Den kroatiske mønt

En lille historie/novelle fra mit projekt om Kroatien, som jeg har haft om i skolen. Jeg har ikke haft tid til at rette fejl, så tag jer ikke af, hvis der er nogle enkelte fejl. Jeg håber, at I kan lide den :)

0Likes
0Kommentarer
121Visninger
AA

1. Den kroatiske mønt

Solens varme stråler gav et skær i hendes lange, mørke, krøllede hår. Et lille, forsigtigt vindpust fik det til at bevæge sig. Med blikket rettet ned i jorden tog hun et skridt frem. Hendes sølvfarvede halskæde, hun havde om halsen, dinglede hver gang hun tog et skridt. Hendes navn var Klarysa. Klarysa Sinclair. Hver dag gik hun rundt nede ved havnen, og indåndede den friske havluft. Først når hun havde gået rundt dernede i et stykke tid, gik hun op mod byen. Sådan var det altid. Siden hun var fem år har hendes drøm været, at komme ud, og sejle rundt blandt alle de kroatiske øer. At se Kroatien fra en anden vinkel. Der var kun et problem. Penge! Hendes far havde sagt til hende, at hvis hun ville sejle rundt blandt øerne, måtte hun selv spare op til det. Nu, syv år efter, manglede hun ikke meget mere end 25 kunas.

På vej op mod byen var der noget på fortovet der blændede hende. En lille, rund, sølvfarvet ting som lå lidt længere fremme. Hun kiggede målrettet efter den ting, der blændede hende, og gik hen mod den. På trods af den 27º varme sommerdag tøvede hun ikke et split sekund. Hendes nysgerrighed overtog resten af hjernen. Hun satte sig ned på hug, og samlede den blændende ting op. En 25 kunas. Det var alt hvad hun manglede. Hun drejede hovedet, og kiggede over på en gammel mand, der sad med dagens avis. Over alt på avisens forside stod der 25. JUNI, DAGEN ALLE HAR VENTET PÅ! eller KÆMPE UDSALG! KUN I DAG. Kroatiens nationaldag, den 25. juni.

Der gik ikke længe før gaden strømmede med mennesker. En mand med lidt for meget fart på, gik ind i Klarysa, og hun tabte mønten. Mennesker begyndte at komme fra alle sider, og en af dem fik sparket mønten væk. Hun kravlede rundt i håb om at finde den, men alle der gik forbi kom til at sparkede den længere væk. Hun rejste sig op igen, og sukkede dybt. Først heldig, så uheldig.

Solens mange stråler var ved at forsvinde. Butikkerne var ved at lukke, og de fleste mennesker var på vej hjem. Nede ved kajen sad Klarysa og så ud på solnedgangen. I hendes øjenkrog skimtede hun en gammel mand, der bukkede sig ned. Måske fandt han noget? Hvem ved? Måske var det den mønt, den 25 kunas. Det der skulle til for, at drømme blev til virkelighed. Den gamle mand nærmede sig Klarysa. Han lagde en hånd på hendes skulder, og lagde mønten ned ved siden af Klarysa. Den gamle mand smilede blidt, og gik videre hen langs kajen. Klarysa kiggede ned på mønten. Det var den. 25 kunas.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...