2 Verdener 1 Liv

Isabella lever i menneske verdenen. Det har hun gjort de sidste mange år. Hun prøver at leve et "normalt" liv. At prøve at leve som et menneske. Men Isabella er ikke et menneske, og hun vil aldrig blive det. Isabella er en Senia. Seniaerne lever på den anden side af muren. Muren der adskiller de 2 verdner. Der er mennesker verdenen, og verdenen hvor Seniaer lever. Muren er flere kilometer bred, og flere kilometer høj. Seniaer Er overnaturlige væsner, og har hver deres evne..

13Likes
5Kommentarer
620Visninger
AA

4. "Jeg kender din hemmelighed"

Jeg blev vækket af lyden af min telefon, hvilket betød af det var blevet morgen igen..
 Jeg rejste sig stille op i sengen, og tvang mine øjne åbne.
 Klokken var 07:05.. Jeg havde derfor 40 min. Til at gøre mig klar til skole.

Jeg tog mine sutsko på, og gik træt over mod mit spejl.
 Jeg lignede en træt zombie.. Jeg tog den elastik jeg havde rundt om håndleddet, og lavede en høj hestehale.
 Jeg skiftede hurtigt høj, og løb ned af trapperne.
 Jeg var den sidste fra min familie, der var stået op.. De andre.. Altså mor og søster, stod normalt op med 6 tiden..

De sad begge rundt om bordet.. Cecilie som var hendes lillsøster med en ipad, og hendes mor Annette sad med en bog..
 Jeg gik over til bordet, og tog et æble..
”Skal du ikke have noget ordenligt morgen mad?” Råbte hendes mor efter hende.
 "Jeg kan ikke nå det" råbte jeg tilbage til min mor
 Jeg havde sovet dårligt om natten.. Jeg var nervøs, for at skulle se Jesse dagen efter.. Altså i dag..
 Jeg har aldrig i mit liv udvekslede et ord med Jesse, men han mente åbenbart at han kendte mig, eller hvert fald min hemmelighed.

Jeg kiggede på min telefon igen, mens jeg tog endnu et bid af mit æble.
 Jeg havde fået 2 beskeder og 1 e-mail.
 Jeg startede med at åbne beskederne.
”Er du vågen”?
Den var fra den Anemone.. Jeg var for træt til at svare, og gik ud igen og tjekkede den anden.
”Kære elever på Sangtens skole. Skolen lukker i dag kl 12:00 pga. renovering
       Det er sgu okay..
                                                               *************
 Jeg tog det sidste bid af æblet, og smed resten, ud i skralderen..
 Jeg kiggede på uret.. Klokken var 7:40.. Så jeg besluttede mig for at tage overtøj på, og gøre mig klar til cykelturen.
 Jeg tog tasken på ryggen og gik ud i entreen.
 Jakke og sko.. Og selvfølgelig cykel hjelm.. Og så var jeg klar.

                                                               *********
 Jeg gik hen mod skolen. De små børn fra børnehave klassen løb rundt og legede noget der lignede tagfat, ude foran døren.
 Jeg skubbede døren langsomt ind, og fulgte gangene hen til klasselokalet.
 Klassen var allerede fuld af elever, mine øjne ledte efter Anemone, men hun var der ikke..
     Det bare typisk.. Hun kommer altid så skide sendt.

Jeg gik med hastige skridt over mod min plads, og smed tasken ved min stol.
 Jeg kiggede hurtigt efter Jesse.. Men kunne ikke se ham..
 Heldigvis.

                                                                                 ***********
 Det var for 5 min. Siden klokken havde ringet, men ingen ud over mig sad på sin plads endnu..
 Læren var heller ikke kommet endu.. Vi skulle have Matematik, men vores matematik lære Susanne kom altid for sent.. Og hun kom hver dag med en ny undskyldning.

Mine øjne landede på Anemones plads, hun var endnu ikke kommet..
 Der gik endnu 5 min.. Inden Susanne kom..
”Ihh altså børn”
Hun kaldte dem altid ”børn”
 ”Min kaffe var altså ikke helt færdig da klokken ringede.. Den fik 5 min før klokken ringede.. Og..”
Hun kiggede op på uret.
”10 min efter.. Hvor mange minutter var det?”
Jeg sukkede lydløst, ligesom resten af klassen..
 Ingen valgte at række hånden op.
 Et brag kom ovre fra døren, og Anemone kom brasende ind af den.
 Hun gik lydløst, eller langt fra lydløst over til hendes stol.
 Hun sendte hende et kæmpe smil, og begyndte at lave lydløse mundbevægelser hen mod mig.. Jeg kunne ikke tyde hvad hun prøvede at sige.
 Jeg trak forsigtigt min telefon op af lommen, og skrev til hende.

”Hva’ så?”

”Har du snakket med Jesse?”

”Nej… Hvorfor skulle jeg have det?”

”I er jo kærester nu.. Ik?”

”Vel er vi ej så”

Jeg kiggede irriterede over mod Anemone, der stadig kiggede hypnotiseret ind i mobilen.
 Den vibrerede i hendes hånd.

”Du behøver altså ikke at holde det hemeligt for migg”

”Det gør jeg altsåg ikke”.

”Anemone! Hvad laver du med den telefon” Råbte Susanne, og rev telefonen ud af Anemones hånd.
”J-jeg.. ”
 ”Du kan hente den op på kontoret efter timen!”
Susanne gik tilbage til tavlen..
 Min mobil vibrerede igen..
           Hvem i alverden var det?..
 Jeg kiggede hurtigt rundt i klassen, og så ned på telefonen igen.

”Nå’.. Hvornår gør vi det?”

Det var ikke et nummer, jeg havde i min kontakt bog.

”Hvem er du?”

”Det ved du godt”

Et sus gik i gennem mig.. Det kunne vel ikke være Jesse?

”Jeg kender din hemmelighed”

Nu var jeg sikker.. Det var Jesse.. Jeg kiggede over mod Anemone, der kiggede surt over mod Susanne..

”Hvor har du mit nummer fra!? Og hvad vil du!?”

”Mød mig efter skole.. Ved parken..”

”Hvorfor skulle jeg det”

”Fordi du vil.”

___________________________________________________________________________

Først vil jeg lige sige at jeg skriver mine kapitler inde i Word.. Hvor jeg kopier det og sætter det ind på movellas.. Jeg kan ikke komme til at redigere i selve dokumentet når det er lagt der ind.. Da min computer simpelhed er for dårlig.. Og går helt i ***
 Derfor kan det være mine ******* Der er undervejs står helt forkert på siden, og ikke er placeret i midten, og den streg der er lige over dette, er for lang/ for kort.. Håber ikke der er for irreterende..
 Men ja.. Det var kapitel 3 
Jeg kom hjem var Fanø i går, derfor kom det først op i dag..
 Håber i nyder jeres påskeferie!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...