Fra Hellerup til One Direction

Angel fra Hellerup får sin livslange drøm opfyldt. Hun skal nemlig studere og bo i London efter endt gymnasietid. Det er farvel til København med de vilde fester sammen med hendes tætteste veninder og goddag til et nyt liv i London og nye mennesker. Men hvad hun mindst forventer er et kort møde og et lidenskabeligt kys med et bandmedlem fra verdens mest berømte boyband, One Direction. Et kys der vil forandre hendes liv for evigt...

53Likes
16Kommentarer
118596Visninger
AA

11. 9.


Jeg stivnede med det samme, at jeg så ham komme rundt om hjørnet. Han kiggede undersøgende og lidt febrilsk ned til venstre for sig, hvor garderoben var og dermed ned til højre, hvor jeg stod placeret midt i den lange gang helt stiv som et bræt. Han stoppede op med det samme, da han fik øje på mig i den lave belysning. Vores øjne mødtes og jeg var sikker på, at han kunne mærke det, ligesom mig. Elektriciteten mellem os! Den var intens på så mange forførende måder, at den burde være ulovlig. Jeg knugede min taske ind til mig med begge hænder ind mod min mave, som om jeg havde fået en mavepuster og kiggede intenst på ham. Ingen af os sagde noget eller bevægede sig. Vi stod bare midt i vores egen lille verden og kiggede hinanden dybt i øjnene med 5 meter mellem os. Jeg vred mig pga alle de forbudte følelser i mig og bed mig let i underlæben.

Det virkede til, at han vågnede op fra sin trance, fordi han gav mig elevatorblikket og virkede en smule lettet. Lettet? Over hvad? Jeg rynkede let på mine bryn og kunne ikke gennemskue hans tegn. "Hej", sagde han pludselig stille, uden at tage blikket fra mig. Åhh den stemme! Jeg blev med ét blød i knæene. Jeg smilede et lille genert smil til ham, kiggede ned på mine fødder og hviskede tilbage: "Hej". Jeg fugtede mine læber og kiggede forsigtigt op på ham, mens jeg kom noget hår bag det ene øre. Han smilede tilbage til mig og stak sine hænder ned i hver af sine bukselommer og begyndte at gå tøvende til den ene side. Ikke imod mig men bare til den ene side, så vi stadig havde de 5 meter mellem os. Jeg begyndte at gå modsatte vej, så vi begyndte at gå i ring på gangen.

Vi havde pludselig byttet plads efter et par sekunder, mens vi havde kigget hinanden ind i øjnene og da vi begge opdagede det, grinede vi begge stille for os selv. Han stod og kiggede ned i gulvtæppet, da jeg kiggede forsigtigt op på ham. Hans hvide t-shirt strammede let over hans hårde bryst, når han trak vejret og han virkede forpustet. Under hans hvide t-shirt kunne jeg skimte noget sort og optegnet hen over brystet og på hans arme kunne jeg se tatoveringer. Han virkede genert og havde stadig hænderne i lommerne på bukserne og vejede situationen fra den ene fod til den anden. Han virkede nervøs. Hans blå øjne ramte med ét mine og jeg kunne mærke, at jeg reagerede som et barn, som var blevet taget med hånden nede i kagedåsen og kiggede hurtigt ned i gulvet foran mig. Jeg kunne se fra siden af min synsvinkel, at han slog håret væk fra øjnene og hørte hans forsigtige stemme sige: "Mit navn er Louis, hvis du ikke vidste det".

Jeg kiggede hurtigt op på ham og blev oprigtig overrasket over, at han faktisk stod og præsenterede sig for mig. Jeg smiler et lille smil og ryster samtidig på hovedet, mens jeg svarede: "Nej. Det vidste jeg ikke". Jeg trak let på skuldrene og kunne mærke en kildren i maven. Han tændte mig og min krop var i fuld gang med at minde mig om det. Jeg vred mig igen og hans læber blev til en smal streg. Han rystede lidt på hovedet og spurgte: "Hvad hedder du?". Jeg blev overrasket (igen) over, at han viste interesse for mig. "Angel", svarede jeg kort og kunne mærke, at jeg var begyndt at løsne grebet om min taske. Louis gik roligt hen til det nærmeste spejl og rørte lidt ved kanten af det uden at sige noget. Han stod nu 3 meter fra mig og jeg kunne mærke, hvor meget min krop skreg efter hans. Jeg blev overrasket over, hvor meget jeg blev draget af denne fyr, som jeg kun kendte fornavnet på, men som jeg havde mere lyst til end nogen anden nogensinde. Der var ingen af os, som sagde noget for en stund. Jeg stod stadig helt stiv som et bræt og Louis nærstuderede et spejl.

