Secret

•Secret• -En Harry Styles fanfiction- Gina Swan er 17 år. Rent ud sagt har hun er lorte liv! Hendes far er på stoffer stort set hele tiden, og drikker smerten væk. Smerten af at Ginas mor døde da Gina blev født. Ginas far skylder skylden på Gina, hver evig eneste dag. Gina har ingen venner, hun er alene om at kæmpe en kamp man slet ikke burde kæmpe. En dag møder hun en dame. Susan. Hun kommer på børnehjem og bliver adopteret af Mille. Hvad sker der når hun kommer til Doncaster? Når hun møder Lottie Tomlinson(som i denne movella også er 17 år men drengene er ligeså gamle som de i virkeligheden er) Og hvad sker der når hun får følelser for Harry selvom hun ikke vil binde sig til nogle fordi hun ikke vil blive såret og ikke vil såre andre? Efter hun er blevet kaldet fed så mange gange af sin far, tror hun så på det? Vil Harry hjælpe hende? Vil hendes far prøve at finde hende? Er der nogle der skal betale en pris for at andre kan leve? Find ud af det i min første movella: Secret.

18Likes
25Kommentarer
1287Visninger
AA

6. • En ny begyndelse •

Kapitel 5:

Jeg gik ind af døren til Susans kontor.

Damen og manden stod og smilede sukker sødt til mig, men jeg kiggede bare surt på dem.

Jeg gad ikke at blive adopteret! De ville sikkert være ligeså nogle store svin som min far.

"Sæt jer ned" sagde Susan og smilte til os alle 3. Jeg satte mig ned i stolen som jeg også satte mig i første gang jeg var her.

"Ja det her er så Gina"

Susan pegede på mig og smilte.

"Gina det her er Mille og John.

Mille vil gerne adoptere dig rent ud sagt!" Sagde Susan og små grinte sammen med Mille og John. Latterligt. Hvad var der sjovt i det? At få bekræftet at jeg ingen forældre har? Eller ingen "rigtige forældre". Jeg kiggede på Susan.

"Kun Mille?" Sagde jeg og kiggede undrende på Susan.

"Ja." Sagde Susan og tastede et eller andet på computeren. Mille kiggede nervøst på mig og smilte.

"Jamen hvad skal jeg sige?" Sagde jeg og kiggede på Susan.

"Tja du skal slet ikke sige noget. Men du kan gå op og pakke dine ting." Sagde hun og smilte til mig.

Jeg gik ud af døren og op på værelset. Jeg tog nogle dybe indåndinger. Hvis det kun var hende der ville adoptere mig, så var der jo ingen mænd. Hvad kunne der ske? Og ja jeg har jo intet valg.

Jeg pakkede mine ting og sagde farvel til Mia og Fie. Jeg gik ud til bilen hvor Mille og ham manden John stod.

Jeg krammede Susan selvom jeg ikke var meget for det. Jeg havde bestemt mig for at jeg ikke ville binde mig til nogle som helst! Ikke engang Mille. Ingen. Jeg har ikke brug for at blive såret mere. Det vil jeg ikke kunne klare. Jeg satte mig ind i bilen, på bagsædet.

"Nå Gina. Ja hvad skal man sige? Har du det godt?" Sagde Mille og vendte sig om på sædet så hun kunne se mig.

Jeg blev ved med at fokusere på en sky så jeg ikke behøvede at få øjenkontakt med hende.

Jeg havde en utrolig stor lyst til at sige: hvordan tror du selv jeg har det? Men det kunne jeg ikke få mig selv til at sige.

"Jeg har det fint. Dig?" Sagde jeg og beholdte mine øjne på skyen.

"Tak fordi du spørger" siger hun og jeg kan skimte ud af min øjenkrog at hun smiler "Jeg har det godt"

Det er John det kører og jeg har en utrolig stor lyst til at spørge hvem han er. Hvorfor han er med når det kun er Mille jeg skal bo hos. Vi kørte ind i byen Doncaster. Jeg tog en dyb indånding. En ny begyndelse. En ny start. En ny dag. Et nyt liv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...