Det uventede - Liam Payne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 apr. 2014
  • Opdateret: 7 aug. 2014
  • Status: Igang
En imagine med Liam Payne. ♥

15Likes
10Kommentarer
1375Visninger
AA

23. Brevet - S. 2 del 13

Liam POV.
Jeg kunne høre døren smække i, og først derefter kunne jeg bevæge mig igen. Jeg gik ind i stuen, og kiggede ud af vinduet.  Y/N gik med Isabel i hånden, hen til bilen. Tårer pressede sig på og jeg lod dem løbe ned ad mine kinder. Jeg fik fat i en vase og smadrede de ind i væggen, og skulle lige til at tage fat i et billede af mig og Y/N, da jeg opdagede hvad jeg havde gang i. Det her var slet ikke mig.. Charlie havde forandret mig, og jeg kunne først se det nu. Jeg plejede at fortælle Y/N alt, og især hvis der var noget galt. Nu ville jeg slet ikke fortælle hende noget. Nu smadrer jeg også mine ting! Jeg satte billedet ned igen, og gik over til sofaen, hvor jeg satte mig.
Jeg fandt min mobil frem, og havde lyst til at skrive til Harry. Hvad skulle jeg skrive? ..

Fra: Mig
Harry.. Jeg har brug for at snakke med dig.

Inden jeg trykkede på send, bankede det på døren. En følelse af at Y/N ville stå der ude, sprang op i mig. Jeg lagde min mobil på sofaen og sprang op.  Da jeg nåede ud i gangen og skulle til at åbne døren tørede jeg hurtigt mine øjne. Jeg åbnede døren og så det ikke var Y/N der stod der. En skuffet følelse skød op i mig, men jeg smilede stadig da jeg så hvem det var. Det var Niall, Louis og Zayn. De havde en mappe med nogle papir med.

Louis – ”Vi har planer over jeres bryllup med!”
Niall – ”Ja, og vi ved at I bli-.. Er der noget galt?”

Niall kunne tydeligvis se at jeg ikke var helt okay.

Zayn – ”Er der sket noget?”

Harry havde vidst ikke fortalt noget om Charlie endnu. Jeg så ned på mine fødder, og flyttede mig, som en hentydning til at de bare kunne komme ind. De går ind, og smider hurtigt deres sko. Jeg kigger hurtigt på min mobil for at finde ud af hvad klokken er. Den er halv 10. Så har jeg en halv time til at være helt sikker på hvad jeg gør. Men det ved jeg allerede, men venter kun til sidste sekund, for at trække tiden ud. Vi sætter os ind i køkkenet, og de ser bekymret på mig.

Liam – ”Okay.. Ved i noget om Charlie?”

Drengene så forvirret på mig.

Niall – ”Charlie?”
Liam – ”Ja det har I tydeligvis ikke. Det er Y/N’s far, og han er blevet dømt for mord, for nogle år siden.”
Louis – ”Oh.. Hvad er der sket, siden du er lidt nedtrykt?”

Jeg var begyndt at blive lidt irriteret på dem, for lige nu gad jeg ikke virkelig ikke snakke om det, men det kunne de jo ikke gøre for. De vidste jo intet af det, og det var nu de skulle have det af vide.

Liam – ”Han tvinger mig til at gøre noget jeg ikke vil, og hvis ikke jeg gør det.. Så vil han torturere mig, eller jer.. Eller Isabel. Jeg vil ikke fortælle noget til Y/N, og fordi hun ikke forstår hvad der sker, og er frustreret over at jeg ikke fortæller noget så.. Nu har hun forladt mig..”

Niall, som havde mappen med bryllupsplanerne i, gemte den væk.

Zayn – ”Det.. Er vi kede af at høre..”

Louis var nærmest gået i chok over det jeg fortalte, og sad bare og gloede tomt ud i luften.
Niall puffede til ham.

Louis – ”Vi ringede til Harry i går. Han lød som om han ikke var helt okay.. Tror du Charlie har gjort ham nået?”
Liam – ”Åhh.. Ja. Jeg kom hen til hans hus i går, for at se om han var okay. Charlie var der, og piskede ham med et læderreb..”

Niall rejste sig hurtigt fra sin stol.

Niall – ”Han er jo sindssyg! Jeg ringer til politiet og melder ham! Du skal fandeme ikke hjælpe ham med noget!”
Liam – ”Det kan du ikke.. Han –”

Det banker på døren, og jeg kigger hurtigt over mod gangen. Jeg rejser mig fra stolen, og giver de andre et tegn på at de skal blive her. Jeg har en fornemmelse af hvem det er, for klokken 10.00 præcis.
Jeg åbner døren og ser Charlie..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...