"Det er nogen gode sange", fløj det pludseligt modigt ud af mig i håb om, at få ham til at blive. At få et par minutter mere med ham... Han kiggede hurtigt op på mig og smilede et charmerende smil til mig. Et smil jeg ville dø for at se igen. Hans øjne lyste, da han siger: "Tak". Han smilede charmerende til mig. Han vidste det! Jeg kunne mærke, at HAN vidste, at jeg ville have ham. Jeg blinkede hurtigt og blev med ét genert og trådte tøvende et skridt frem mod ham, men han var hurtigere: "Jeg fik vidst ikke præsenteret mig korrekt før", siger han og gik de 4 skridt frem mod mig, som var mellem os. Han stod ca 40 cm fra mig og rakte sin hånd ud mod mig. Jeg kunne ikke løsrive mine øjne fra hans og gav ham lydløst min egen hånd, idet han fortsætter: "Mit navn er Louis Tomlinson. Jeg har set frem til at snakke med dig Angel".

Elektriciteten var vibrerende mellem os, mens vi stod der og kiggede på hinanden. Vores hænder havde ikke sluppet hinandens. Jeg stod og kiggede op i hans fantastiske smukke blå øjne og kunne fornemme en sød duft komme fra ham. En maskulin duft, som dragede mig til ham, som en blomsterbi blev draget af den mest velduftende blomst i haven. Han var smuk og han vidste det! Han vidste, at jeg var draget af ham og at han havde mig fanget i sit net. Efter et minuts tid tog jeg forsigtigt min hånd til mig og vi vågnede ligesom op fra vores døs. Han smilede og trak en hånd gennem hans hår og kiggede mig over skulderen ned mod garderoben og spurgte pludseligt stille: "Vil du med ud og have lidt frisk luft?". Alle mine sanser i min krop reagerede igen og jeg svarede ikke, men stirrede bare fuldstændig mundlam på ham. Han kunne ikke holde et grin tilbage og sagde leende: "Jeg har altså ikke tænkt mig at kidnappe dig, hvis det er det, du står og forestiller dig". Jeg grinede let tilbage til ham og svarede så: "Skal du ikke tilbage på scenen snart?". Han tog en iPhone op af sin ene bukselomme og sagde: "Der er 45 minutter tilbage af pausen. Men hvis du ikke har lyst...". Inden han når at færdiggøre sin sætning, var jeg allerede i gang med at nikke så opsat, at mit hår fulgte med frem og tilbage. Han smilede stort til mig og rakte en hånd frem: "Har du et nummer til din jakke, så jeg kan hente den for dig?", spurgte han. Jeg fandt hurtigt mit nummer frem i tasken og gav ham det og han forsvandt med det samme.

Jeg stod og studerede ham, mens han fik begge vores jakker og kom tilbage med dem. Han tog ikke øjnene fra mig, da han var på vej tilbage til mig. Jeg syntes, at kunne se en gnist eller en glæde i hans øjnene, som var dukket op, efter at jeg sagde ja til den gåtur. "Lad mig hjælpe dig med at få din jakke på", sagde han galant og stillede sig bag mig og hjalp mig på med den. Han strejfede min venstre arm, da han gav mig den på og jeg vidste, at han kunne mærke, at jeg stivnede ved det. Jeg drejede mit ansigt mod venstre over min skulder og så, at han stod tættere på mig, end jeg regnede med, at han ville gøre. Han så mig intenst ind i øjnene i en kort stund og gik derefter et skridt tilbage for at tage sin egen jakke på. Jeg vendte mig om, mens han var i gang med at tage en sort hue på, som dækkede det meste af hans hoved. Han smilede til mig og strakte armen frem foran sig for at vise, at jeg skulle den vej.

