Secret

•Secret• -En Harry Styles fanfiction- Gina Swan er 17 år. Rent ud sagt har hun er lorte liv! Hendes far er på stoffer stort set hele tiden, og drikker smerten væk. Smerten af at Ginas mor døde da Gina blev født. Ginas far skylder skylden på Gina, hver evig eneste dag. Gina har ingen venner, hun er alene om at kæmpe en kamp man slet ikke burde kæmpe. En dag møder hun en dame. Susan. Hun kommer på børnehjem og bliver adopteret af Mille. Hvad sker der når hun kommer til Doncaster? Når hun møder Lottie Tomlinson(som i denne movella også er 17 år men drengene er ligeså gamle som de i virkeligheden er) Og hvad sker der når hun får følelser for Harry selvom hun ikke vil binde sig til nogle fordi hun ikke vil blive såret og ikke vil såre andre? Efter hun er blevet kaldet fed så mange gange af sin far, tror hun så på det? Vil Harry hjælpe hende? Vil hendes far prøve at finde hende? Er der nogle der skal betale en pris for at andre kan leve? Find ud af det i min første movella: Secret.

18Likes
25Kommentarer
1283Visninger
AA

5. • Børnehjemmet •

Kapitel 4:

Efter ca. 30 minutters kørsel drejede vi ind på en stor grund. Hun stoppede bilen udenfor det hvide hus. Børnehjemmet. Jeg kiggede på de mange vinduer og steg ud af bilen.

"Kom med" sagde hun men en rolig stemme og gik op til den store dør og gik ind. Jeg gik efter hende hen til en dør i midten at entréen. En masse børn vrimlede rundt. Mange kiggede nysgerrigt på mig og jeg sendte dem et spydigt blik tilbage. Jeg hader når folk kigger på mig som om jeg er en wirdo! Jeg gik ind i rummet og lukkede døren bag mig.

"Sæt dig ned og start fra begyndelsen" sagde Susan og satte sig foran hendes computer. Jeg kiggede rundt i rummet og fik øje på et billede med mindst 50 børn hvor hun stod i midten. De var alle glade. Et fællesskab. Jeg satte mig ned i læderstolen og kiggede på mine lår.

"Jeg ved godt at det er svært men jeg bliver nød til at vide alt hvis jeg skal hjælpe dig" sagde Susan blidt og smilede til mig med et skråt hoved.

Jeg kiggede ud af vinduet og ud på græsplænen hvor der var nogle der havde gang i rundboldt.

Jeg startede fra begyndelsen og fortalte hende alt.

"Jeg vil ikke tilbage til ham!" Sagde jeg med tårnene trillende ned af mine kinder.

"Jeg skal lige tale med mine kollegere og min chef og så lover jeg dig at du aldrig skal se ham igen" sagde hun og kiggede omsorgsfuldt på mig.

"Kom vi har lige en ledig plads til dig i værelse 35"

Vi gik ud af rummet og op af den store trappe. Jeg kunne høre hvordan de alle hviskede og kiggede efter mig.

"Værsgo. Her kan du sove i nat og så finder vi ud af resten i morgen. Du bor sammen med Mia og Fie. Mia er 16 år og har været her hele sit liv. Fie er 15 år og er kommet for 5 år siden."

Hun åbnede døren og to piger, Fie og Mie, sad på en seng. De grinede men da de så på os stoppede de.

"Hvem er det?" Sagde den brunhårede pige og rejste sig op.

"Det her er Gina, hun skal bo hos os i noget tid."

De to piger kiggede på hinanden og satte sig ned i sengen igen og skulede til mig.

"Tak" sagde jeg stille og kiggede på Susan. Hun smilte til mig og gik ned af trappen igen.

Jeg satte min taske på en ledig seng der var i enden af rummet. Jeg satte mig ned og tog min mobil frem.

"Bare så du ved det, du kommer aldrig ud herfra!" Sagde den blonde pige og kiggede på mig.

"Hvad mener du?" Sagde jeg og kiggede på hende med ligeglade øjne.

"Hvor gammel er du? 16,17,18?" Sagde den brunhårede pige.

"Jeg er 17 år" sagde jeg og kiggede ned på min mobil for at virke ligeglad.

"Ha! Der er da ingen der gider at adoptere en gammel tøs som dig!" Sagde den blonde og grinede med den brunhårede. Af at den ende var 15 og den anden 16 måtte det være den blonde, være 16 og der ved Mia. Den brunhårede måtte være Fie.

"Hvad med jer selv? Har du ikke været her hele dit liv?" Sagde jeg hårdt og koldt og pegede på Mia. Hendes ansigt blev stramt og hun rejste sig op og nærmede sig mig.

"Ved du hvad din lille fede unge! Der er faktisk mange der vil adoptere mig! Jeg gider bare ikke at blive adopteret!" Nærmest råbte hun og brasede ud af døren sammen med Fie.

Sikke en start. Jeg tog mig til panden for at holde tårerne tilbage.

Da jeg havde spist aftensmad med mindst 60 andre gik jeg i seng. Jeg tog de to selvlysende stjerner frem og kiggede på dem. "Hjælp mig mor, hjælp mig!" Hviskede jeg og kyssede stjernen med M på. Jeg lagde dem tilbage i min taske og faldt i søvn.

Der var nu gået 13 dage og jeg var faktisk sjovt nok blive venner med Mia og Fie. Det var sket da en anden havde taget Mias børste og ødelagt den. For så havde Mia og Fie kommet op i en slås kamp og jeg hjalp dem. Siden den dag havde de accepteret mig.

Jeg vågnede af at Mia og Fie stod foran mig.

"Hvad er der?" Sagde jeg og satte mig op i sengen.

"Susan siger du skal komme ned til hende." Sagde Mia og tog en dyb indånding og smilte til mig.

"Der står en mand og en dame nedenunder. Jeg tror du er ved at blive adopteret!" Sagde hun og de begge to krammede mig.

Mit hjerte sad helt oppe i min hals da jeg gik neden under og så damen og manden. Damen havde lyst og langt hår, og manden havde brunt hår. Jeg satte mit "cold face" på og gik hen til Susan. Faktisk havde jeg næsten ikke lyst til at blive adopteret. Hvad nu hvis der skete det samme. Hvad nu hvis hun døde og at manden så ville begynde at banke mig!? Ej nu var jeg paranoid. Eller var jeg?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...