Det uventede - Liam Payne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 apr. 2014
  • Opdateret: 7 aug. 2014
  • Status: Igang
En imagine med Liam Payne. ♥

15Likes
10Kommentarer
1408Visninger
AA

19. Brevet - S. 2 Del 9

Y/N POV.
I sidder og spiser aftensmad, og Liam er meget stille. Selv Isabel kan mærke den trykkede stemning, for hun siger heller ikke meget. Du ser lidt hen på Liam med et bekymret udtryk i hovedet.
Dig – ”Liam?”
Han kigger op fra sin tallerken, og ser dit bekymrede udtryk.
Liam – ”Jae..?”
Dig – ”Du virker.. trist?”
Liam – ”Øh.. Det var vel bare den oplevelse ude i skoven.”
Du løfter dit ene øjenbryn.
Dig – ”Aha..? Det skal du altså ikke tænke på.. Bare glem hvad min far sagde derude..”
Der bliver lidt stille igen i noget tid. Så popper et spørgsmål op inde i dit hoved, som nok også får hans tanker væk fra din far.
Dig – ”Hvad lavede du egentlig inde på kontoret lige før?”
Liam – ”Noget arbejde..”
Du nikker til ham, og han ser igen ned i tallerkenen.

 

Liam POV.
Jeg ved virkelig ikke om jeg skal fortælle sandheden. At hans far var inde på kontoret, og om jeg skal fortælle hvad han sagde til mig. At han truede mig, Isabel og drengene. Jeg tror jeg vil vente.. Vente til jeg har fundet ud af hvad jeg vil.
Y/N – ”Er du færdig Isabel?”
Hendes stemme river mig ud af mine tanker. Jeg har knap nok spist noget. Fedt. Nu ved Y/N at der er noget galt.
Isabel – ”Ja!”
Hun hopper ned ad stolen, og sætter sig ind i stuen. Y/N rejser sig op, og tager af bordet.
Y/N – ”Er du færdig med det?”
Hun nikker mod min tallerken.
Liam – ”Øh, ja.”
Hun tager min tallerken og går ind i køkken, mens jeg bliver siddende i mine egne tanker.
Y/N kommer ind igen, går hen til døren ud til gangen, lukker den og sætter sig hen til mig. Jeg sukker let, og sætter mine hænder op til mit hoved, så jeg bedre kan overskue det.
Y/N – ”Liam.. Svar ærligt. Er der noget i vejen?”
Liam – ”Nej.. Eller jo, men jeg har ikke overskuet til at snakke om det nu..”
Jeg hører hende sukke. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre her.. Jeg ved ikke engang hvad jeg vil. Hjælpe ham, så han ikke vil gøre drengene og Isabel noget, eller bare fortælle Y/N det, og måske stikke af med dem alle sammen.. Og jeg kan jo ikke bare stikke af.. Hvor skulle vi bo? I skoven? Nej.. Isabel skal ikke bo i en skov. Rejse væk? Hvad så med resten af dem jeg holder af?
Y/N – ”Liam!?”
Hun river mig igen ud af mine tanker.
Y/N – ”Hallo Liam? Hører du efter..?”
Liam – ”Øh, undskyld hvad sagde du?”
Y/N – ”Glem det. Jeg sætter mig ind til Isabel, og ser tv.”
Hun rejser sig hurtigt op fra stolen, og er hurtigt ude af døren, som smækker blødt i efter hende.
Jeg prøver at tænke det hele igennem igen;
Jeg skal hjælpe Charlie til at få kontakt til Y/N’s mor. Jeg ved ikke hvad han vil, så derfor kan alting ske. Han kan gøre hvad der passer ham, hvis han bruger vold eller tvang. Hvis ikke jeg hjælper ham, vil han enten gøre vold mod mig, Isabel eller drengene.
En klump samler sig i min hals. Jeg sidder bare og overvejer om jeg skal hjælpe Charlie, mens han kunne gøre de andre ondt lige nu, for at være sikker på jeg vil hjælpe ham.
Jeg fisker hurtigt min mobil op af lommen og ringer til Louis. Den ringer et par gange, og jeg er bange for at han ikke tager den, da en stemme lyder.
Louis – ”Hey Liam!”
Liam – ”Hey! Skulle bare lige vide hvad i sad og lavede..”
Louis – ”Jeg sidder bare med Niall og Zayn og ser film.”
Liam – ”Har du snakket med Harry her til aften?”
Louis – ”Ehh.. Nej? Hvorfor skulle jeg have gjort det?”
Liam – ”Ehm.. Skulle bare lige vide det.. Farvel.”
Louis – ”Jamen.. Okay. Farvel!”
Jeg lægger på, og finder hurtigt Harrys nummer. Den ringer også længe, og til sidst går den over på voicemail.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...