Det uventede - Liam Payne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 apr. 2014
  • Opdateret: 7 aug. 2014
  • Status: Igang
En imagine med Liam Payne. ♥

15Likes
10Kommentarer
1399Visninger
AA

16. Brevet - S. 2 Del 6

Han stod og så på Liam. Lidt undrende? Der gik ikke lang tid, før han pludselig kiggede hen på dig. Han smilede? Du så nervøst hen på Liam, og opdagede hurtigt at han allerede kiggede på dig. Et suk forlod dine løber, du tog fat i dørhåndtaget og gik forsigtigt ud til din far. Liam var også hurtig til at komme ud, og stod allerede over ved din side.
Din far – ”Hvem er den.. dreng?”
Dig – ”Hvad vil du?”
Din far – ”Du svarede ikke på mit spørgsmål..”
Dig – ”Hvad vil du mig?”
Du hørte din far sukke, og han vendte sig om og gik ind i skoven igen. Du fulgte efter ham med Liam ved din side. Han tog fat i din hånd, og klemte den lidt. Et lille smil kom frem på dine læber, men forsvandt hurtigt igen.
Pludselig stopper din far op og vender sig. Han ser dig, hånd i hånd med Liam.
Din far – ”Jeg gætter på det er din kæreste?”
Han nikker over mod vores hænder.
Dig – ”Charlie, hvorfor ville du snakke med mig?”
Din far så chokeret hen på mig.
Din far – ”Vil du ikke kendes ved at du er min datter længere?”
Dig – ”Nu svarede du ikke mig..”
Du mumlede ordene, og din far himlede med øjnene af dig. Charlie satte sig på en sten. Han nikkede hen mod en træstamme ved siden af, som en hentydning til at I skulle sætte jer. I satte jer, og så tålmodige på Charlie.
Din far – ”Jeg vil gerne forklare hvorfor jeg dræbte manden, og vil have dig til at gøre mig en tjeneste.”
Du løftede det ene øjenbryn ved det sidste han sagde. Dig.. Gøre ham en tjenste? Efter alt det her?
Du så afventende på ham. Han trak vejret dybt inden han fortsatte:
Din far – ”Jeg var.. fuld, og var påvirket af.. nogle stoffer..”
Du himlede med øjnene. Ja selvfølgelig.. Noget skulle han jo sige. Han lagde ikke mærke til det, og fortsatte igen:
Din far – ”Det var ham der solgte mig stofferne. En dag havde han truet med at opsøge dig og mor..”
Han holdte en lille pause, og du så lidt spørgende på ham. Dét lagde han mærke til, og fortsatte ufortrødent.
Din far – ”Han ville torturere jer, fordi jeg ikke havde fået betalt for nogen stoffer i noget tid... Jeg var selvfølgelig påvirket, så derfor også mere aggressiv. Jeg fandt en sten, og slog ham så hårdt jeg kunne i baghovedet. Han faldt sammen, og tog sig til hovedet og bandede.”
Han sukkede højlydt, og holdt hænderne for sine tindinger, og så ned i jorden.
Din far – ”Det ophidsede mig kun mere, og jeg begyndte at slå og sparke ham.. Til sidst tog jeg en jernstolpe, som lagde på gulvet nede i den kælder vi var nede i, og slog ham det samme sted som jeg ramte med stenen. Han lagde pludselig stille på jorden. Han sagde intet, gjorde intet.. Bevægede sig slet ikke den mindste smule. Blodet flød ud af hans hoved.. Jeg løb. Løb hjem, skrev sedlen til din mor om jeg var rejst. Dagen efter kom der et billede ind i avisen. - Mand fundet myrdet i sin egen kælder. Morder på fri fod – Jeg så det, og jeg vidste at jeg havde myrdet ham. Jeg løb væk, og gemte mig forskellige steder. Jeg vidste at din mor havde regnet ud det var mig. Hun vidste jeg var dernede den aften, og at han solgte mig stoffer..”
Du så ned i jorden. Du kunne ikke klare at se på din far. Han havde fortalt dig hvad der skete, med detaljer, og du kunne slet ikke se ham i øjnene. Liam sad med armene om dig, og kørte sin hånd op og ned ad din ryg. Charlie kiggede på jer. Han sad og gennemtænkte hvordan han skulle bede dig om den tjeneste, og han vidste slet ikke om du ville tage i mod den.
Din far – ”Y/N? Vil du ikke nok kigge på mig..”
Ingen reaktion. Han sukkede lydløst, og håbede bare du hørte efter.
Din far – ”Vil du ikke nok snakke med mor om mig? Jeg vil gerne snakke med hende.. ”
En vrede samlede sig inde i dig. Du havde lyst til at spytte på ham og bare løbe din vej. Han har gjort så meget mod jer, og så forventer han at du vil give ham adgang til din mor. Hun har været knust, deprimeret og helt ude af sig selv på grund af ham, og så forventer han det er SÅ let at komme tilbage!
Du åbner din mund for at svare ham.
Dig – ”Jeg vil ikke hjælpe dig. Ikke efter hvad du har gjort!”
Du rejser dig op, og går hurtigt væk. Liam følger hurtigt efter dig, og hurtigt er i ude af skoven.
__________________________________________________________________________

Så kom endnu en del op! Hvad syntes i om Charlies forklaring? Ville i tro på det, eller ville i syntes det var for langt ude? Skriv i kommentaren!

Smid også gerne et like hvis i kan li' denne historie! ♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...