MISBRUGT

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 apr. 2014
  • Opdateret: 26 jun. 2016
  • Status: Igang
Historien handler om en pige der hedder Amanda, hun har igennem hele sit liv haft en voldelig far som var narkoman og en mor der var alkoholiker.. Hun blev fra hun var 5 misbrugt af sin far, som var voldelig overfor hende og voldtog hende, og hendes mor råbte og skreg af hende og slog hende. Amanda turde ikke gøre modstand og sige fra da hun var bange for hvad konsekvenserne kunne være...

19Likes
26Kommentarer
1527Visninger
AA

3. Friheden.


Her stod jeg, udenfor det smukkeste hus jeg nogle sinde havde set. Jeg kunne slet ikke tro mine egne øjne. Mine kinder gik næsten helt oppe til ørene, så højt smilede jeg, og jeg kunne ikke stoppe igen.. En rar følelse bredte sig rundt i hele kroppen, det var som om at hele min krop boblede og sitrede af bare glæde. " Amanda? Kommer du? " Kom det fra Henrik som var på vej op til hoveddøren. " Ja, ja jeg kommer nu. " Sagde jeg og begyndte at gå stille og roligt, men med et knækkede mine små ben sammen om mig og jeg kunne ikke bevæge dem. Jeg blev bange, hvad skete der med mig? " Henrik.. HENRIK " Skreg jeg op i panik. Henrik vendte sig om, Jeg kunne se alvoren brede sig ud på hans ansigt efter som han kom hen imod mig. " Åh, Lille pus dog. Er du okay? " Spurte han mig med en smule panik i stemmen. " Nej, det tror jeg ikke.. Jeg kan ikke rejse mig op.. " Sagde jeg alt i mens en tåre trillede ned af min kind. Henrik kiggede på mig, og sagde så " Du skal ikke græde, nu tager jeg dig op i mine arme og så bærere jeg dig ind i seng.. Så for jeg lige min kone til at skaffe dig noget at spise og noget at drikke, og imens så ringer jeg efter en læge som kan komme og kigge på dine ben og øvrige skader.. Det hele skal nok komme til at gå. " Han smilede til mig, jeg lagde mine arme omkring hans hals og holdte godt fast så han ikke tabte mig. Han tog fat under mig og løftede mig op, han begyndte at gå stille og rolig hen imod den store hoveddør. Jeg havde aldrig nogle sinde set så stor en dør før, han sparkede lidt til døren som om han bankede på døren med sin fod. En dame åbnede døren, hun var klædt i en sort og hvid kjole og havde en lille hvid stofkrone på sit hoved. Hun nejede da hun så os, jeg forstod ikke helt hvorfor hun gjorde det.. Men hun så nu ellers meget sød ud. Hun smilede til mig, " Kan du ikke lige finde fruen til mig Signe, og bede hende om at komme ind til mig, jeg er i dagligstuen. " sagde Henrik til damen " Jo Selvfølgelig Herre. " Sagde hun og gik sin vej.

                        Henrik gik ind i et kæmpe stort rum, hvor han gik stille hen til en stor flot sofa, som han lå mig på. Han så på mig og smilede til mig. Et par minutter efter kom en smuk kvinde ind i rummet, hun havde det flotteste lange lyse hår, hun havde den smukkeste kjole jeg nogle sinde havde set på, blå funklende øjne og perfekte røde læber. " Hej min skat, jeg hører at du skal bruge min hjælpe til noget? .. " Hun stoppede, hun havde fået øje på mig, hun smilede til mig hun havde det smukkeste hvide tænder, de lignede små perfekte hvide perler.  
                                               " Åh, hej lille du. Henrik skal du ikke præsentere mig for din lille nye ven her? " Hun kiggede op på Henrik. " Jo, selvfølgelig min kære. Dette her er Amanda, jeg fandt hende i en våd og gruefuld kælder hvor hun var lænket fast til en gammel seng, og det lå blod på gulvet og ja, du kan jo se på hende at det var et dårligt sted for hende. Så jeg tog hende med hertil. " Sagde han og kiggede trist på sin kone. " Det var jo skrækkeligt.. Tænk at nogle folk kan finde på at være sådan over for et barn.. " Hun kiggede ned på mig med et lille smil og en lille tåre i øjenkrogen. Hun satte sig i stole der stod lige ved siden af den sofa jeg lå i, hun kiggede på mig i få sekunder, så drejede hun stolen så hun sad lige overfor mig. " Hej Amanda, jeg er Henriks kone Henrietta. Jeg håber du ville falde til her imens du er her. " Sagde hun og smilede til mig.  " Nu skal du bare ligge her, og så kan Henrietta blive her og holde dig med selvskab, imens jeg lige går ind og ringer efter en læge. " Sagde Henrik og gav Henrietta et kys på panden inden han var på vej ud af rummet. " Oh, og Henrietta søde. Kan du ikke få en til at lave lidt mad og drikke til Amanda, den stakkel har ikke fået noget som helst i noget tid. " sagde Henrik inden han forsvandt helt. Henrietta tog en lille klokke frem, og satte den på bordet foran mig. " Den skal du bare ringe med hvis du mangler noget i nat så kommer en af os ind til dig. Men lige nu så skal vi lige have skaffet dig noget mad og noget at drikke. " Henrietta gik hen til noget der lignede et stort fjernsyn og trykkede på skærmen, få minutter kom der en mand ind med et fad i den ene hånd og et håndklæde over den anden arm. og stuepigen Signe kom ind i rummet. " Fruen kaldte? " Sagde manden.. " Dette her er Amanda hun skal bo hos os i noget tid.   Alfred, ville du ikke være så venlig at skaffe noget at spise og drikke til hende? Og Signe er du ikke sød at gøre et værelse klar til hende. " "Jo selvfølgelig Frue" sagde de i kor imens Signe nejede og Alfred bukkede. 

( Fortsættelse Følger. )

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...