Vi gik lydløst ved siden af hinanden ned at den store trappe ned til udgangen ved de 2 vagter, som åbnede dem for os, da vi skulle ud. Louis nikkede genkendende til dem og vi gik ned mod højre. Ned på Strøget hvor der hist og her gik mennesker i mørket. Lys fra butiksvinduerne strålede ud til folk, der prøvede at tiltrække opmærksomhed til januarudsalget, som havde været i gang i 2 uger nu. Vi gik uden at sige noget, men jeg kunne se, at Louis stak hovedet så meget ned i sin jakkekrave, som han kunne og hans øjne så søgende rundt. Han virkede som om, at han holdte øje med noget eller med nogen. Hans kæreste? Jeg skuttede mig i min lange jakke ved tanken om hende og kom hænderne i mine dybe lommer, mens jeg havde min taske under den ene arm. "Fryser du?", spurgte Louis sødt, da han kun e se ud af øjenkrogen, at jeg skuttede mig. Jeg nikkede bare lydløst tilbage uden at kigge på ham. "Vi kan sagtens gå tilbage, hvis det er", sagde han hurtigt og stoppede brat op og så på mig med store øjne. Jeg stoppede en halv meter foran ham, da han stoppede så brat op. "Nej det er okay", sagde jeg tørt og kiggede ned i den våde asfalt med en knugen i maven. Han kiggede undersøgende på mig og begyndte så at gå videre uden at gøre mine til at sige noget. Vi gik i små 10 minutter i tavshed oplyst af butiksvinduerne. Hvorfor sagde han ikke noget? Hvorfor tog han mig med ud at gå? Jeg sukkede højt ned i mit halstørklæde uden selv at ligge mærke til det, men det gjorde Louis og han stoppede igen op. Jeg var tvunget til at stoppe igen og drejede roligt ansigtet for at se på ham. Hans øjne slog gnistre, da mine øjne rammer hans.

Jeg kunne mærke mit hjerte slå et slag over og jeg fugtede ubevidst mine læber. Jeg trak vejret dybt og kunne overrasket mærke lysten komme væltende indover mig som 10 vilde og ustyrlige heste. Min lyst til ham var ikke til at holde og jeg vred mig igen, mens vi stod og så på hinanden. Hans øjne lynede stadig mod mig! Han drejede hurtigt ansigtet, tog min hånd og slæbte mig et par få meter ned gennem Strøget og ind mellem 2 huse. Jeg udstødte et lille forskrækket hvin og var ved at falde i de høje sko, da han slæbte afsted med mig, men han holdte mig oppe med sin hånd over min. Jeg var forskrækket og bange, mens jeg småsnublende løb efter ham med små skridt. Louis's skridt var lange og meget målrettet. Han vidste, hvor han var på vej hen! Nede for enden af de 2 huse kom en tom villavej, som vi hurtigt gik over og på den anden side, var der en låge, som gik ind til en mørk park. Hjertet sad helt oppe i halsen på mig og ikke på den gode måde denne gang, men jeg kunne ikke modstå ham og prøvede på ingen måde at vriste mig fri fra hans greb. Han åbnede den høje låge hurtigt og den knirkede højt, da han åbnede den på vid gab, slap min hånd og lod mig gå ind først. Lågen lukkede selv efter os og han tog min hånd igen og gik ind i den mennesketomme mørke park. Den var stor med træer omkring græsplænen, som afskærmede nysgerrige folk fra at kigge ind. Små tomme mørke bænke stod badet i måneskinnet samt en bænk. Jeg kiggede mig forvirret rundt og stadig småsnublende, mens Louis hurtigt kiggede sig over begge skuldre for at se, om vi er alene. Parken var smuk! Midt på plænen stod et stort smukt træ, hvis arme rakte langt udover græsplænen i smukke farver pga. månens stråler og han var på vej mod netop det. Jeg prøvede at trække min hånd tilbage, men mine muskler reagerede på ingen måde mod hans berøring. Vi var kommet under træets grene og stammen indeni midten var stor og massiv. Jeg kunne mærke frygten sitre over alt i min krop nu. Hvad ville han?

 

Parken var smuk! Midt på plænen stod et stort smukt træ...

