2 Verdener 1 Liv

Isabella lever i menneske verdenen. Det har hun gjort de sidste mange år. Hun prøver at leve et "normalt" liv. At prøve at leve som et menneske. Men Isabella er ikke et menneske, og hun vil aldrig blive det. Isabella er en Senia. Seniaerne lever på den anden side af muren. Muren der adskiller de 2 verdner. Der er mennesker verdenen, og verdenen hvor Seniaer lever. Muren er flere kilometer bred, og flere kilometer høj. Seniaer Er overnaturlige væsner, og har hver deres evne..

13Likes
5Kommentarer
618Visninger
AA

6. Jeg har intet med det at gøre!

Jeg gik med en usikker fornemmelse hen mod døren til skolen.
Jeg kunne mærke mine ben ryste, jeg håbede ikke det var synligt.
Jeg kunne stadig ikke få Jesse ud af hovedet, hvilket nok heller ikke var særligt mærkeligt.
Hvorfor skulle nogen dræbe ham? Hvilken syg galning er i denne by?
Jeg kendte ikke Jesse, jeg havde aldrig snakket med ham.. 
Jeg får aldrig af vide, hvilken hemmelighed han snakkede om.
Jeg fuglte de lange mørke gange, der nu var blevet til bistre slanger der omringede mig, og sagde det var min skyld. 

Jeg vidste ikke hvorfor jeg havde skyld følelse, men det havde jeg..
Jeg vidste godt jeg ikke havde noget med det.. Men alligevel? Jeg har ingen idé om hvor alle de tanker kommer fra, hvorfor har de valgt at grave sig ind i mit hovede?

Der var ikke nogen børn på gangene, og der var helt stille.
Døren til mit klasse lokale var lukket, men jeg tøvede ikke med at skubbe den ind med det samme.
Der stod de.. Alle sammen.
Timen var allerede startet, men jeg havde åbenbart ikke hørt klokken.
Jeg mærkede alle øjene spise af mig. Jeg følte mig lille og svag.
Jeg havde det forfærdeligt.. Og underligt.
Jeg andet ikke hvorfor..
"Isabella" sagde læren strengt, og pegede ned på min plads.
Jeg gik forsigtigt hen mod den, og satte mig.

Mit blik ledte efter Anemone, som heller ikke så særligt tilpas ud Idag.
Jeg klemte et lille smil frem til hende, og vendte mig frem mod tavlen igen.
Men det var ikke læren der stod der, men 2 politimænd.
Tænkt jeg ikke havde lagt mærke til dem.
Jeg tog mig til hovede, og mærkede en svag hovede pine,
"Så. Som sagt. Vi henter jer til forhør en efter en, det er ikke farligt, det er kun for at høre om nogen af jer ved noget"
Åh.. Nej.. Det var det sidste jeg manglede.. Jeg følte mig syg, og kunne ikke overskue at blive forhørt. Jeg vidste alligevel ikke noget, de ville bare spilde deres tid.

Den anden politimand fortsatte.
"Vi starter bare fra en ende af" hans blik ramte mig.
"Vil du med op så?"
Jeg skulle lige til at svare nej, men det ville være flabet.. Og Jesse var blevet myrdet.. Det var.. Ja.. 
Jeg nikkede tøvende og rejste mig stille om.
Jeg kiggede en sidste gang på Anemone, og fulgte så med de 2 betjente.

Lige så hurtigt jeg var kommet ind i klassen, var jeg blevet ført ud igen.

 

                                                 (-)

Vi var gået ned på et lille kontor agtigt noget. Jeg havde aldrig lagt mærke til rummet før.
Det var halvt så lille som mit værelse, og mit værelse var også ret lille.
Det eneste der var i rummet var et skrivebord, og et par stole ude ved væggene..
Og så selfølgelig mig og betjentene.
De satte sig ned på 2 stole, og jeg trak selv endu en stol frem til mig.
"Dit navn?" Sagde den ene betjent i mens han sad med noget, der lignede en navne liste. 
"Isabella Flair" svarede jeg svagt.
Han lavede et kryds ved mit navn, og tog et nyt Parpir frem, hvor han skrev mit navn.
"Hvad var dit forhold til Jesse"?
Jeg tænkte længe over mit svar, da jeg egenligt selv var lidt itvivl hvad mit forhold var til ham, med nåede frem til den konklusion, at jeg ikke kendte ham, hvilket jeg jo sådan set heller ikke gjorde.
"Jeg kendte ham ikke rigtigt.," svarede jeg usikkert.
"Så du har aldrig snakkede med ham"
"Ikke sådan rigtigt" mumlede jeg..
"Ikke sådan rigtigt? Hvad mener du med det"?
Ja hvad mente jeg egenligt med det. Jeg kunne mærke mine hænder ryste, og satte mig hurtigt på dem, for at holde dem stille.
"Jeg har.. Skrevet lidt med ham, men aldrig sådan rigtigt snakkede med ham"

Han begyndte at skrive ned på parpiret.
"Er er der nogen i din klasse, som er mere fremme end andre?"
"Nej.. Det syntes jeg ikke"
Selfølgelig var der noget der var mere fremme, men det var ikke noget der var venner, eller hvad man siger, med Jesse.
"De samtaler du havde med Jesse.. Altså da i skrev sammen, hvad handlede de om"
Hvad skulle jeg svare til det?
"Em.. Vi skrev bare sådan.. Om.. Skole og sådan.. Lektier!?" Jeg kom til at hakke lidt i mine ord.
Mine blik sænkede sig langsomt ned mod bordet.

Jeg tror jeg sad der inde i et kvarters tid, indtil at jeg tror de indså, at jeg ikke kunne hjælpe dem med noget..
Jeg blev bedt om at sende Anemone her ned.. Jeg havde nævnt at hun var min bedste ven, men jeg tror bare det var et tilfælde at det var hende jeg skulle hente.

  
                                                                      *********
Efter skolen skulle jeg i byen med Anemone.. Jeg havde stadig lidt hovede pine men prøvede at ignorere det.
"Hej.." Kom hun og sagde.
Jeg kunne op og ned af Anemone.. Hun så også lidt små syg ud.. Gad hvide om jeg også så sådan ud.
"Hvordan gik det"?
"Okay" svarede hun.
"De spurgte meget til hvem han var sammen med.."
"Hvad svarede du?"
"Jeg sagde at jeg ikke rigtigt kendte ham, eller de personer han var sammen med.. Men jeg sagde at i to skulle have været sammen"
Jeg kiggede nervøst på hende.. Det skulle betjentene ikke have haft afvide, i sær fordi det var Anemone, og ikke mig der havde fortalt dem det.

___________________________________________________________________________

Så kom kapitlet endeligt!

Jeg kan sige nu at næste kapitel kommer til at være fra Anemones synsvinkel.

Shoppeturen må vente lidt endnu da vi først skal se hele denne dag, bare fra Anemones synsvinkel.

                                    -Matilde

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...