Det uventede - Liam Payne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 apr. 2014
  • Opdateret: 7 aug. 2014
  • Status: Igang
En imagine med Liam Payne. ♥

15Likes
10Kommentarer
1377Visninger
AA

21. Brevet - S. 2 Del 11

Liam POV.

Charlie tager sit læderreb, og går ud. Lidt efter hører jeg hans bil kører ud af indkørslen. Jeg ånder lettet ud, og skynder mig over til Harry.

Liam – ”Hey, Harry? Kan du hører mig?”

En lille lyd forlader Harrys læber, og fortæller mig at han hverken sover eller er bevidstløs. Jeg skynder mig at binde ham op, og får ham op at stå. Jeg hjælper med at få ham over til en stol, og sætter ham der.

Harry – ”Hvorf- .. Hvorfor gjorde han det?”
Liam – ”Det er en lang historie..”

Harry kigger på mig med et alvorligt blik. Jeg sukker lydløst. Jeg burde jo fortælle ham det.. Han burde vide hvorfor han blev udsat for det her.
Jeg finder en skjorte og får den over hans skuldre.

Liam – ”Okay.. Det var Charlie, Y/N’s far.”
Harry – ”Oh..”

Han kigger ned i jorden, og venter på at jeg fortæller det hele. Og det gør jeg også.

Harry – ”Og dette var et bevis for at han godt kan gøre os ondt?..”

Jeg nikker kort til ham.

Liam – ”Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.. Jeg ved ikke om jeg skal hjælpe ham eller ej?”
Harry – ”Snyd ham?..”

Jeg ser forvirret på Harry. Snyde ham? Hvordan?

Harry – ”Ja? Du kunne jo bare sige ja til at hjælpe, og så ”gøre hvad han siger” Hvis nu det er noget med at skulle aflevere noget til en person, så bare sig du har gjort det.. Svære er det jo heller ikke?”
Liam – ”Han vil mødes med Y/N’s mor. Han vil snakke med hende, face to face. Jeg skal vidst arrangere et møde med ham og hende, og så får de jo kontakt til hinanden, og det vil Y/N ikke udsætte hendes mor for!”
Harry – ”Så sig du har gjort hvad du kunne, men hun ville ikke.”
Liam – ”Jeg vil prøve, men vi siger intet til Y/N..”
Harry – ”Ja. Det er nok bedst..”
Liam – ”Skal vi have en til at se på det der?”

Jeg hentyder til hans ryg, og det opfatter han hurtigt.

Harry – ”Nej.. Jeg klarer mig.”
Liam – ”Ring hvis der sker noget.. Vi ses!”
Harry – ”Ses..”

Jeg vil helst ikke efterlade Harry sådan, men han ville ikke have nogen til at kigge på det. Det er også klart.. Så skulle vi til at fortælle dem hvad der skete..
Jeg lukker stille døren bag mig, og går hen mod min bil. Det er blevet mørkt, og klokken er blevet 11.56. Y/N går sikkert i seng nu, for hun har haft en hård dag. Jeg kører ind ad min indkørsel da klokken bliver 12.07. Jeg stiger ud af bilen, og går indenfor. Y/N sidder stadig i sofaen, så jeg havde ikke ret i at hun var gået i seng. Jeg sætter mig ved siden af hende.

Y/N – ”Liam.. Jeg forstår ikke hvad der sker. Siden du mødte min far tidligere i dag, har du været hemmelighedsfuld, og jeg har ikke kunne komme i kontakt med dig. Hvad sker der?”
Liam – ”Der er intet galt.”
Y/N – ”Liam! Seriøst, jeg ved der er noget i vejen! Jeg kan se du er nedtrykt.”

Jeg rejser mig hurtigt op fra sofaen, og stiller mig foran hende, og tager fat om hendes hoved og kigger hende i øjnene.

Liam – ”Forstå det nu. Der er intet!”

Hun rejser sig hurtigt, og tager fat i mine hænder og skubber dem væk.

Y/N – ”Fint! Jeg går i seng nu..”

Jeg sukker højlydt, og ser på mens Y/N går ind på badeværelset. Perfekt.. Nu er hun sur, og jeg kan intet gøre, da jeg ikke vil fortælle hende det. Ikke nu.

Y/N POV. (Retter det lige så det også bliver jeg-person)

Jeg kigger mig selv i spejlet. Hvorfor kan han ikke bare fortælle hvad der er i vejen, så svært kan det da heller ikke være. Jeg børster mine tænder, og hopper hurtigt i noget nattøj. Jeg låser døren op til badeværelset, og går ud. Jeg ser Liam stadig står henne ved sofaen. Jeg skynder mig hen til døren ind til værelset, og lægger mig i sengen. Kan min far have gjort sådan et dårligt indtryk på ham at han er gået i chok, og ikke tør indrømme det, eller noget? Eller måske er det noget med Harry. Han var trodsalt ovre ved ham i nogle timer.
Jeg falder i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...