Det uventede - Liam Payne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 apr. 2014
  • Opdateret: 7 aug. 2014
  • Status: Igang
En imagine med Liam Payne. ♥

15Likes
10Kommentarer
1393Visninger
AA

18. Brevet - S. 2 Del 8

Liam POV.
Charlie – ”Jeg har et barnebarn?”
Jeg stod bare og gloede på ham. Hvordan er han kommet ind? Hvad laver han her? Skal jeg råbe efter Y/N? Hvorfor har han opsøgt os igen, selvom hun sagde nej til en tjenste?
Et suk forlod Charlies læber.
Charlie – ”Jeg.. Kan godt gøre jer ondt, hvis ikke i hjælper.”
Jeg tog mig sammen til at spørge ham om hvorfor han er kommet.
Charlie – ”Jeg har sagt det.. Jeg vil have jer til at gøre mig en tjeneste..”
Liam – ”Du ville have hende til at gøre dig en tjeneste. Hun sagde nej!”
Charlie gik hen og lukkede hurtigt for døren til gangen, så Y/N ikke kunne høre os. Han tog fat om min skulder og skubbede mig ind på et lille kontor ved siden af stuen. Han lukkede også døren dertil, og satte sig på kontor stolen.
Charlie – ”Nu spørger jeg dig.. Vil du gøre mig en tjeneste?”
Han gav mig et meget alvorligt blik, og trommede med fingrene ned i bordet.
Liam – ”Seriøst?”
Charlie – ”Hørte du hvad jeg sagde der inde? Jeg kan gøre jer ondt. Meget ondt, hvis i ikke gider hjælpe mig.”
Liam – ”Og hvad vil du lige gøre? Du ville jo ikke gøre Y/N noget, og heller ikke Isabel.”
Charlie – ”Hvem siger jeg ikke kan gøre.. Isabel noget?”
Liam – ”Hvis du gør Isabel noget, gør du også Y/N noget!”
Charlie – ”Aha? Jeg kender hende jo ikke, så..”
Liam – ”Hun er dit barnebarn!?”
Charlie himlede med øjnene. Han så sig lidt om, og så et billede af drengene som stod og stor smilede, mens Niall holdte Isabel. Det var da hun var 2 uger gammel.
Charlie – ”Jeg kunne gøre dem noget”
Han nikkede over mod billedet. Han fortsatte:
Charlie – ”Eller dig? Jeg kunne også gøre dig noget..”
Liam – ”Du er jo sindssyg!”
Jeg ville vende mig om og løbe ud, men Charlie holdte pludselig fast i mig.
Charlie – ”Ville du hjælpe mig? ..”
Jeg kunne ikke sige ja. Y/N havde jo sagt nej til ham før, og hvad ville hun ikke sige til at jeg pludselig hjalp ham. Men hvis jeg sagde nej, ville han gøre mig fortræd. Eller værre.. Drengene eller Isabel.
Charlie – ”Du kan få lov at tænke.. Du får til..”
Han kiggede på sit armbåndsur, og løftede det ene øjenbryn, da han så hvad klokken var.
Charlie – ”Du får til klokken 10.00 i morgen tidlig..”
Han rejse sig og gik ud af kontoret. Han lukkede døren bag sig, og lod mig stå herinde alene. Hvordan han var kommet ind, og hvordan han havde tænkt sig at komme ud uden at blive opdaget af Y/N var et spørgsmål jeg ikke vidste svaret på. Lige nu var jeg bare i chok.
Y/N – ”Liam?”
Y/N’s stemme rev mig ud af mine tanker, og jeg tog mig sammen og gik ud i stuen.
Y/N – ”Der var du! Vi skal spise..”
Jeg sukkede let, og gik hen til spisebordet.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...