Secret

•Secret• -En Harry Styles fanfiction- Gina Swan er 17 år. Rent ud sagt har hun er lorte liv! Hendes far er på stoffer stort set hele tiden, og drikker smerten væk. Smerten af at Ginas mor døde da Gina blev født. Ginas far skylder skylden på Gina, hver evig eneste dag. Gina har ingen venner, hun er alene om at kæmpe en kamp man slet ikke burde kæmpe. En dag møder hun en dame. Susan. Hun kommer på børnehjem og bliver adopteret af Mille. Hvad sker der når hun kommer til Doncaster? Når hun møder Lottie Tomlinson(som i denne movella også er 17 år men drengene er ligeså gamle som de i virkeligheden er) Og hvad sker der når hun får følelser for Harry selvom hun ikke vil binde sig til nogle fordi hun ikke vil blive såret og ikke vil såre andre? Efter hun er blevet kaldet fed så mange gange af sin far, tror hun så på det? Vil Harry hjælpe hende? Vil hendes far prøve at finde hende? Er der nogle der skal betale en pris for at andre kan leve? Find ud af det i min første movella: Secret.

18Likes
25Kommentarer
1294Visninger
AA

18. • Hans læber •

Kapitel 17:

Jeg gik ind på mit værelse og lagde mig på sengen. Tanken strejfede mig som et vindpust. Hvad hvis jeg bare dødede..? Hvis jeg bare.. gav op? Tanken forsvandt igen da min mobil lyste op.

Dinge linge liiiing

"Det er Gina"

Dybe vejrtrækninger var det eneste svar jeg fik.

"Hallo?" Sagde jeg og blev sur.

"Hvis du ikke har noget at sige så lad vær med at ringe.. Nar hovede!" Jeg lagde på og satte mig i stolen.

Dinge linge liiiing

Det var det samme nummer der lyste op.

"Seriøst!" Sagde jeg højt og tog mobilen.

"Hvad?!"

Dybe vejrtrækninger igen.

"Helt ærl.." Jeg blev afbrudt af en kold stemme. Den stemme jeg hadede mest i verden. Den stemme jeg håbede på jeg ALDRIG skulle høre.

"Jeg ved... hvor du bor"

Min far. Eller... Klaus. Jeg stoppede med at trække vejret og jeg bed tænderne sammen.

"Jeg skal nok... få fat på dig" jeg kunne høre han havde lidt problemer med at tale. Han havde sikkert druknet for meget.

Jeg gik hen til vinduet.

"Du ved ikke en skid!" Sagde jeg med mine tænder stadig presset sammen.

"Ha! Så siger vi det. Men jeg... må sige... den der sorte farve... den klæder... dig"

"Bib bib bib"

Jeg tabte min mobil ned på gulvtæppet mens min arm stadig var i den position som da jeg holdte min mobil. Jeg kiggede ned af mig selv. Sort. Jeg havde en sort natkjole på. Hulkende kom langsomt. Jeg lagde mig i sengen.

Nej. Han gættede bare! Han er her ikke! Tårerne forlod mine øjne og trillede stille og roligt ned på min pude.

Hele den nat sov jeg kun 5 minutter -hvis jeg var heldig- i træk. Ellers var jeg lys vågen og på vagt. Jeg var så bange for at han skulle komme men jeg sov. Jeg ved jeg bare kunne gå ind til Mille men hvad ville det hjælpe. Han vil alligevel få mig ned med nakken på et aller andet tidspunkt. Jeg stod i mine egne tanker og drak af mit glas med vand i. Jeg kunne lige så godt bare... dø selv. Dræbe mig. Selvmord. Det ville være nemmere... Så skulle jeg ikke gå og være bange 24/7. Meget nemmere...

"Hvad skal du idag?"

Jeg kunne skyde mig selv? Nej hvor skulle jeg dog få en skyder fra? Stikke en kniv i mig selv? Tage piller?

"Gina?! Er der nogle hjemme?" Mille stod og viftede med sin hånd foran mit ansigt.

"Undskyld! Jeg stod i mine egne tanker. Hvad er der?"

"Hvad skal du lave idag?"

"Det er mandag... JO! Jeg skal på Starbucks med Harry." Sagde jeg og kunne mærke hvordan glæden spredte sig inden i mig.

"Nå da da.. Der kan man bare se" sagde Mille og små grinte.

"Altså det er ikke en date! Det bare han glemte at få sin trøje så jeg skal aflevere den til ham."

"Ja ja" sagde Mille og jeg kunne mærke hun ikke var overbevist.

Det var da ikke en date var det?

Jeg tog mine gennemsigtige nylon strømpebukser på og en stram nederdel på. Som trøje tog jeg en trøje med langeærmer på hvor på der stod mademoiselle.

Jeg tog lidt enkel makeup på og lidt lipgloss. Jeg tog nogle sorte højhælede på som lignede korte støvler.

Jeg gik hen til starbucks butikken og trådte indenfor.

"Hej Gina" harrys stemme mødte mig.

"Hej!" Vi krammede og satte os ved et bord.

"Her" sagde jeg og tog hans trøje frem.

"Tak." Sagde han og tog den.

"Nå får i skrevet nogle sange?" Spurgte jeg ham om.

"Ja. Men det bliver altid til fis og ballede." Sagde han og smilede.

Vi bestille begge caramel macchiato.

"Nå fortæl mig om din famile" sagde jeg til Harry der var i fuld gang med at drikke sin caramel macchiato.

