Det uventede - Liam Payne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 apr. 2014
  • Opdateret: 7 aug. 2014
  • Status: Igang
En imagine med Liam Payne. ♥

15Likes
10Kommentarer
1413Visninger
AA

20. Brevet - S. 2 Del 10

Liam POV.

Jeg lægger min mobil fra mig. Måske ringer han tilbage om lidt. Jeg sidder uroligt på min stol, og stirre konstant på mobilen og håber på Harry snart ringer tilbage. Jeg kigger op på uret, og lige da jeg ser der op, lyser min skærm op og den velkendte lyd, som kommer når jeg får en sms, høres. Jeg ser hurtigt tilbage på min mobil, og tager den op. Jeg læser på skærmen hvem den er fra. Det er bare fra Louis.
Jeg låser mobilen op og læser hans besked:

Fra: Louis
Hey Liam? Du virkede oprevet da vi snakkede tidligere?

Et suk forlader mine læber. Ja! Selvfølgelig er jeg oprevet! Harry svarer ikke, når jeg virkelig har brug for det!

Fra: Mig
Jeg har det fint.

Jeg gad ikke uddybe mit svar mere, og besluttede derefter at ringe til Harry igen. Den ringer lidt tid, og går over på voicemail igen. Jeg sukker, og ligger mobilen på bordet igen. Måske skulle jeg tage over til ham? Bare for at se hvorfor han ikke svarer..
Jeg rejser mig hurtigt, og går hen til døren, som fører ind i stuen. Jeg stiller mig i døråbningen, og tager sko på samtidig med at jeg snakker med dem.

Liam – ”Skat? Jeg tager hurtigt over til Harry”

Y/N ser op på mig med et spørgende blik.

Y/N – ”Hvad skal du? Klokken er snart kvart over 7?”
Liam – ”Jeg skal bare tjekke noget..”

Jeg prøvede virkelig at lyde som om alt var okay, og at intet var galt. Men jeg blev overrasket over hvor nedtrykt jeg lød. Meget mere end jeg havde forventet.

Y/N – ”Okay.. Hvornår regner du med at komme hjem? Jeg vil gerne nå at være sammen med dig inden jeg går i seng.”
Liam – ”Jeg ved det ikke.”

Ærligt. Jeg vidste det ikke. Hvis Harry var okay, kunne jeg måske snakke med ham i lidt tid, men hvis han ikke var okay, kunne det her komme til at vare længe. Meget længe!
Jeg skyndte mig at tage min jakke ned, og tog den på samtidig med at jeg gik ud af døren. Jeg halvløb hen til min bil, og satte mig hurtigt ind.

Da jeg kørte op ad hans indkørsel så jeg en anden bil. En jeg ikke havde set før. Jeg håbede inderligt på at han havde gæster, og at det var grunden til at han ikke svarede mig. Jeg fiskede hurtigt min mobil op af lommen, for at tjekke en sidste gang om han havde svaret. Det havde han ikke. Desværre.

Jeg klikkede selen op, åbnede døren og trådte ud af bilen. Jeg gik op mod døren, men hørte et smertefuldt skrig inden jeg nåede at træde op på det første trin op til døren.
Jeg løb op ad de 3 trin op til døren, og åbnede den hurtig op. Der var mørkt på gangen, men der var lys lidt længere nede ad gangen, hvor der var en åben dør.

Harry – ”Hvad har jeg gjo-”

Harry blev afbrudt af lyden fra en pisk, som svipsede mod noget. Jeg regnede hurtigt ud at pisken havde ramt ham, for han udbrød endnu et smertefuldt skrig. Jeg løb hurtigt hen til døren der stod åben, og hvor lyden også kom fra. Jeg så Harry bundet fast til en stolpe, som stod mit i rummet, der opdelte stuen og køkkenet i 2 store buer. Hans hvide t-shirt var flået op, og der var blod ned ad hans ryg, som stammede fra de steder pisken havde ramt ham. Hans hoved hang, nærmest som om han sov.. Eller var bevidstløs.
Charlie stod bag ham, med et sort læderreb. Han skulle til at hæve rebet igen, men jeg stoppede ham.

Liam – ”Charlie!”

Jeg skreg det nærmest, mens jeg løb ind foran Harry. Charlie sænkede sin arm ned igen, og kiggede overrasket på mig. Hans ansigt forandrede sig dog hurtigt igen til et lille triumferende smil.

Charlie – ”Jeg sagde jeg kunne gøre dem fortræd.”
Liam – ”Du sagde jeg fik lov at tænke til i morgen!”
Charlie – ”Ja, men jeg ville have at du skulle vide at jeg mente det med at jeg kunne gøre alle dem du holder af, ondt.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...