Secret

•Secret• -En Harry Styles fanfiction- Gina Swan er 17 år. Rent ud sagt har hun er lorte liv! Hendes far er på stoffer stort set hele tiden, og drikker smerten væk. Smerten af at Ginas mor døde da Gina blev født. Ginas far skylder skylden på Gina, hver evig eneste dag. Gina har ingen venner, hun er alene om at kæmpe en kamp man slet ikke burde kæmpe. En dag møder hun en dame. Susan. Hun kommer på børnehjem og bliver adopteret af Mille. Hvad sker der når hun kommer til Doncaster? Når hun møder Lottie Tomlinson(som i denne movella også er 17 år men drengene er ligeså gamle som de i virkeligheden er) Og hvad sker der når hun får følelser for Harry selvom hun ikke vil binde sig til nogle fordi hun ikke vil blive såret og ikke vil såre andre? Efter hun er blevet kaldet fed så mange gange af sin far, tror hun så på det? Vil Harry hjælpe hende? Vil hendes far prøve at finde hende? Er der nogle der skal betale en pris for at andre kan leve? Find ud af det i min første movella: Secret.

18Likes
25Kommentarer
1279Visninger
AA

9. • Lottie Tomlinson •

Kapitel 8:

Jeg gik ud af badeværelset og ind til den computer jeg havde fået af Mille da jeg kom hertil.

"Hold da op!" Det var Mille der var kommet oven på.

"Ja jeg følte lidt at jeg trængte til forandring." Jeg tændte computeren.

"Jamen, du ser... godt ud" sagde hun og tvang et smil frem.

Jeg vendte mig om på stolen og loggede ind.

Efter jeg havde surfet lidt på forskellige ting valgte jeg at slukke for den. Klokken var alligevel også 21:56 og jeg skulle jo i skole imorgen. Bare tanken om det gav mig kuldegysninger.

Et lavt skrig slap ud af min mind. Jeg trak vejret hurtigt.

"Bare rolig, det var bare mareridt!" Beroligede jeg mig selv. Jeg havde haft et mareridt om at min far forfulgte mig. Han ville... dræbe mig... Jeg kiggede på min mobil:

02:32

Jeg lagde mit hoved tilbage på puden. De selvlysende stjerner fangede mit blik. Efter noget tid faldt jeg i søvn.

"BIB BIB BIB"

"BIIB BIIB BI.."

Jeg slukkede vækkeuret. Hvor jeg bare ikke gad at komme hen til min nye skole. Suk. Jeg tog min grå langærmede trøje på med teksten

"I just don't care" Det var nok den jeg var allermest glad for at jeg havde købt. Jeg tog nogle stramme højtaljede sorte bukser på og mine sorte sko. Jeg reddede mit nu sorte hår og lod det hænge løst. Det var ikke helt glat. Jeg havde lidt bølger i det. Det måtte jeg havde arvet efter min mor. Jeg tog mascara og eyeliner på. Til allersidst min dejlige sorte læderjakke. Jeg havde næsten glemt mine øreringe. Jeg havde i alt 6 huller. 3 i hvert øre. 2 forneden og 1 lidt længere oppe på mit øre. Jeg gik neden under og tog en sort taske.

"Skal du ikke havde noget at spise før vi tager af sted?" Spurgte Mille og stod med en bolle i hånden. Jeg mærkede hvordan jeg godt kunne havde løst til en bolle.

"Øhh... Nej tak" svarede jeg og gik ud af døren. Vi kørte i ganske få minutter før vi nåede til Queen Elizabeth High School.

"Jeg håber du får en rigtig god start. Ellers så ringer du bare" Mille klappede mit lår og jeg steg ud af bilen.

"Vi ses" sagde hun og kørte sin vej.

Jeg tog en dyb indånding og gik ind ad den store dør. Jeg kunne føle hvordan folk kiggede på mig som om de havde fået glo suppe til morgenmad. Idioter. Jeg gik hen til skranken for at få nogle bøger og en seddel hvor der stod hvilke timer jeg skulle havde.

"Undskyld?" Sagde jeg og halv smilede til damen der sad med øjne nede i nogle papir.

"Hhmm" svarede hun uden endda bare at kiggede på mig.

"Jeg er ny her så.." Jeg nåede ikke at tale færdig før en pige kom hen til mig.

"Er du den nye pige?"

"Ja" svarede jeg kort og viftede med min hånd foran damen.

