Secret

•Secret• -En Harry Styles fanfiction- Gina Swan er 17 år. Rent ud sagt har hun er lorte liv! Hendes far er på stoffer stort set hele tiden, og drikker smerten væk. Smerten af at Ginas mor døde da Gina blev født. Ginas far skylder skylden på Gina, hver evig eneste dag. Gina har ingen venner, hun er alene om at kæmpe en kamp man slet ikke burde kæmpe. En dag møder hun en dame. Susan. Hun kommer på børnehjem og bliver adopteret af Mille. Hvad sker der når hun kommer til Doncaster? Når hun møder Lottie Tomlinson(som i denne movella også er 17 år men drengene er ligeså gamle som de i virkeligheden er) Og hvad sker der når hun får følelser for Harry selvom hun ikke vil binde sig til nogle fordi hun ikke vil blive såret og ikke vil såre andre? Efter hun er blevet kaldet fed så mange gange af sin far, tror hun så på det? Vil Harry hjælpe hende? Vil hendes far prøve at finde hende? Er der nogle der skal betale en pris for at andre kan leve? Find ud af det i min første movella: Secret.

18Likes
25Kommentarer
1296Visninger
AA

12. • Fortæl hende det •

Kapitel 11:

Jeg vågnede med et smil på læben.

For første gang skulle jeg med en veninde hjem. Jeg havde aldrig prøvet sådan noget før. Klaus.. Hvor jeg dog hadede at sige det navn.. Klaus ville sørge for at jeg intet glæde havde i mit liv. Jeg var altid i vores hus. Men når han gik ned på værtshuset eller hvor han nu kunne få noget af drikke, løb jeg. Løb for at glemme... Det virkede. Nogle gange. Jeg klemte mine øjne sammen. Glem det. Du er væk fra ham nu. Han kan ikke gøre dig fortræd. Jeg tog nogle nylonstrømpebukser på og nogle højtaljede shorts på. Jeg tog en sort crop t-shirt på hvor der lige over brystkassen var gennemsigtigt. Det var varmt idag men jeg tog alligevel min læderjakke på.

Jeg tog en kiks. Noget måtte jeg spise for at stoppe rumlen, og for at Mille ikke skulle få en mistanke om.. Nej jeg havde ikke.. Ordet anoreksi kørte rundt i hovedet på mig. Nej jeg ville bare være tynd. Ik?

"Godmorgen. Skal jeg køre dig?" Spurgte Mille og tog en skefuld cornflakes ind i munden. Jeg fik kvalme af at se på det. Tænk at hun kunne spise det. Og så med sukker på!

Jeg slugte resten af kiksen. Nej Gina. Du går idag. Du har lige spist.

"Nej tak. Det er sådan et dejligt vejr. Jeg går" sagde jeg og puttede et fake smil på.

"Okay. Skulle du være sammen med Lottie idag?"

"Ja jeg skal. Jeg ved ikke hvornår jeg er hjemme men jeg skal nok skrive." Sagde jeg.

"Okay super! Vent. Hende der Lottie, er hun ikke.."

"Jo det er Louis Tomlinsons lillesøster"

"Ja men jeg tænkte nu mere på at det er Johannas datter ik?"

"Det aner jeg ikke noget om hvorfor?" Sagde jeg og gik hen mod døren.

"Vi er bare ret gode venner. Eller var. Vi gik i skole sammen. Men du ved.. Arbejde og sådan. Vi så mindre og mindre til hinanden og så.. Ja, livet går jo videre."

Men hun bor jo lige ned af vejen.. Hvorfor snakkede de ikke sammen når de bor så tæt på hinanden. De arbejder vel ikke hele tiden!

Jeg gik ud af døren og med af vejen mod skolen.

Jeg gispede da tanken strejfede mig. Hvis jeg siger at jeg bor i det hus så ved Lottie da med det samme at jeg Ingen forældre har. For ellers ville jeg da ikke bo i et hus hvor der allerede bor en!! Jeg tog mine solbriller på og kørte en hånd i gennem mit hår. Hvad skal jeg dog gøre. Hvis jeg lyver overfor hende risikere jeg at midste hende hvis hun finder ud af sandheden og... Jeg stoppede op for at få vejret. Pis! Jeg skulle aldrig havde blevet veninde med hende!!! Jeg begyndte at gå igen. Jeg ville jo nødig komme for sent. Jeg kunne ho også bare være ærlig overfor hende. Sige sandheden om at jeg er blevet adopteret... Det med min far er jeg ikke helt klar til at sige men... Jeg er nød til at fortælle hende sandheden. Jeg er bare bange for hvis hun nu ikke gider at være sammen med mig mere. Jeg ved jo ikke hvordan hun vil reagere. Ej nu var jeg dum. Hvorfor skulle hun være sådan: ej nu gider jeg ikke at være sammen med dig mere! Jeg tænker for meget over tingene. Alt for meget...

Jeg trådte ind i skole gården.

Pludselig kom en bag fra og krammede mig. Lottie.

"Hey!" Sagde hun og smilede til mig. Hun vente sig om og vinkede til en dame i en bil. Sikkert hendes mor. Johanna.

"Skal vi ikke lægge ansigts maske når vi kommer hjem til mig?" Spurgte Lottie og kiggede med håbende øjne på mig.

"Jo det kan vi godt" svarede jeg.

"Super! Jeg glæder mig så meget! Det bliver så sjovt!!" Sagde Lottie smilende.

"Ja vildt hyggeligt! Men jeg skal fortælle dig noget." Jeg ville bare havde det overstået. Ingen hemmeligheder!

"Okay! Hvad er det?"

Dingelinge liiiing

"Jeg fortæller det i frikvarteret." Sagde jeg og vi gik sammen ind til time.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...