MISBRUGT

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 apr. 2014
  • Opdateret: 26 jun. 2016
  • Status: Igang
Historien handler om en pige der hedder Amanda, hun har igennem hele sit liv haft en voldelig far som var narkoman og en mor der var alkoholiker.. Hun blev fra hun var 5 misbrugt af sin far, som var voldelig overfor hende og voldtog hende, og hendes mor råbte og skreg af hende og slog hende. Amanda turde ikke gøre modstand og sige fra da hun var bange for hvad konsekvenserne kunne være...

19Likes
26Kommentarer
1524Visninger
AA

6. Lægens dom.

  De smilede begge varmt til mig, jeg kunne høre en der snakkede ude fra gangen og Henrik gik hen mod personen..
  jeg måtte have set bange ud for Henrietta, lænede sig ind over mig og sagde " Rolig nu Amanda, det er bare lægen der er kommet for at kigge på din skade. " Jeg kiggede på Henrietta, og kiggede så hen mod døråbningen for at se hvem der kom ind.
                            Der gik nogle minutter før jeg kunne se Henrik bevæge sig ind af døråbningen med en mand i hvid kittel og et steloskob omkring halsen, jeg havde aldrig set manden før. Men han så venlig ud, han kiggede på mig og smilede forsigtigt til mig.
Jeg tog Henriettas hånd og rev hende ned til mig... "Rolig Amanda, jeg gør dig ikke noget. Jeg hedder Daniel og jeg er læge" Sagde manden. Jeg kiggede på Henrietta, Henrietta kiggede ned på mig og sagde så. " Amanda det er okay, jeg bliver lige her til han går igen hvis du gerne vil have det. " Jeg kiggede over på lægen som rakte sin hånd stille ud til mig.
" Det er okay Amanda, jeg gør dig ikke noget. Jeg er her for at hjælpe dig med dine skader. " sagde han imens han prøvede at lave øjenkontakt med mig. Jeg vidste ikke helt om jeg turde stole på ham, men Henrietta sagde jo at der ikke ville ske mig noget... og at hun gerne ville blive til han gik.. Jeg kiggede op på lægen og så over på Henrietta.
" Ja, tak du må gerne blive hos mig " sagde jeg med en stille stemme imens jeg kiggede på Henrietta..
Henrietta smilede stille til mig inden hun svarede mig " Okay, så bliver jeg her hos dig."
Jeg sank en klump i halsen, der blev helt stille ingen sagde noget... Men pludselig ude af det blå blev tavsheden kunne jeg høre lægen sige noget. " Nå frøken Amanda" begyndte han imens han satte sin lægetaske på bordet og begyndte at rode i den. Jeg kiggede forundrende på ham, og så hen på hans taske.. " jeg høre at du er en stærk ung dame som har haft nogle forhindringer i en ret ung alder, og at disse forhindringer har forvoldt dig skade som jeg nu skal se på, er det korrekt? " spurgte Lægen mig.. jeg kiggede ned i jorderen imens jeg stille nikkede til hvad han sagde..han trak en flaske op af sin taske sammen med noget vat.
Han hældte lidt af væsken i flasken ud på vattet og begyndte forsigtigt at rense mine sår rundt omkring på min krop.. jeg kiggede bare på imens han gjorde det og holdte Henrietta i hånden ... nogle gange klemte jeg hendes hånd når det gjorde meget ondt, men Henrietta var okay med det.
Der var stille, jeg kiggede op på lægen inden jeg spurgte ham " Men, du er her for at hjælpe mig med mine skader ikke? " Lægen stoppede et sekund og kiggede på mig " Jo, jo det er jeg" sagde han imens han gav mig et lille smil.
" Men, hvad så med de skader man ikke kan se? " Svarede jeg ham.
Både Henrietta, Henrik og lægen kiggede alle på mig med bekymring i deres øjne.
Der gik nogle minutter før der var en der svarede mig. " Amanda, dine "usynlige" skader skal du selvfølgelig også have hjælp til, men det er en helt anden slags læge der skal hjælpe os der kan Dr.Daniel ikke rigtig gøre noget lille skat, det forstår du vel godt? " sagde Henrik stille og roligt. Jeg kiggede på ham og nikkede så imens jeg hørte mig selv svare ham med en stille stemme " Jo, det forstår jeg godt. " Et lille smil bredte sig på min mund. Og jeg fortalte alt hvad der var sket til lægen så han bedst muligt kunne hjælpe mig, han startede ud med at rense alle mine sår og så til sidst kiggede han på mit ben. Jeg begyndte at græde da han rørte det, men han forsikrede os om at jeg blot havde fået en voldsom forstuvning i mit knæ og min ankel. Men at det ville gå væk igen jeg skulle bare holde mig i ro så meget som muligt og så holde benet oppe i nogle dage, og undgå at støtte på det så skulle det hele nok blive bedre. " nå, Amanda.. Det ser ud til at jeg er færdig her, men Henrik og Henrietta har mit nummer hvis du får brug for min hjælp igen, ring endelig eller kom en tur forbi min klinik. " Sagde lægen med et venligt smil, han pakkede sine ting ned i sin taske igen, og gik imod hoveddøren sammen med Henrik.

(forsættelse følger. )
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...