Fra Hellerup til One Direction

Angel fra Hellerup får sin livslange drøm opfyldt. Hun skal nemlig studere og bo i London efter endt gymnasietid. Det er farvel til København med de vilde fester sammen med hendes tætteste veninder og goddag til et nyt liv i London og nye mennesker. Men hvad hun mindst forventer er et kort møde og et lidenskabeligt kys med et bandmedlem fra verdens mest berømte boyband, One Direction. Et kys der vil forandre hendes liv for evigt...

52Likes
16Kommentarer
118327Visninger
AA

47. 45.


1,5 uge gik heldigvis hurtigt og jeg havde Louis hængende i røret mere end nogensinde. Vi snakkede og sendte SMS flere gange om dagen og skrev, hvor meget vi savnede hinanden og glædet os til at se hinanden.
Det var med bankende hjerte, at Lisa og jeg gik ombord på flyet mod Danmark torsdag eftermiddag efter skole. Koncerten ville være i morgen og Louis var på vej fra Tyskland med resten af bandet til Danmark, hvor 80.000 piger de næste 2 dage, ville skrige og græde sig hæse over One Direction i Parken i København. Selvom jeg havde været il koncert med dem 1 gang før, ville denne koncert blive helt anderledes pga en bestemt person. Jeg glædet mig til at se ham live. Harry og Louis havde sørget for en VIP loge til Jewel, Lisa og jeg, så vi kunne se koncerten uden at blive bemærket, skubbet til og med siddepladser. Lisa og jeg glædet os som små børn. Vi tænkte hverken på, at vi skulle i byen og give den gas og score fyre. Vi tænkte på vores kærester, som vi skulle se være på arbejde. Det ville blive helt fantastisk og vi glædet os som små børn til juleaften.

På vejen til Hellerup fra lufthavnen snakkede jeg på livet løs omkring mine studier og London. Jewel sad på bagsædet og slugte hvert et ord og min mor sad bag rattet med en lykkelig smil på læberne. Min far sad i møde med arbejde, men ville komme hjem til aftensmad. "Jeg glæder mig så meget til i morgen aften!", hvinede Jewel fra bagsædet og klappede i sine hænder. "Det bliver så godt! Også med VIP plads!". Min mor kiggede på hende i bakspejlet og smilerynkerne blev tydeligere.

Køkkenet i vores hus havde altid været mit ynglingssted i hele huset. Det var stort og lyst med mange vinduer og det var oftes her, vi opholdte os. Det var her, vi spiste alle måltider, lavede lektier, hvor min far sad og arbejdede og min mor var en haj til at lave mad. Så da vi alle 3 kom hjem, var det naturligt, at vi satte os ved det store firkantet bord i køkkenet. Min mor serverede varm kakao med små skumfiduser for os alle 3 og vi sludrede, som hvis vi ikke havde set hinanden i flere år. Og vi nød det! Solen skinnede, det var forår og jeg var dybt forelsket. Jeg var hjemme i Danmark og skulle snart se Louis! Livet var fantastisk! Min far kom hjem til en stor pige, som løb ham i armene og der blev sludret videre på britisk, bestilt pizza og hyggen blev ved, indtil mørket faldt på. Min far tændte stearinlys i vinduerne og på spisebordet og satte guf, popcorn og sodavand frem, mens vi 3 tøser fjantede højt. "Prøv at spørg Angel, hvad hun ellers går og laver udover at læse i London", sagde Jewel højt og tog en håndfuld popcorn i munden. Jeg stoppede brat med at grine og fik røde kinder. Jeg havde endnu ikke fortalt om Louis. Min far og mor så hen på mig på samme tid og blev tavse med et smil på læberne. "Hvad laver du ellers?", spurgte min far venligt. "Er du begyndt til noget sport? Tennis?". Sport og sport... Lagengymnastik er vel en form for sport ikk? Jeg rykkede mig stift på stolen og gav Jewel et dræberblik henover bordet, men hun var totalt immun overfor det og vippede med det ene øjenbryn til mig. "Jeg vil ikke kalde det sport eller...", fortsatte Jewel kækt for mig og jeg fik hurtigt sparket hende over skinnebenet under bordet. Hvorfor skulle vi også tænke så ens?! "Avvv!", jamrede hun grinende og gned sig på benet. "Du behøver altså ikke at sparke mig Angel, bare fordi du har fået dig en super lækker kæreste!".

