Secret

•Secret• -En Harry Styles fanfiction- Gina Swan er 17 år. Rent ud sagt har hun er lorte liv! Hendes far er på stoffer stort set hele tiden, og drikker smerten væk. Smerten af at Ginas mor døde da Gina blev født. Ginas far skylder skylden på Gina, hver evig eneste dag. Gina har ingen venner, hun er alene om at kæmpe en kamp man slet ikke burde kæmpe. En dag møder hun en dame. Susan. Hun kommer på børnehjem og bliver adopteret af Mille. Hvad sker der når hun kommer til Doncaster? Når hun møder Lottie Tomlinson(som i denne movella også er 17 år men drengene er ligeså gamle som de i virkeligheden er) Og hvad sker der når hun får følelser for Harry selvom hun ikke vil binde sig til nogle fordi hun ikke vil blive såret og ikke vil såre andre? Efter hun er blevet kaldet fed så mange gange af sin far, tror hun så på det? Vil Harry hjælpe hende? Vil hendes far prøve at finde hende? Er der nogle der skal betale en pris for at andre kan leve? Find ud af det i min første movella: Secret.

18Likes
25Kommentarer
1298Visninger
AA

10. • Beskeden •

Kapitel 9:

Vi grinede og havde det så sjovt resten af timen. Jeg fik sikkert sendt en besked hjem men.. ligesom jeg havde besluttet mig for at tænke:

I just don't care!

"Kom Gina, du kan sidde sammen med os" sagde Lottie og gik hen til et bord hvor der sad to andre piger.

Vi satte os ned.

"Hej. Mit navn er Alice og der her er Laura" Sagde, Alice, og pegede på hende der åbenbart hed Laura.

"Ej se lige Peter" sagde Laura og fnisede sammen med Alice. Pige-piger.. Forelsket i drenge 24/7 all day all night. Sikkert også en masse fnidder. God det gad jeg bare ikke. Tænk at Lottie vil være sammen med dem..!

Lottie sad og stirrede den anden vej.

Laura og Alice grinede videre mens Lottie stirrede på en dreng med brunt hår.

"Hvad hedder han?" Spurgte jeg og kiggede nysgerrigt på hende. Hun kiggede hurtigt på mig og rødmede lidt.

"Ashton. Men det bliver aldrig til noget så.." Sagde Lottie og kiggede trist ned i bordet.

"Skal du ikke spise noget?" Spurgte Lottie og kiggede på den bolle jeg havde taget. Emneskifter!

"Njaa, jeg spiste æg og bacon. Det helt store morgen måltid du ved" løj jeg og kiggede væk.

"Okay." Svarede Lottie og tog en skefuld yoghurt.

"Hvorfor bl..." Jeg nåede ikke at tale færdig for Alice afbrød mig.

"Lottie hvad er det for en trøje du har på?" Grinede Alice. Dumme tøs. "Er det nu din mor der har købt tøj til dig igen" sagde Laura og grinede sammen med Alice.

"Nej. Faktisk har jeg selv købt den!" Sagde Lottie surt.

"Ej. Lottie den er jo helt vildt grim!" Laura og Alice grinede videre og kiggede på hinanden.

"Kom vi går" Lottie tog min hånd og rev mig væk fra bænken omkring bordet.

"Ej hvor er de onde" sagde jeg og lagde min hånd på hendes skulder.

"Ja! Jeg orker dem heler ikke mere! Jeg er så glad for at du er kommet her til byen!"

Da vi fik fri fulgtes vi hjem.

"Hvor bor du henne?" Spurgte Lottie.

"Lidt længere nede af vejen" svarede jeg og pegede ned mod enden af gaden.

"Okay fedt! Men jeg bor her så, ja altså du må gerne komme med ind!" Sagde hun og smilede til mig.

"Øhh.. nej tak, en anden dag" svarede jeg og krammede Lottie farvel.

"Heeej. Jeg er hjemme!" Råbte jeg da jeg kom ind ad døren.

"Hej Gina. Der er mad i køleskabet hvis du vil have noget." Sagde Mille inden fra stuen af.

"Nej tak jeg har spist" svarede jeg og tog et glad vand. Og et mere. Og så lige et til. Lige indtil min tomme mave ikke lavede knurrer lyde mere.

Jeg gik op på mit værelse. Jeg kiggede på min mobil:

Et ubesvaret opkald fra: 23784209

Besked fra 23784209:

Hvor gemmer du dig din lille klamme fede...

Mit hjerte begyndte at banke hurtigere og hurtigere.

Jeg kørte fingeren hen over beskeden. Jeg tastede koden og kom ind til beskeden.

Hvor gemmer du dig din lille klamme fede kælling?! Jeg skal nok finde dig!!!

Jeg slukkede hurtig mobilen og tog hånden op foran min mund. Nej nej nej! Jeg mærkede tårerne komme.

Pliiiiing

Min mobil lyste op og jeg kiggede langsomt ned på den. Ikke igen ikke igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...