Fra Hellerup til One Direction

Angel fra Hellerup får sin livslange drøm opfyldt. Hun skal nemlig studere og bo i London efter endt gymnasietid. Det er farvel til København med de vilde fester sammen med hendes tætteste veninder og goddag til et nyt liv i London og nye mennesker. Men hvad hun mindst forventer er et kort møde og et lidenskabeligt kys med et bandmedlem fra verdens mest berømte boyband, One Direction. Et kys der vil forandre hendes liv for evigt...

53Likes
16Kommentarer
118431Visninger
AA

7. 5.


Dagene gik og vi var begge startet i skole. Vi havde fået vores daglige rutine med skolen, gøremål i lejligheden, lektier og byture. Vi havde lagt ind i ugen, at vi sammen spiste hos min farmor og farfar hver onsdag og nogen gange også om søndagen. Så blev vi nusset om og vi fik god mad. Mine bedsteforældre nød virkelig at have mig hos dem.
Min far var enebarn, så at jeg var her, gjorde at de levede op og havde noget at se frem til, nu hvor de havde været pensioneret i nogen år. Et par gange om ugen efter skole stak jeg lige hovedet forbi dem og fik en sludder for en sladder.

 

Mine bedsteforældre nød virkelig at have mig hos dem...

 


 

 


 

Jeg nød at være sammen med dem, da jeg altid havde stået dem nær og ofte savnede dem i Danmark. Selvom vi så dem 1-2 gange om måneden, var det bare ikke det samme som nu, hvor man baaaaaare lige kunne hoppe forbi med en blomst til min farmor eller en god kage til min farfar (og farmor og mig selvfølgelig). Studierne tog ikke så meget tid, som jeg havde forventet, da meget af det var selvstudier. Jeg havde faste lektioner. 3 timer mandag og igen 3 timer torsdag, men det kunne sagtens ændre sig, når jeg skulle begynde på 2 semester efter 6 måneder. Lige nu nød jeg bare, at jeg ikke havde så mange lektioner og havde frihed til at lave andre ting, når jeg have læst op på opgaver og afleveret dem over universitetets hjemmeside.

Lisa havde heller ikke så mange lektioner, men hun brugte mere tid på sin fotografering, da hun havde fået job som freelancer fotograf og tjente derfor nogen ekstra penge gennem det og hun elskede det. Jeg til gengæld havde søgt job som guide på et museum, som passede til mine studier, men jeg endte i en sandwichbar IGEN nær skolen, som var 2 stop fra lejligheden med metroen. Der havde jeg fleksende tider og fast tirsdagsvagt. Det gav ikke alverden, men nok til lidt ekstra hygge. Hvis jeg manglede lidt ekstra, var der altid en, som gerne ville af med sin vagt og jeg var bestemt ikke bleg for at skulle slynge en kniv over et brød og lange kødstykker og salat på for at tjene lidt ekstra. Mine forældre og søster havde været på en forlænget weekend efter 3 ugers skole. Jeg havde vist dem rundt på skolen og vist min mor og søster lejligheden, da de ikke havde set den før. Vi havde alle 4 sovet i lejligheden en enkelt nat og derefter havde de sovet hos mine bedsteforældre. Lisa havde ikke været hjemme den weekend alligevel, da hun var ude med nogen fra hendes fotografklasse og hun var endt i en af sine klassekammeraters seng i stedet for at sove hos en veninde fra klassen. Men hun var kommet vaklende hjem tidlig morgen med de høje hæle i den ene hånd og havde haft en fantastisk bytur.

Der var allerede gået over 4 måneder af det første semester, da jeg stod og smurte sandwich til frokostsultne kunder. Det var tirsdag og det var i midten af januar. Vejret var koldt og vådt og kunderne søgte ind i varmen og væk fra sneen og fik sig så en sandwich og en varm kaffe ved cafebordene indenfor. Der var næsten fyldt og jeg var i gang med at tage betaling fra en kunde, da Lisa kom ind. Hun havde sine høje ruskindsstøvler på, en lang trenchcoat og fra hendes paraply dryppede der vand og sne fra. Hun stillede sig ved siden af min kunde, lænede sig hvilende på sine albuer ind over disken. Kunden der var en ung teenagergut, kiggede først ligegyldigt på hende og spærrede derefter øjnene op, da jeg skulle give ham penge tilbage. "Hmm hmm!", rømmede jeg mig, da jeg stod med en hånd svævende ud mod ham med byttepenge. Han blev helt febrilsk, da Lisa smilede sit kridhvide smil til ham og nikkede hen mod min hånd til ham. Han blinkede hurtigt og tog pengene og forsvandt hurtigt ud i regnen. Jeg smed bonen ud, som kom ud af kasseapperatet efterfølgende, mens jeg hørte hende sige: "De er så nemme de små drenge". Jeg fjernede noget hår, som var faldet ud af min knold og grinede stille til hende. Hun stod stadig og hvilede på sine albuer ved disken: "Har du pause?". Jeg kiggede hen på Caroline, som var min kollega. En sød pige som var i gang med sit sidste år på gymnasiet og som også tjente lidt ekstra ved at lange sandwich over disken. "Caroline", kaldte jeg med ægte britisk accent. Hun kiggede op på mig, mens hun var i gang med at skære skinke på en maskine. "Er det okay med dig, at jeg tager min pause nu?". Hun nikkede bare, kiggede op på væguret og sagde: "For min skyld ingen alarm". Jeg nikkede så til Lisa, som løftede sig ud fra disken og fandt et bord lige overfor disken.