 


 

Vi var henne ved stammen nu. Louis slap min hånd og får hevet mig ind foran sig i en elegant bevægelse. Vi stod med 20 cm mellemrum fra hinanden og jeg kunne se hans tunge åndedrag i den kolde luft. Jeg kiggede ind i hans bryst, som var dækket af hans store varme jakke og turde ikke møde hans smukke lynende øjne. Louis's hænder lagde sig pludseligt på mine hofter og trak mig forsigtigt ind til sig, så jeg kunne mærke hans varme. Mine hænder lagde så på hans bryst og jeg var forvirret over alt, hvad der skete nu. Jeg blev ved med at kigge ind i hans bryst, da en kold hånd ramte min hage og forsigtigt løftede mit ansigt.

Hans blik gjorde mig forpustet, da det ramte mig men også overrasket. Hans blik var blidt og roligt, men hans åndedragt var ligesom mit tungt og snappende og han virkede til at have en indre kamp med sig selv. Han var nervøs ligesom mig! Inden jeg nåede at tænke mere, bukkede han hurtigt sit ansigt ned til mit og trykkede forsigtigt sine læber mod mine. Jeg var forvirret og registrerede det ikke til at starte med, hvad der foregik. Han stoppede hurtigt igen og snappede hurtigt efter vejret, mens han lagde sin pande mod min. Hans øjne var lukket og læberne var let adspredte, da han hviskede blidt: "Sig hvis jeg skal stoppe Angel...". Hans ene hånd kærtegnede min kind. Min ild i mig var tændt og jeg rystede hurtigt men forsigtigt mit hoved mod hans hoved. Han holdte med ét vejret over mit svar og smilede forsigtigt: "Det håbede jeg, du ville sige", hviskede han og hans læber var over mine igen med det samme. Hans varme læber gled over mine og jeg lod mine følge med. Mine hænder gled fra hans bryst og op til begge hans kinder, mens vores læber kørte rundt om hinanden.

Han skubbede mig blidt op af træet uden at vores læber skilles. Vi er sultne efter hinanden! Mine hænder køre fra hans kinder og om i hans nakke og trækker ham tættere ind til mig, så han kan mærke, at jeg vil have ham. Han trykker mig op af træets stamme med hele sit kropsvægt og jeg er fanget af ham. Jeg nyder det! Jeg er mere krævende og skiller mine læber let fra hinanden og hans tunge er straks på vej og søger min tunge. De begynder at lege omkring hinanden. Fra tungespidsen til siderne af tungerne leger de sultne med hinanden. Han stønner lavt ind i min mund, da jeg prøver at trække ham længere ned til mig. Jeg vil have ham her og nu! Aldrig har en ild brændt så meget i mig, som den gør nu. En fyr har aldrig vækket sådan en lyst i mig, som er ved at brænde mig op indefra. Aldrig! Jeg lader mine hænder køre op til hans hue og lader hænder glide ind under den, så den glider baglæns af hans hoved og det nøddebrunt hår kommer frem. Mine hænder glider op i det og ind mellem lokkerne, som er så fristende at hive bagud i, så hans strube blive blottet til fordele for min tunge. Men jeg bider lysten i mig. At mine hænder er i hans hår, gør ham mere krævende og hans lyst til mig er større en før. Hans hænder om mine hofter løsner sine greb og finder min lynlås i min jakke og lyner den heftigt ned. Jeg gisper højt, så vores læber skilles for en kort stund, da hans kolde hænder søger ind under jakkens varme og ind på min bare ryg. Hans læber er over mine igen og hans tunge kræver min. Hans hænder på min ryg trykker mig hårdt ind mod ham, mens mine hænder køre rundt i hans hår og ned til hans kinder, hvor jeg trykker hans ansigt tættere mod mit. Mine læber bevæger sig om hans og jeg blotter mine tænder, idet jeg bider let i hans underlæbe.

Han stønner denne gang højere ind i min mund og lader den højre hånd køre fra min bare ryg, op af min side, op til min kind og nakke og trækker mine læber tættere ind mod hans. Hans fugtige læber er over mine og hans tunge kræver med ny styrke min tunge. Han trækker sit ansigt lidt fra mit, så vores tunger leger lidt ude i det fri, mens vi begge stønner lavt. De leger rundt om hinanden i frosten og det er pirrende og frækt. Hans læber gør krav på mine igen og hans venstre hånd glider fra min ryg og ned over min kjole på låret og ned til mit bare lår, hvor den ender i knæhasen. Han løfter forsigtigt mit ben op og han trykker sig ind mod mit underliv, så jeg kan mærke, at han har erektion. Jeg bliver så tændt at mærke hans bule mod mit underliv, at jeg løsner mine læber fra hans og ligger hovedet tilbage mod træstammen og stønner tungt. Hans læber og tunge er grådigt på min hals og han bevæger sit underliv mod mit. Jeg slår mit venstre ben om hans hofte og følger hans rolig bevægelser, mens hans venstre hånd stadig er under min knæhase. Hans tunge køre op langs min strube og jeg strækker min hals frem mod ham og lukker øjnene og nyder hver en magisk berøring.

