Secret

•Secret• -En Harry Styles fanfiction- Gina Swan er 17 år. Rent ud sagt har hun er lorte liv! Hendes far er på stoffer stort set hele tiden, og drikker smerten væk. Smerten af at Ginas mor døde da Gina blev født. Ginas far skylder skylden på Gina, hver evig eneste dag. Gina har ingen venner, hun er alene om at kæmpe en kamp man slet ikke burde kæmpe. En dag møder hun en dame. Susan. Hun kommer på børnehjem og bliver adopteret af Mille. Hvad sker der når hun kommer til Doncaster? Når hun møder Lottie Tomlinson(som i denne movella også er 17 år men drengene er ligeså gamle som de i virkeligheden er) Og hvad sker der når hun får følelser for Harry selvom hun ikke vil binde sig til nogle fordi hun ikke vil blive såret og ikke vil såre andre? Efter hun er blevet kaldet fed så mange gange af sin far, tror hun så på det? Vil Harry hjælpe hende? Vil hendes far prøve at finde hende? Er der nogle der skal betale en pris for at andre kan leve? Find ud af det i min første movella: Secret.

18Likes
25Kommentarer
1294Visninger
AA

15. • Grotten •

Kapitel 14:

Jeg gik i seng og sov som en sten.
Lørdag. Fri fra skole. En pause fra tingene. Jeg gik hen til mit makeup bord med et spejl. Jeg kiggede mig selv i spejle og betragtede de sorte raner under mine øjne efter jeg havde grædt i går. Jeg tog mine fingre op til de sorter raner. Jeg kørte hen over dem. Følte dem. Jeg klemte mine øjne sammen. 
Tænk at jeg havde grædt foran Mille. Vist en svag side. 
Jeg tog makeup fjerneren og kørte over mine øjne. 
Da alt det sorte var væk tog jeg min vand faste mascara på. 
Jeg skulle jo til stranden. 
Jeg tog min bikini på og udover den tog jeg min mini jumpsuit på. 
Jeg tog min taske og mine solbriller. Nervøsiteten begyndte så småt at komme op i mig. 
Jeg gik neden under til Mille.

"Jeg går om lidt. Vi tager til stranden."

"Okay. Håber i får en god tur." 

"Tak. Jeg går lige på toilettet" sagde jeg og gik ud til toilettet. Jeg satte med ned og tissede.

"Skynd dig Gina. Der står en ung herre og venter på dig"

Ung herrer hvad, hvor, hvem?! Jeg skyndte mig at blive færdig og gik ud af døren. Jeg nærmede mig døren og så Harrys ansigt komme frem.

"Hej" sagde han med en lidt hæs stemme.

"Hej" 
"Nå i må have en god tur" sagde Mille og smilede til os begge to. Hendes øjne endte på mig mig. Hun luftede sine øjenbryn op og ned op og ned. Stop!! Det er pinligt! 

"Tak ses" sagde jeg til hende og gik ud efter Harry. 

Vi gik ud på vejen i stilhed.

"Hvor er de andre?" Spurgte jeg og stoppede op.

"De gik i forvejen for at få nogle gode pladser på stranden. Jeg tænkte at jeg.. øhh.. Kunne hente dig" sagde han og smilede til mig. Han tog sig til håret og kørte en hånd igennem det.

"Okay" fik jeg fremstødt og begyndte at gå. 

"Ja du må undskylde med igår." Sagde han og kiggede på mig.

"Der er da ingenting at undskylde for" 

Vi gik lidt tid i stilhed igen.

Akavet.

"Undskyld jeg spøger men hvorfor blev du adopteret?"

Jeg holdte vejret. Jeg havde vildt meget lyst til at sige det til ham. Jeg følte jeg kunne stole på ham selvom jeg intet ved om ham. 
Så er der den anden del af mig der ikke vil sige det. Ikke vil have at nogle skal blande sig i det.

Jeg tog chancen

"Min mor er død, min far slog mig. Jeg flygtede og endte på et børnehjem og blev adopteret." Sagde jeg og det gav et sug i maven. 

"Jeg... det gør mig ondt." Sagde han med en stille stemme.

Stilhed igen.

Jeg betragtede hvordan han gik i smug. Hot!

Vi nåede hen til stranden. 

"Hvor mon de er henne." Sagde jeg og kiggede på alle de mennesker der var.

"Ja... Jeg kan prøve at ringe til Liam. Han er ekspert i at guide.

Harry snakkede med Liam i 2 minutter og lagde så på.

"Okay ligeud og så til højre"
Sagde han og kiggede til højre.

"Kom" sagde han og begyndte at gå ligeud.

En sort sky trak hen imod os. Mærkeligt. De havde ellers sagt det skulle blive en af de varmeste dage!

"WOW den er stor! Lad os finde de andre hurtigt" sagde Harry. 

Vi begyndte at små løbe. 
En dråbe ramte min hånd. Pludselig. På et split sekund, begyndte det at styrte ned.

"Kom med!" Råbte Harry og tog min hånd. En varme røg igennem mig. Bare følelsen af hans berøring fik mig til at glemme alt. Hvad var der sket med mig?

Vi løb ind i en grotte. Fri fra regnvejret. 

"Hold da op hva?!" Sagde jeg og klemte vand ud af mit hår.

"Ja! Vi må hellere blive her indtil det er slut." Sagde Harry og satte sig på en sten.

"Du kan side her hvis det er.." Sagde jeg og jeg kunne se han holdte vejret. Hvorfor? 

"Tak" jeg satte mig ned ved siden af ham.

Jeg kørte mine hænde hen over mine lår. Det begyndte at blive lidt koldt. 

"Hvordan er det sådan at være verdens kendt?" Spurgte jeg om for at afbryde stilheden. 

"Det er ret vildt!" Sagde Harry og små grinte. 

Jeg nikkede.

"Fryser du?" Harry kiggede på mig i halvmørket.

"Nej det er okay" 

"Okay godt." Sagde han og trak lidt i hans bukser.
"Er det din rigtige hårfarve?"

"Nej. Min rigtige er nøddebrun. Men jeg følte bare jeg skulle forandre mig lidt."

"Den klær dig. Men jeg tror også du ser lige så smuk ud med nøddebrun hårfarve"

Hvor var det sødt sagt! 
Jeg kiggede ham i øjnene. De fortryllende øjne. 
Han kiggede ind i mine.
Jeg følte mig så tiltrukket af alt ved ham.
Var jeg forelsket?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...