Det uventede - Liam Payne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 apr. 2014
  • Opdateret: 7 aug. 2014
  • Status: Igang
En imagine med Liam Payne. ♥

15Likes
10Kommentarer
1408Visninger
AA

22. Brevet - S. 2 del 12

Y/N POV.

Jeg åbner mine øjne, og ser ind i et par brune øjne. Et smil kommer frem på mine læber.

Liam – ”Godmorgen babe.”
Y/N – ”Godmorgen..”

Pludselig kommer et alvorligt blik frem i mig. Jeg er kommet i tanke om det der skete i går.

Y/N – ”Liam..”

Jeg kan høre at han sukker irriteret. Han har nok regnet ud, at jeg vil snakke om det igen.

Y/N – ”Nej, det er lige meget! Hvis ikke du gider fortælle hvad der er galt så- ”
Liam – ”Nej la-”

Jeg afbryder ham.

Y/N – ”Så kan alt det har også være lige meget!”

Jeg rejser mig op fra sengen, går ud i stuen, og smækker døren i. Jeg finder en kuffert frem, og går ind i soveværelset igen.

Liam POV.

Jeg stirre bare på døren, som Y/N lige havde smækket i efter sig. Jeg kan høre nogle lyde ude fra stuen af, og kan regne ud at Y/N har gang i noget, men ved ikke hvad det er, indtil døren går op, og Y/N kommer ind.
Hun kigger ikke på mig, men går direkte over til kommoden, hvor vores tøj er i. Hun skynder sig at tage sit tøj, og det ser lidt klodset ud, fordi hun skynder sig så meget.

Liam – ”Hvad laver du?..”

Hun svarer ikke, men bliver i stedet ved med at finde hendes tøj.

Liam – ”Y/N.. Hvad laver du? Svar mig nu.”
Y/N – ”Jeg flytter hjem til min mor. Og jeg tager Isabel med..”

Hendes ord rammer mig, som blev jeg slået ned af en kæmpe hammer. Hun flytter.. Og det er min egen skyld, men jeg kan ikke fortælle hende det her.

Liam – ”Jeg er ked af det.. Vil du ikke nok blive?”
Y/N – ”Nej! Jeg troede vi kunne fortælle hinanden alt!”
Liam – ”Det kan vi da også!”
Y/N – ”Tydeligvis ikke! Du holder noget skjult for mig, og jeg vil bare prøve at hjælpe dig!”
Liam – ”Ja, og jeg prøver ligesom også at hjælpe dig!”
Y/N – ”Hvordan? Hvordan hjælper du mig ved at holde noget skjult!?”

Jeg prøver faktisk at hjælpe hende. Jeg prøver at redde drengene og Isabel fra Charlie.

Liam – ”Jeg vil rigtig gerne fortælle hvad der er galt..”
Y/N – ”Hvad er det så?”
Liam – ”Jamen.. Jeg kan ikke.”

Y/N sukker. Vender sig om og tager alt hendes tøj op, som hun smed da vi begyndte at skændes. Hun er hurtigt ude af døren. Jeg går hen til døråbningen, og ser trist på, at hun pakker alle sine ting.
Da hun har pakket hendes ting, går hun ind på Isabels værelse. Hun vækker hende, og begynder derefter at pakke hendes ting. Jeg kan høre nogle stemmer.

Isabel – ”Mor? Hvad skal vi?”

Hun lyder træt, og en smule forvirret.

Y/N – ”Vi flytter over til bedstemor.”

Hendes stemme er blevet meget blidere og omsorgsfuld.

Isabel – ”Hvorfor det..?”
Y/N – ”Far vil gerne have lidt tid for sig selv.”

Det hun sagde der.. Det gjorde mig virkelig vred. Det var ikke MIG der ville have tid for mig selv! Hun kunne i det mindste sige sandheden, i stedet for det dér!

Isabel – ”Kan.. far ikke lide mig?”

Jeg lyttede med så godt jeg kunne. Jeg ville vide hvad Y/N ville svare der.

Y/N – ”Jo, men han er lidt stresset.”

Jeg tog et skridt frem mod hendes værelse, men ville stoppe igen. Jeg kunne bare ikke. Jeg var allerede ved hendes værelse og kunne se at Y/N sad på hug foran Isabel, og aede hendes kind. Jeg så også Isabels øjne, der var begyndt at samle sig nogle tårer i dem. Y/N vendte sig mod mig, og jeg kunne se på hende, at hun så jeg var vred. Hun rejste sig, tog Isabel i hånden, og i den anden tog hun hendes ting. De gik hurtigt forbi mig, og inden jeg nåede at vende mig om til dem, var de allerede ude i gangen. Jeg ville hen til gangen for at sige farvel til Isabel, men nu kunne jeg ikke flytte mig. Det var først nu det var gået op for mig at de forlod mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...