet det før. Jeg kunne ikke lade være med at smile og tænke på drengen med de blå øjne. Sådan lå jeg i lidt tid og tænkte på ham og de blå øjne, da døren åbnede igen. Jeg skyndte mig at spille syg igen, men kunne ikke lade være at smile. "Har du det dårligt?" ,spurgte en voksen-stemme. Det var en voksen. "Øh...nej jeg har det fint, tak" ,sagde jeg og begyndte at fløjte. De måtte ikke begynde at tage min temperatur, for så kunne de se at jeg ikke var rigtigt syg. "Okay, jeg kom også bare for at sige at i skal børste tænder nu" ,sagde hun og gik ud. Hun var lige ved at støde ind i Stephie som kom med en bakke med to kopper te. "Hov, det skal du ikke nu, klokken er kvart over 11" ,sagde den voksne. "Jamen Alli har det ikke så godt og te er godt for hende, så du burde bare skrubbe af, gamle dame!"

"Hov, hov jeg er kun 33 og desuden har jeg lige spurgt hende og hun havde det da fint"

"Jeg er kun 16 og desuden hvad ved du om det?"

"Sådan taler man ikke til de voksne, unge dame!"

"Du har ret i forehold til dig er jeg faktisk en ung dame!"

Hun tog vredt bakken fra Stephie.

"I skal gå i seng nu! Og det skal være lige nu!" ,sagde hun og gik ned ad trappen.

"Var det løgn at du var syg?" ,sukkede hun og gik over til mig. Jeg kunne lide lyden af hendes skridt.

"Ja undskyld, men..."

"Men hvad, Alli?"

"Ikke noget, bare glem det"

"Okay" ,sukkede hun og så blev der helt stille. "Skal vi børste tænder?" ,spurgte jeg og kiggede over mod badeværelset. "Okay" Sagde hun og smilede til mig. Hun faktisk ikke så slem mere.

"Kom" ,sagde hun og så gik vi ud på badeværelset for at børste tænder.

Da vi var færdige lagde vi os i vær vores seng. Jeg mærkede den mærkelige følelse igen. Det kildede i brystet. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på drengen med de blå øjne. "Syntes du han er sød?" Hviskede jeg i mørket. "Hvem?" Hviskede hun tilbage. "Ham drengen med de blå øjne" "Nårhg, ham, det er bare Jonas" Hviskede hun. Pludselig kom jeg i tanke om noget. "Han er det eneste jeg tœnker på" 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...