Fra Hellerup til One Direction

Angel fra Hellerup får sin livslange drøm opfyldt. Hun skal nemlig studere og bo i London efter endt gymnasietid. Det er farvel til København med de vilde fester sammen med hendes tætteste veninder og goddag til et nyt liv i London og nye mennesker. Men hvad hun mindst forventer er et kort møde og et lidenskabeligt kys med et bandmedlem fra verdens mest berømte boyband, One Direction. Et kys der vil forandre hendes liv for evigt...

53Likes
16Kommentarer
118476Visninger
AA

3. 1.


HUSK også at læse efterfølgeren til denne historie: "Fra Hellerup til 1D 2".

Jeg stod med konvolutten i hånden og kunne dårlig nok trække vejret. Det engelske stempel og UCL (University Global London) var printet på i det højre nederste hjørne. Dette var enten starten eller enden på min fremtid. Jeg prøvede at tage en dyb indånding, men ingen luft fyldte mine tomme lunger. Det eneste jeg kunne opfatte, var svage stemmer bag mig uden at nogen af ordene gav mening. Stemmerne kom tættere og tættere på og mørket omkring mig blev stille ændret til lysere farver. "Kom nuuuuu....", hørte jeg en svag stemme sige. Jeg blinkede lidt og prøvede at koncentrere mig om stemmen. Jeg mærkede pludselig nogen varme hænder på mine skuldre og blev stille vendt 90 grader. "Angel?", hørte jeg min fars stemme sige blidt. Jeg kom til sig selv og så ind i sin fars grønne øjne. Selvom han var i start 50´erne, havde han stadig øjne, som var han i start 20'erne. Varme og rare med en livslang historie at fortælle.

Jeg blinkede igen men denne gang mere sløvt og langsomt og rakte ham bare den uåbnet konvolut, vendte mig roligt og gik som hypnotiseret hen til den nærmeste stol i det store lyse køkken og satte mig. Jeg stirrede ned i det hvide bord og tænkte: "Hele min fremtid ligger i den konvolut. Alt hvad jeg har kæmpet og knoklet for i 3 år på gymnasiet. Alt den sved og alle de tårer af bar frustration og det eneste der var kommet ud af det, var en lille hvid konvolut.

Jeg står som 19 årig og føler, at mit liv er slut, hvis jeg ikke er kommet ind". Jeg løftede stille mit blik, da min far satte sig foran mig med et skævt smil. Han klappede mig fjernt på mine foldede hænder, som lå udstrakt på bordet foran mig og begyndte at åbne konvolutten. Han var mindst ligeså nervøs som mig. Han havde været der hele vejen fra dag 1. Han havde guidet mig og hjulpet mig. Bedt mig om at holde en pause, når han kunne se lys komme fra min halvåbne dør kl. 2.30 en lørdag nat, når jeg egentlig burde være ude og gøre byen usikker med mine veninder. Han af alle mennesker vidste, hvor meget dette betød for mig. Han af alle mennesker vidste, at dette var den tungeste konvolut nogensinde, da han selv havde siddet for 30 år siden og vejet samme brev i sine unge hænder fra det samme universitet. Han af alle mennesker vidste, at jeg havde ventet på denne konvolut, siden jeg havde sendt ansøgningen for 6 måneder siden.

Den var blevet transporteret fra Hellerup Posthus, til Københavns Lufthavn, derfra på et fly til England og til sidst fundet sin vej gennem London til The University Of London. Der var den blevet behandlet, set igennem af flere professorere og Lektorere, stemplet flere gange og lagt væk, hvorefter alle de andre tusindvis af ansøgninger var blevet checket igennem på nøjagtig samme måde. Ansøgninger som kom fra Sverige, England, Pakistan, USA og selvfølgelig lille Danmark. Lisa havde ringet til mig i sidste uge ovenud henrykt over, at hun var kommet ind på universitet i London. Vi havde sendt vores ansøgninger på nøjagtig samme tid og hele vores tid gennem gymnasiet havde vi stilet efter at komme afsted sammen og være roomies i alle 5 år, NÅR vi BEGGE kom ind.

"Åben den nu!", halvskreg min mor. Jeg blev rystet ud af min trance og så på min mor, der stod lænet op af køkkenbordet i vores køkken i vores hus i Hellerup og bed i sine røde nylakeret negle. Hendes næseborer var let udspilet og det hvide i hendes øjne fyldte halvdelen af hendes øjne. Hun var ligeså spændt som min far og jeg. Hendes hånd nær hendes mund rystede let, mens hun kiggede fra mig til min far og til konvolutten. Jeg kiggede hen på min far, som kiggede på mig og nikkede så. Han begyndte at åbne den lette konvolut og trak stille et enkelt stykke foldede A4 papir ud og åbnede det.

Han tog en dyb indånding og begyndte at læse i tavshed. Jeg kunne se hans øjne bevæger sig vandret bagved hans briller. De læste flere linjer igennem hurtigt og uden at stoppe op. Han begyndte at smile. Først et lille smil og derefter bredte det sig til et stort smil og til sidst et brøl: "Du er kommet ind! Du er kommet ind!". Han rejste sig så hurigt op, at stolen han havde siddet på, skramlede og væltede bagover, mens han blev ved med at kigge ned i papiret. Han kastede ud med armen, hvori papiret ikke var og citerede fra brevet: "Kære Angel. Vi kan hermed glædeligt annoncere Dem, at De er blevet optaget på University Of London i fagene Historie og Religion. Vi glæder os til at se Dem d. 2/9. Vi fremsender Dem de vigtigste oplysninger på Deres mail.........". Andet hørte jeg ikke. Jeg rejste mig hurtigt og hvinede, mens jeg hoppede på stedet. Jeg holdte begge mine hænder op foran min mund og kiggede hen på min mor, som kastede sine arme om mig og holdte mig ind til sit bryst. Dette var absolut det største højdepunkt i mit liv! Jeg skulle til smukke London og studere Historie og Religion på højniveau i 5 år med min bedste veninde Lisa. Jeg var det lykkeligste menneske i verden!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...