Det uventede - Liam Payne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 apr. 2014
  • Opdateret: 7 aug. 2014
  • Status: Igang
En imagine med Liam Payne. ♥

15Likes
10Kommentarer
1401Visninger
AA

27. Brevet - S. 2 Del 17

Liam POV.

Jeg havde det nogenlunde godt lige nu. Jeg havde fortalt Y/N’s mor hvad vi havde gang i, og jeg stolede på hende. Hun ville ikke fortælle noget til Y/N, og forhåbentlig ville Charlie ikke finde ud af det. Nu manglede jeg bare at tænke over hvad jeg skal gøre ved Y/N’s og mit forhold. Jeg savnede virkelig at have hende tæt på. At kunne mærke hende ved min side, at kunne sove med hende, at røre hendes læber, at snakke med hende. Jeg savnede også Isabel. Det er sindssyg hårdt at skulle leve uden dem, og især når jeg ikke er sikker på om jeg kan rette op på det.
Pludselig ringer min mobil nede i min lomme. Jeg tager den hurtigt op og ser at det er Charlie. Jeg sukker og tager den.

Liam – ”Jaer..?”
Charlie – ”Gjorde du det? Aftalte du at vi skulle mødes..?”

Nu skulle jeg virkelig ikke fejle, for hvis han kan hører på mig at jeg lyver, har jeg ingen chance for at overbevise ham.

Liam – ”Jeg var henne ved hende i dag. Hun ville ikke, lige meget hvad jeg sagde.. Jeg bad hende, og jeg prøvede med alt muligt. Hun ville ikke.”

Der blev stille i den anden ende. Jeg blev pludselig nervøs for om han havde gennemskuet mig. Efter et halvt minut, som føles som flere timer, sagde han noget.

Charlie – ”Aha. Så må jeg jo prøve med noget andet..”
Liam – ”Jamen hun vil ikke! Hvad vil du ellers gøre?”
Charlie – ”Det finder du ud af til den tid..”
Liam – ”Nej vent fortæ-”

Jeg blev afbrudt af den velkendte bib-tone, som beviste at han havde lagt på. Jeg tog langsomt mobilen fra mit øre. Hvad ville han gøre? Tvinge adressen ud af mig, eller en anden? Prøve selv at opsøge dem? Hvorfor får han mig altid til at stille mig selv en masse spørgsmål?

Jeg rejser mig for at gå ud i køkkenet. Jeg skal have noget aftensmad, men da jeg åbner køleskabet er der ikke ret meget. Perfekt, og jeg orker ikke gå ned og købe ind. Jeg åbner hurtigt en skuffe og finder noget toast og rister det. Jeg spiser set uden noget, for jeg orker heller ikke at putte noget på. Det er lige før jeg ikke orker spise den! Måske skulle jeg holde helt op med at spise? Så kan jeg sulte mig selv, og så blive begravet i en sump, blive fundet om 1000 år og folk vil ikke lægge mærke til mig, fordi jeg opgav mig selv, Y/N og Isabel. Okay nej, de vil nok ikke vide min historie medmindre jeg skriver den ned. Måske skulle jeg gøre det og så..
Jeg tager mig selv i at tænke på det. Forlade Y/N og Isabel? Aldrig i livet! De er mine prinsesser, og det vil de altid være lige meget hvad!

Da jeg ligger i min seng om aftenen og stirre op i loftet, kan jeg ikke tænke på andet end Y/N og Isabel. Jeg savner virkelig at have Y/N liggende her ved siden af mig, hvor jeg har mine arme om hende. Jeg forestiller mig at hun ligger der, og Isabel ligger inde på sit værelse og sover sødt. At Charlie aldrig var dukket op, at.. at..
En tåre samler sig ved mit ene øje. Jeg savner dem helt sindssygt. Jeg overvejer kraftigt at tage min mobil og ringe til hende. Bare for at høre hendes stemme igen, uden nogen form for hårdhed. Jeg kan ikke holde det her ud ret meget mere.
Og jeg havde enda aftalt med Harry at jeg ikke skulle tænke på hende og Isabel mens jeg var i gang med det her. Det er umuligt, og jeg det er nærmest det eneste jeg tænker på for tiden, ud over selvfølgelig Charlie og hans fucking opgaver.
Det går længe før jeg falder i søvn. Jeg tror jeg har ligget her i mindst 2-3 timer og bare stirret op på en plet i loftet. Hver gang jeg lukkede mine øjne kom der billeder op hvor Y/N og Isabel forlader mig. Hver gang på forskellige måder.
Den ene gang er der hvor de smækker døren i, ligesom det virkelig var. Den anden gang er der et meget ondt blik i Isabels øjne, mens Y/N bærer hende ud af døren. Den tredje gang hænger de sig selv.. Der begyndte tårerne at strømme ned ad mine kinder, selvom jeg selvfølgelig godt ved at det ikke er sandt. Jeg er bare bange for at de forlader mig for alvor, som for eksempel at dø fra mig. Selvmord, drab eller et uheld. Tænk hvis de bliver udsat for et mord, hvor de begge bliver dræbt. Det vil jeg ikke kunne klare. Jeg kan ikke udstå tanken og skubber den hurtigt væk.

Min drøm er ikke meget bedre. Jeg går rundt i en uendelig labyrint og leder efter Isabel og Y/N. Jeg går og går, men det føles som om jeg ikke kommer videre. Pludselig åbner jorden sig under mig. Jeg falder og falder, og lander først efter lang tid. Blødt, som lagde jeg på en kæmpe pude. Jeg ser mig rundt og pludselig står Isabel foran mig. Hun er bleg og rundt om hendes øjne er det sort, og hendes øjenfarve er skiftet til kulsort uden følelser. Y/N er her også, hun sidder bare på en kæmpe trone, hvor hun er beskyttet med en kæmpe væg af ild.
Y/N – ”Liam, hvis du kan bekæmpe dragen vil vi komme tilbage til dig.”
Hvad? Hvilken drage? Det finder jeg aldrig ud af, for med ét er jeg lysvågen. Syg drøm egentlig?

Jeg tager fat i min mobil og ser hvad klokken er. Den er snart halv 10, og da jeg ikke tror jeg vil kunne sove igen efter den drøm, står jeg op.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...