2 Verdener 1 Liv

Isabella lever i menneske verdenen. Det har hun gjort de sidste mange år. Hun prøver at leve et "normalt" liv. At prøve at leve som et menneske. Men Isabella er ikke et menneske, og hun vil aldrig blive det. Isabella er en Senia. Seniaerne lever på den anden side af muren. Muren der adskiller de 2 verdner. Der er mennesker verdenen, og verdenen hvor Seniaer lever. Muren er flere kilometer bred, og flere kilometer høj. Seniaer Er overnaturlige væsner, og har hver deres evne..

13Likes
5Kommentarer
610Visninger
AA

3. F A C E B O O K

Jeg måtte give op, hun ville ikke stoppe med at skrive.
 Mine fingre ramte tasterne og dannede:
 Fint.-.-' jeg kommer nu.

Der gik ikke lang tid før svaret kom.

Yes babe!
 Xoxo

Jeg rejste mig op, og lod bogen og pennalhuset ligge på bordet.
 Jeg gik med lange tunge skridt hen mod kontoret hvor jeg tog et stykke papir, og skrev med store bokstaver

Er ovre ved Anemone..
 Har mobil med..
 Kh Isabella

Jeg smed papiret på bordet, og løb ud i entre'en.
 tog mine grønne militær agtige jakke på, og min.. ene converse på.
 Jeg kiggede rundt i rummet.
 Det er noget af det jeg hader mest! Når ting som dumme sko, vælger at gemme sig.

Jeg satte sig på hug og kiggede under skabet.. Ingen sko..
 Damit!
 Jeg kiggede rundt, men kunne ingen sko se.. Jeg satte mig ned på gulvet. Og rakte ud efter et par løbesko..

Der var allerede gået pokkers 10 min.
 Jeg tog hjelmen to og gik ud af huset, låste døren..
 Og trippede hen til cyklen.

Det var koldt udenfor. Og i alt stuhajet havde jeg ikke fået sine handsker med.. Typisk.
 Mine hænder var allerede så småt begyndte at fryse til is, inde fra.

Jeg cyklede ud på vejen, og kunne mærke den isende vind ramme mit ansigt.
 Møg vejr..
 Mine tanker blev afbrudt da jeg så en masse ambulancer forude.
 Jeg steg af cyklen og trak den mod ambulancerne.
 Hvad er der dog sket? Var nogen kommet til skade.. Ja okay, hvor dum er jeg lige. Der er nok kommet nogen til skade siden der var ambulancer.

Jeg nærmede sig ambulancerne, men kunne ikke se nogen for alle politimændene der sagde igen og igen "der er intet at se her"

Hvis der ikke er noget at se her hvorfor er i her så?

Ligemeget.. Jeg fortsatte ligeud, og rettede mine øjne mod vejen foran mig.

Mange gange.. Når det sker.. Det er så fristende bare at sige, okay så.. Og bruger sine evner.. Det ville være meget nemmere.. Når jeg ikke kan finde den ene converse, at lukke øjnene og så have den..
 Men jeg nægter at lade mig selv gøre det.. Jeg drog til menneske landet for at leve et normalt liv, som et næsten normalt menneske..

Jeg drejede ind af vejen til Anemone.. Hun stod udenforan huset og vinkede helt vildt ude ved vejen.
 Jeg standsede og steg af cyklen.

"Hvorfor tog det så lang tid"
 "Vær nu bare glad for at jeg kom" mumlede jeg og vandrede hen mod døren.
 Jeg kunne høre Anemone sukke bag sig.
 "Hvorfor så muggen" sagde hun flabet.
 Jeg valgte at ignorere hendes spørgsmål.
 Jeg kunne se sit spejlbillede i den mørke glasdør.
 Hendes brune, næsten sorte hår, der havde lagt sig et stykke inde på hendes kind.
 Jeg strøg det væk og kiggede igen over på Anemone, der var på vej over til hende.

Hun smilede skævt til Anemone, som nu var henne ved døren

Hun stillede sig i dør åbningen og sagde med en lys klar stemme.
 "Bare kom ind" og så begyndte hun at grine, i mens hun nejede fint.
 Et lille smil voksede sig også på mit ansigt.
 "Jamen tak da" sagde jeg med en endu mere prinsesse agtig stemme.

Vi gik ind på Anemones værelse, og Anemones tog sin computer frem, og gav mig hendes Ipad.
 Jeg sad og kiggede ipadden og åbnede Safari.
 Jeg kiggede over Anemones skulder, hun havde fået klikket sig ind på facebook.

Jeg havde først fået lov til at få facebook for et par mdr. Siden.. Da jeg i følge min mor er en meget følsom pige, og min mor syntes ikke det var en god idé.
 Men jeg har facebook nu, og bruger det rigtigt meget.

Jeg kiggede tilbage på Anemones ipad og trykkende på det tastatur der var på den.
 Jeg skrev sit kodeord og password og var nu logget ind på facebook.
 "Hey! Jeg har lige slået din rekord i tetris! 56!! Ha" råbte Anemone hånende.
 "Det fint.." Mumlede jeg, og var egenligt fuldstændig ligeglad.
 "Seriøst? Hvad er der galt"
 "Ikke noget."
 Hun kiggede undrende på hende.
 "Jeg mener det.. Der er ikke noget galt" sagde jeg halv alvorligt.
 "Okay så" mumlede hun.

Jeg tjekkede hvem der var online af mine venner..
 -Anemone
 -Jesse

Det var sgu ikke mange

"Ham der Jesse.." Begyndte Anemone, som nu åbenbart havde sat sig ved siden af mig, som i et bagholdsangreb
 "Jeg tror han er lun på dig"
 "Hvorfor tror du dog det" spurgte Isabella..

Jesse var startede på skolen, for få måneder siden.. Han havde lyst hår.. Blå dybe øjne...

"Han kigger på dig hele tiden"

Jeg kiggede over mod hende, med løftede øjenbryn.
 "Det tror jeg sgu næppe" jeg kiggede tilbage på skærmen

"Hey"

Det var en besked der dukkede op fra Jesse.
 "Se selv" sagde Anemone, og rejste sig igen og smuttede over til hendes egen pc.

"Drop det der Mone"
 "Drop det der Belone"
 "Bahh"
 "Bahh selv"

"Hei" skrev jeg til Jesse,
 Der gik noget tid for han svarede.
 "Isabella?"
 "Ja"

Var det rigtigt at han er forelskede i mig? Det er nu han spørger om vi skal være kærester xD

"Hvorfor holder du det hemmeligt"
 Det var en ildkugle der ramte mig. Mente han.. Vidste han at jeg var en Senia? Eller hvad snakkede han om?

"Hvad mener du? :/"

"Det ved du godt ;!"

Hvad i alverden snakker han om..

"Nå.. Er i kærester nu" spurgte Anemone, men fik intet svar.

"Jeg har ingen idé nej.. Hvad er der i vejen :-

"Hallo??" Anemone fortsatte

"Jeg kender din hemmelighed"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...