Nu var pigen kommet helt hen til mig.

"Du hedder Gina. Ik?"

Jeg kiggede irreteret på hende.

"Jo helt korrekt."

"Hallo." Jeg kiggede på damen der nu kiggede på mig.

"Her" uden at flytte øjne lagde hun en stak bøger op på skranken og et papir hvor der stod mit skabs nr. og mine timer.

"Tak" sagde jeg surt og tog bøgerne.

"Her lad mig hjælpe dig"

"Nej tak" svarede jeg pigen. Hun havde langt brunt hår.

"Jo lad mig" hun nåede at tag halvdelen af mine bøger før jeg nåede at protestere.

Jeg gik hen til det skab hvor mit navn var blevet skrevet på. Jeg tog bøgerne fra hende og lagde dem ind i skabet.

"Tak for hjælpen." Sagde jeg og kiggede på mit papir.

1. Time: Engelsk.

Det var bedre end hvad jeg havde håbet på. Engelsk var et af mine yndlingsfag.

"Hvad skal du have i første time!?" Spurgte hun og jeg fik er shock da jeg ikke troede hun stadig stod der.

"Engelsk. Ved du hvor det er henne?"

"Ja! Jeg skal selv have det nu! Ej hvor fedt!" Hun tog min arm.

"Er det din rigtige hårfarve?" Spurgte hun mens vi gik.

"Nej. Jeg følte bare jeg skulle prøve noget nyt." Kunne hun ikke bare gå før jeg fik løst til at blive hendes ven?

"Sejt! Jeg kunne virkelig godt tænke mig at få farvet mit hår sort! Men jeg må ikke for min mor.. Hvordan fik su overtalt din mor?"

Ordet mor hang over mig.

"Det.. det ved jeg ikke." Jeg kunne mærke tårerne presse på og jeg skyndte mig at blinke dem væk. Ikke nu!! Ikke nu!!

"Ved hedder du?" Spurgte jeg hende og ønskede jeg aldrig havde spurgt om det. Endnu et skridt nærmere på venskab.

"Lottie Tomlinson. Eller jeg hedder rigtigt Charlotte men alle kalder mig Lottie"

Tomlinson. Hvor havde jeg hørt det efternavn henne før?

"Tomlinson? Undskyld men jeg synes jeg har hørt det før"

"Det har du sikkert. Louis Tomlinson." Jeg kiggede forvirret på hende. Hvem var det nu han var.

"One direction. Harry Liam Niall Zayn.. Louis.."

Nååå det der pisse kendte band. Cool.

"Nååå okay."

Efter ca. 5 minutters stilhed og gå gang nåede vi til klasselokalet hvor der stod ENGELSK. Inden vi HIK ind tog hun min arm og drejede mig rundt.

"Du er slet ikke som de andre!"

"Hvad mener du?" Svarede jeg lidt forvirret.

"Se! Du har slet ikke tikket eller bedt om at få et billede med min bror og hans besties, eller en autograf eller bla bla bla!" Hun kiggede på mig med et smil.

"Du er fra nu af min bedste veninde!" Hun trak mig ind i klassen og hen til et bord hvor hun satte sig ved siden af mig.

Fuck! Lort! Pis! Aaarrrrggghhhh!!! Hvor var jeg dog dum! Denne gang må jeg bare ikke fucke et venskab op! Eller var vi veninder som hun sagde? Vi havde lige mødt hinanden! What ever. 1 ven kunne vel ikke skade... Eller kunne det?

Midt i timen hviskede Lottie til mig.

"Hvad er dit mobil nummer?"

"42.27.75.80" svarede jeg.

"Og hvad er dit?" Spurgte jeg hende da hun havde skrevet det ind.

"24.13.68.57" hviskede hun tilbage og tog sin mobil op foran os begge.

"SELFIE!" Hviskede hun og lavede kys mund. Jeg fulgte hurtigt med og lavede kys mund sammen med ende. Jeg tog også et billede af os hvor vi lavede en sjov grimasse. Vi grinte hvis lidt for højt for vores engelsk lære kom ned til os.

"Lottie og hvad det nu er du hedder, havd er det lige i tror i laver?" Sagde Mrs. Crawl. Vi havde det så sjovt at vi dårlig nok kunne tage hende seriøst.

Det var langtid siden jeg havde haft det så sjovt! Jeg tror faktisk aldrig jeg har haft sjovere!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...