2 Verdener 1 Liv

Isabella lever i menneske verdenen. Det har hun gjort de sidste mange år. Hun prøver at leve et "normalt" liv. At prøve at leve som et menneske. Men Isabella er ikke et menneske, og hun vil aldrig blive det. Isabella er en Senia. Seniaerne lever på den anden side af muren. Muren der adskiller de 2 verdner. Der er mennesker verdenen, og verdenen hvor Seniaer lever. Muren er flere kilometer bred, og flere kilometer høj. Seniaer Er overnaturlige væsner, og har hver deres evne..

13Likes
5Kommentarer
617Visninger
AA

7. Spørgsmålstegn?

Anemones synsvinkel.

Jeg stod klæbede fast til bt. Mine fingre landrede igen og igen på opdater knappen.
Der var intet nyt om Jesse.
Jeg havde snakkede med han for første gang til en fest på skolen. Han virkede flink og i mødekommende.. Jeg var så bange, for en morder, der nu åbenbart var i lille Swajs.
Jeg havde overvejede at spørge Isabella om vi skulle følges til skole, men klokken var allerede mange, hun var sikkert allerede cyklet af sted
Jeg havde haft ondt i maven, lige siden i går aftes.. Det er svært at beskrive.. Jeg har aldrig prøvet at have det sådan før.

Jeg gik hen mod min kalender, og krydsede endnu dag ud.. Det gjorde jeg hver morgen.. Jeg talte ned til min 16 års fødselsdag .

Jeg kiggede ud af vinduet og ud på den smukke have.  Det var efterhånden blevet rat lyst, og det var vidst også tid til at jeg skulle til at cykle til skole.

Jeg gik ud i entrén. Først i gennem stuen, og så ud i køkkenet. Jeg buggede mig hurtigt ned, for at få fat i en myslibar, da jeg ikke havde haft tid til at få morgenmad. Mine fingre kæmpede for at nå den, den havde gravet sig et godt stykke ind i skuffen.

Jeg begyndte at svimle, og endte med at falde. Jeg kunne mærke det hårde sten gulv mod mine knæ.

Jeg kæmpede mig langsomt på benene igen, og greb ud efter den nu meget dumme myslibar, der var skyld i smerten i mine knæ.

Jeg svajede videre ud i entreen og tog sko og jakke på.

'

 

                                                        ***************************

 

Der var stadig små 5 minutter til at klokken ringede ind.

Jeg var kommet ned til klasselokalet. De elever der nu var mødt op, var samlede i de selvandelige grupper, der nu var i klassen.

Jeg gik hen mod nogen af de piger jeg havde det bedst sammen med.

Isabella var ikke kommet endnu. Jeg tror det var første gang jeg var mødt op før hende!

"Whats up'? Jeg kiggede hurtigt mod lyden, og så det kom fra Amber.

"Whats up' selv?" Spurgte jeg, og skubbede venligt til hende.

"Har du hørt det om..."

"Ja.. Det har jeg" Afbrød jeg hende.

"Hvor er det bare forfærdeligt! Har været mega bange lige siden" Udbrød hun.

Jeg nikkede svagt.

Jeg kunne høre klokken ringe, og smilede til Amber, som et kort farvel, og gik så over mod min plads.

Isabella var stadig ikke kommet. det lignede hende ikke.

Min telefon sneg sig langsomt op af lommen, ligesom min finger ramte home tasten. Der var ingen beskeder fra Isabella..

De andre begyndte langsomt også at falde til ro. Læren trådte med bekymrede raske skridt ind i klassen, efterfølgende af 2 betjente.

Hun gav et kort nik mod betjentende.

"I går klokken klokken 13:20 blev Jesse Andersen fundet død... Myrdet.. Få hundrede meter væk fra skolen. Man har endnu ingen mistænkte.. Men vi bliver nødt til at snakke med jer, en efter en. For at se om nogen af jer ved noget"

Han blev afbrudt af et kraftigt brag, der kom henne fra døren af.

Og der stod Isabella. Hun havde sjusket hår, og tøjet lignede noget der var blevet smidt på. Hun kiggede undskyldene hen mod Lone, som for øvrigt var navnet på vores lære.

Hun gik hen mod stolen, og satte sig lydløst på den.

"Så. Som sagt. Vi henter jer en efter en, det er ikke farligt, der er kun for at høre om nogen af jer ved noget"

Den anden politimand fortsatte.

"Vi starter for en ende af"

Hans øjne landte på Isabella.  "Vil du med op så".

Hun kiggede svagt og usikkert på ham, men nikkede så, og fuglte med de to betjente ud.

                                                          ****************
Hun var væk i en lille halv time.. Da hun så kom tilbage.
"Du.. Skal op" Sagde hun med en lav stemme.. Jeg nikkede og gik om mod kontoret.
Jeg gik automatisk over mod den lille stol, og fik øjenkontakt med den ene af betjentene.
"Anemone?"
"Ja"
Han begyndte at skrive.
"Hvad var dit forhold til Jesse"?
Jeg tænkte kort over mit svar, og svarede så, og kæmpede for at lyde så sikker som muligt.
"Jeg har snakket med ham kort, men jeg vil ikke sige at jeg kendte ham som sådan"
"Lagde du mærke til ham, og hvor han var på vej hen efter skole i går?"
"Jeg... Øh.. Ham og Isabella skulle mødes ovre i parken efter skole.."
"Okay" svarede han overraskede, i mens hans kuglepen fløj over papiret og dannede ord.
Jeg prøvede at læse det, men det var en meget svær skrift at læse.
 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...