 

...men jeg endte i en sandwichbar IGEN nær skolen...

 


 

Jeg tog gik langs kølemontrene, mens jeg tog mit forklæde af. Hentede 2 cafe latte fra vores maskine og stillede en foran Lisa, inden jeg satte mig ned foran hende. "Hva så?", spurgte jeg hende, mens jeg rørte rundt i det høje glas. "Det er ved at være nogen dage siden, at jeg har set dig". Jeg tog det varme glas op til munden og pustede stille ned i det, inden jeg tog en slurk. Hun tog noget skum fra kaffen på den lange teske og kom den i munden. "Jeg har haft så travlt med mit arbejde og har prøvet at få fat i de rigtige mennesker for at få de rigtige jobs. Det er svære end man regner med, for der er mange om dem".

Jeg stillede glasset fra mig og lænede mig tilbage i den hårde plasticstol. Min ryg var helt smadret af at stå så meget op i dag pga travlhed. Men travlhed betød flere gæster og dermed flere drikkepenge. "Du skal nok klare det. Du er jo en af de bedste elever", sagde jeg opmuntrende til hende. Hun rystede på hovedet og pegede på mig med den lange teske og rettede mig: "Ikke en af de bedste men den bedste!". Jeg smilede et skævt smil og roede mig lidt i håret under knolden og strammede den så. Hun vippede med øjenbrynene! Jeg så undrende på hende og mine øjne blev til smalle sprækker, da jeg kendte det træk hos hende. Det betød enten ballade eller........ ballade. "Hvad har du gjort?", spurgte jeg drillende og vippede selv med øjenbrynene. Hun grinede og tog en slurk af sin kaffe. "Du ved", startede hun og tog endnu en slurk, "at jeg ikke er til at tage kedelige billeder af mennesker og bygninger. Jeg er til den vilde og rå natur med løbsk heste eller hvaler, som kommer op til overfladen for at få luft, men jeg er blevet tilbudt et job, som jeg ikke kunne sige nej til". Jeg lænede mig frem mod hende og støttede min hage i hånden, hvor armen støttede mod bordet. "Uhh... Skal du til Italien og fotografere nøgne mænd i den rå stennatur? Eller til New York og optage brandmænd iført kun brandbukser, mens de slukker ildebrande?". Hun grinte højt og lænede sig tilbage i stolen og slog ud med håret. Det landede selvfølgelig perfekt ned på hendes ryg og over hendes skuldre. "Gid det var så vel", sagde hun smilende. "Men nej". Jeg sukkede ekstra højt for at vise min sympati og hun klappede kærligt på min arm som tak, hvortil jeg støttede min hånd.

"Hvad skal du så?", fortsatte jeg. "Kan du huske Kenny?", begyndte hun. Om jeg kunne huske ham? Øh ja! Han var jo total skudt i Lisa efter, at hun var taget med ham hjem efter den tidligere bytur i en kæmpe brandert. Siden da havde han hungret efter hende og hun havde bare nydt hans opmærksomhed, men hun var bestemt ikke interesseret i ham. Jeg nikkede bare og tog endnu en slurk af min kaffe, mens jeg lyttede interesseret. "Han er jo fantastisk dygtig til at tage billeder og skal til en releaseparty for et kendt engelsk band, som udgiver deres nye cd på lørdag". Jeg spidsede straks ører: "Hvilket band er det?". Hun trak på skuldrene og begyndte at åbne bæltet i sin frakke. "Aner det ikke", sagde hun ærligt. "Hmm", sagde jeg skuffet.

 

"Kan du huske Kenny?", begyndte hun...

 


 

Jeg rørte lidt rundt i glasset, mens hun fortsatte: "Kenny har fået tjansen til at tage billeder på lørdag og har spurgt, om jeg ikke gerne vil med. Og hvem vil ikke det! Hallo...... Kendt band og gratis drinks! Jeg kan ikke sige nej". Jeg rystede hurtigt på hovedet: "Det skal du sgu heller ikke søde", sagde jeg prompte. "Du skal da ud og give den gas og mænge dig med de kendte. Uhh... Du burde tage den stramme lilla kjole på!". Hun smilede til mig og lænede sig ind over bordet: "Kun hvis du tager den hvide på med guldstriberne på", hviskede hun. Jeg spærrede øjnene op! "Jeg skal med", tænkte jeg, "eller hvad?". Som om at Lisa havde hørt mine tanker, nikkede hun bare alvorligt til mig og tog sit glas op og holdte det ud mod mig. Jeg smilede lumsk, tog mit glas op og slog det mod hendes: "Vi skal give den for sygt gas", sagde hun og blinkede. Nedenunder bordet kunne man se vores ben bevæge sig hurtigt op og ned af bar glæde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...