Jeg sparkede hende igen denne gang hårdere. "Av!", klagede hun grinende og ømmede sig, mens hun tog endnu en håndfuld popcorn i munden. Jeg så hen på mine forældre med røde kinder og de smilede stort. "Hvor dejligt", sagde de næsten i kor og så lykkeligt på hinanden. "Hvad hedder han?", spurgte min far hurtigt nysgerrigt. "Louis", svarede jeg næsten hviskende. Jeg kunne mærke begge mine ører blive røde. Min mor smilede selvtilfredst og jeg kunne se på hende, at hun vidste, at det var den fyr, som jeg havde fortalt hende om tidligere. "Nå nå nå nå", sagde min far og prøvede på at se alvorlig ud, men bag hans briller, strålede hans øjne lykkeligt af kærlighed. "Hvad laver den unge mand så?", spurgte han så og tog en slurk af sin sodavand. Jewel sad helt stille på den anden side af bordet og bed i en enkelt popcorn mellem hendes fingre og afventede mit svar. "Han laver musik", svarede jeg hurtigt og hældte hurtigt noget sodavand op og tog en stort slurk.

Jeg fortrød allerede min store tår og kunne mærke, hvordan det boblede ned gennem hele min hals og gav mig tårer i øjnene. "Spændende", fortsatte min far og smilede til mig, mens han kløede sig på hagen. "Ellers andet vi skal vide om denne Louis?". Hans spørgsmål blev hængende lidt i luften. Jeg lod som om, at jeg tænkte mig grundigt om og svarede: "Næh... Ikke lige nu far". Jeg hørte et fnys fra den modsatte side af bordet fra Jewel, som lænede sig ind over bordet med et kæmpe smil og sagde højt: "Så du har ikke tænkt dig at fortælle dem, at han ikke bare laver musik men også synger den i et af verdens største boybands EVER?". Min fars ansigtsudtryk ændrede sig fra et smil til en forundring og min mors ligeså. "Boyband?", spurgte min far uforstående. "Ja", svarede Jewel hurtigt. "Som i boyband-syngende-møglækre-styrtrige flok fyre, der lever af, at flere millioner piger skriger efter dem. Den slags boyband!". Min mor løftede sine velformet øjenbryn og smilede. "Nogen man kender?", spurgte hun med et glimt i øjnene.

"Om I kender dem?", svarede Jewel igen hurtigt. "Gå ind på mit værelse og se på en af mine plakater, så har I 5 gæt!". Mine forældre så samtidig fra Jewel, til mig og dermed på hinanden og fløj hurtigt op af stolene og løb hen mod trapperne. Jewel fløj efter dem, mens jeg satte mig godt til rette og kiggede i slikskålen og tog ALLE de gode vingummier som deres straf. Jeg kunne høre grinen og snakken oppe fra Jewels værelse og derefter deres fodtrin på trappen igen. Der var ingen af dem, som sagde noget og de lod alle 3 som ingenting, da de satte sig elegant, men jeg kunne se deres smilende øjne. Min far rømmede sig og slog ud med armene mod os og sagde: "Hvem er med på et slag kort?" og vi rakte alle ivrigt en hånd i vejret. "Super! Henter dem lige", fortsatte han og rejste sig for at hente dem. Jewel hev fat i slikskålen og roede rundt i den. "Hvem har taget alle colavingummierne?", spurgte hun og roede rundt igen og kiggede derefter hen på mig. Jeg smilede til hende og tog den sidste i munden og svarede grinende: "Hævnen er sød lillesøster". Jewel grinede bare af mig og rystede på hoved, mens hun tog en saltbombe i munden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...