Hans duft er sensuel og maskulin og virker berusende på mig og jeg er i drømmeland, mens han presser mig mere og mere op af træstammen. Jeg mærker en vibration fra hans bukselomme, men det virker ikke til, at Louis har lagt mærke til det, mens hans højre hånd skubber mit ansigt ned mod hans og grådigt kysser han mig vådt! Han stønner lavt mellem vores hede og våde kys, mens jeg mærker endnu en vibration fra hans lomme. Han tager stadig ikke notits af det. Mine hænder køre fra hans dejlige hår og ned til hans kolde kinder, hvor jeg kærtegner ham mellem kyssene med begge mine tommelfingre. En 3 vibration mærker jeg mod mit lår og Louis stønner højt ind i min mund og løsriver sig fra mine læber og kigger på mig med varme øjne. "Undskyld", stønner han stille og alt kropskontakt mellem os forsvinder på et splitsekund, da han giver slip på mig. Han fisker sin telefon frem fra lommen og tager den op til øret: "Louis", siger han bare og kigger sig halvt over den ene skulder. Jeg kan høre en svag stemme fra hans telefon og han svare enten "ja" eller "nej" og forskellige andre korte ord som svar. Min krop skriger efter ham. Mine læber er fugtige og opsvulmet efter vores krævende kys og jeg vil have mere. Jeg skutter mig, nu hvor han ikke er tæt ind mod mig og min jakke står stadig åben i frostgraderne.

Han er færdig med sin samtale og ligger sin telefon i lommen og kigger på mig med intense øjne. Jeg står lænet op af træstammen og er helt forpustet og er betaget af hans smukke øjne, som bore sig ind i mine. Han ligger en hånd på hver side af mit ansigt op af stammen og flytter ikke sit blik fra mit. Han siger ikke noget, men begynder så at studere mit ansigt cm for cm. Han smiler men nok mest for sig selv og kigger samtidig ned på min åbne jakke. Hans hænder finder min lynlås og lyner den hurtigt op, så jeg kan mærke at varmen fysisk breder sig på min hud, men indeni bliver min krop kold. Det er overstået. Alt varmen fra ham er væk og hans nærhed og berøring er væk. Han sætter en hånd på hver side af mit ansigt igen mod stammen og kigger mig dybt i øjnene og ligger panden mod min. Jeg lukker øjnene og ved, at han kan høre mit tunge og forpustet åndedragt og nyder hans nærvær. Hans varme fugtige læber lukker sig om mine igen men denne gang mere ærbart. Ingen tunge eller snappende vejrtrækning. Jeg kan mærke skuffelse i hele kroppen, da han trækker sine læber væk fra mine og er sikker på, at den står malet i mit ansigt, for han smiler sødt til mig, da han kigger på mig. Han bukker sig ned og tager sin hue og min taske op fra jorden og børster jord af tasken og giver mig den. "Jeg skal på scenen om 15 min", siger han stille og kigger ned i jorden med huen i hænderne foran sig. "Det var Niall, som lige ringede og spurgte, hvor jeg var". Jeg nikker bare anerkendende som svar. Han griner stille og siger pludselig: "Du siger ikke så meget hva?". Han kigger smilende på mig og jeg griner stille af hans spørgsmål og ryster så på hovedet og trækker på skuldrene, så noget hår falder ned på min kind. Hans øjne følger mit hår, løfter en hånd og sætter det på plads bag mit øre. Hans berøring føles som stød gennem min krop.