"Øhhh.. min mor og far, Des og Anne, blev skilt da jeg var 7 år, min søster, Gemma, og jeg boede hos min mor. Min mor er så blevet gift med Robin."

"Kan du ikke lide ham?"

"Jo! Robin han er helt fin." Sagde han mens hans øjne blev ved mine øjne.

Dinge linge liiiing.

Min mobil ringede.

"Hej det er Gina"

Jeg rejste mig fra bordet og smilede til Harry mens jeg gik ud i gangen.

"Hallo?"

"Du hygger dig rigtigt hva?"

Klaus.

"Lad mig være i fred!"

"Ha! Neeej. Det går ikke. Ser du, jeg skal gøre en ende på dig liv. Jeg skal gøre dig ked af det. Jeg skal dræbe alle og en hver som du bare er en smule glad for. For det fortjener du. Du er selv en morder. Du skal dø! Du skal betale for at du dræbe min... elskede Sofie.." Jeg kunne høre han var tæt på at græde.

"Og jeg VIL dræbe dem alle. Og jeg VIL dræbe dig. Spørgsmålet er bare... hvem skal jeg starte med? Og hvem skal jeg slutte med?"

Jeg bed mig i læben.

"Nej" fik jeg fremstødt stille.

"Lad vær. Vil du ik nok? Bare dræb mig. Ikke dem. Bare mig. Det er mig der er skyld i det!"

"Men hvad ville der være sjovt i vare at dræbe dig?"

Jeg sank en klump og vendte mig om mod Harry der sad og så ud af vinduet.

"Ja han ser nu meget sød ud"

Det var det sidste han sagde før han lagde på.

Nej! Han er her. Jeg kiggede panisk rundt i butikken. Jeg gik hurtigt hen til Harry.

"Hej! Det tog langtid"

"Kom vi bliver nød til at gå." Sagde jeg hurtigt mens jeg trak vejret hurtigere og hurtigere.

Da jeg havde fået ham trukket ud på fortovet stoppede han mig.

"Hvad sker der Gina?!" Han kiggede bekymret på mig.

"Du skal bare hurtig hen til Lottie og Louis og så skal du aldrig se mig igen okay?" Sagde jeg og kunne se hvordan tårerne fyldte mine øjne og forlod den igen.

"Hvad mener du? Hvorfor?" Harry kiggede forvirret på mig.

"Jeg er..." Hvordan kunne jeg sige det.

"Jeg er farlig. Okay? Hvis du er sammen med mig kan du risikere" det var svært at sige da jeg ikke ville have det.

"Risikere du måske at dø!" Jeg trak ham videre hen af fortovet.

"Hvad?! Fortæl mig det!" Han pressede mig blidt op af en mur.

"Sig det!"

"Det kan jeg ikke" sagde jeg og kiggede ind i hans øjne der var mindre end 10 cm væk fra mig.

"Er det noget med mig?" Sagde han med en ked af det stemme.

Jeg kiggede på hans læben.

"Nej." Hviskede jeg nærmest og kiggede ind i hans mørkegrønne øjne igen.

"Sig det så jeg er sikker"

Han kom tættere på mig.

"Det er bare nogle problemer. Intet med dig at gøre" sagde jeg og kiggede ned i jorden.

Hans hånd løftede min hage op så jeg kiggede ind i hans øjne der nu var mindre end 5 cm væk fra mig.

"Jeg kan rigtig godt lide dig" hviskede han.

Hans varme ånde ramte mig.

Mine øjne ramte hans mund.

"Jeg kan også godt lide dig. Rigtig meget endda. Men jeg hvis du er sammen med mig dræber han dig"

"Hvem?" Hans pande rørte min.

Sig det Gina. Sig det.

"Min far. Han vil dræbe alle jeg kan lide og så vil han dræbe mig."

Jeg kiggede ned i jorden igen mens jeg trak vejret meget hurtigt. Det virkede så urealistisk at sige sådan noget. Men jeg var træt af at lyve.

"Jeg skal nok beskytte dig" hviskede han.

Det tog mig 10 sekunder før jeg skubbede ham væk.

"Nej! Red dig selv! Had mig! Han... han vil dræbe dig.. Alle! Når han først har besluttet sig... så stopper han ikke før han har "vundet"!"

Tårerne trillede ned ad min kinder.

Han pressede mig ind mod muren igen.

"Og når jeg først har besluttet mig for at beskytte nogen holder jeg det!" Sagde han blidt og holdt mine kinder med hans hænder.

"Vi skal nok ordne det! Han skal nok komme i fængsel og han skal ALDRIG gøre dig fortræd igen!

Stol på mig" han kiggede ind i mine øjne. Hans øjne var dybe af seriøsitet. Han mente det.

"Jeg stoler på dig" hviskede jeg blidt.

Han pressede mig list hårdere ind mod muren og kørte hans hænde ned af min krop. Han stoppede ved mine hofter.

Hans læber mødte mine. Det føltes så dejligt. Kysset udviklede sig til et snav. Mit første kys. Og så med den person jeg... elskede. Han kyssede min hals.

"Kom. Nu går vi hjem til dig og fortæller det til Mille." Sagde han blidt og tog min hånd.

Forfatter besked:

Heiiii!❤️

Tusind tak til alle jer det læser med det betyder virkelig meget for mig! Det er min første fanfiction og jeg troede slet ikke at nogle som helst ville gide at læse den!😂 Så tusind tusind tak for at i gider at like den og favorisere den. I må også meget gerne skrive hvad i synes om den.❤️😘

Endnu engang tusind tak fordi i læser med!💎

🆔

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...