"Jeg vil smadder gerne se dig igen", siger han pludselig stille, mens han igen kigger ned i jorden men denne gang med huen på. Han skæver til mig for at se, om jeg har hørt ham og ser mit smilende ansigt: "I lige måde", siger jeg stille tilbage og holder vores øjenkontakt. Han griner og det virker som om, at han ikke kan tro det, som jeg netop har sagt til ham. "Kom", siger han og begynder så småt at gå hen mod lågen igen. Vi går stille ved siden af hinanden i måneskinnet uden at røre ved hinanden. Ingen af os siger noget og ingen af os ved, hvad den anden tænker. Kun genlyden fra mine høje hæle høres som et langt ekko, da vi kommer ud på den tomme vej. Vi kommer tilbage på Strøget igen, hvor der stadig ikke er så mange mennesker omkring os.

Vi når helt hen til Club 7 indgang med de samme dørvagter uden et ord eller en eneste berøring og det piner mig hele vejen fra parken. Dørvagterne nikker genkendende til os og åbner uden et ord begge døre for os og sammen går vi ind og op af trapperne. Stadig uden et ord. Inden vi skal op af den næste trappe, stopper Louis mig ved at ligge en hånd på min arm og stiller sig ind foran mig. Hans blå øjne rammer mig som en storm og river benene væk under mig. "Angel... Venter du på mig?", spørger han mig pludseligt. Jeg blinker hurtigt flere gange og ryster på hovedet for at vise, at jeg ikke helt forstår hans spørgsmål. "Hvad mener du?", fremstammer jeg, mens jeg søger hans øjne. Han kigger alle andre steder hen end på mig. Vil han have, at jeg skal vente her, så han går ind først, så folk ikke ser os sammen eller...?

Han kigger igen på et spejl som fra tidligere og ryster på hovedet og prøver at fremtvinge et nervøst smil. Han tager huen af og kigger så på mig: "Venter du, til jeg er færdig på scenen? Du ved... Jeg vil som sagt gerne lære dig at kende". Hans øjne søger væk fra mine igen. Jeg smiler, mens jeg kigger ned i gulvet. Min samvittighed jubler af lykke! "Gå nu op og få afleveret din jakke, så du kan komme på arbejde. Så ses vi senere derinde, når du er færdig", siger jeg kækt og møder hans øjne. Han smiler et skævt smil og begynder at gå baglæns op af trappen, vender sig og løber så op af den. Jeg vender mig om og ser hen på garderoben, hvor nogen garderobepiger står og snakker. De har vist ikke lagt specielt meget mærke til os og det passer mig helt fint. Jeg slår håret udover jakken og bobler af lykke indeni. Vent til Lisa høre om dette, tænker jeg lykkeligt! Hun går helt amok!

Jeg går hen til garderoben og aflevere min jakke og får et nyt nummer og derefter op af trappen og finder døren til dametoilettet. Der er nogen piger derinde og de er i godt humør, mens de står foran spejlene og kommer noget make up på. Tomme drinksglas står omkring håndvaskene, så det ser ud til, at festen er ved at være godt i gang deroppe. Jeg tager min jakke af derude og ligger den på en tom stol og finder min lipgloss frem i min taske og kommer noget på mine læber, mens jeg ser mig i spejlet. Pigerne omkring mig snakker højlydt og griner. Jeg smiler ad dem og syntes, at verden er det dejligste sted at være. Min egen lille bobbel af ren lykke. Jeg puffer håret op og går lidt væk fra spejlet, mens jeg kigger på min kjole og sko for at se, om de sidder, som de skal. Min opmærksomhed bliver med ét vakt, da en af pigerne nævner Louis's navn. "Kristen, ved du egentlig hvor Eleanor er?", spørger en blond pige. "Jeg ville da kunne forestille mig, at Louis's kæreste ville være her til deres releaseparty". Kristen en kommunefarvet korthåret pige kigger på den blonde pige, mens hun trækker på skuldrene. "Da jeg snakkede med hende i sidste uge, sagde hun, at hun havde travlt med sine studier og ikke kunne nå det i denne omgang". Den blonde pige stod op af den ene håndvask og lyttede og sagde: "Det er egentlig mærkeligt, når de er uadskillelige. Jeg ville da tro, at hun ville være her. Men de er simpelthen så søde sammen! Jeg misunder hende med alle de romantiske ting, som han gør med fornøjelse. Man skal være heldig at være hans kæreste, som Eleanor er!". Den kommunefarvet pige nikker anerkendende tilbage til den blonde og rytter på sine øjenbryn. De 2 kigger en sidste gang på sig selv i spejlet og forsvandt ud af døren i et hvin.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...