Forbandet kærlighed

Den handler om to piger der forelsker sig. Og det er mit produkt fra min projektopgave

1Likes
0Kommentarer
246Visninger
AA

1. Forbandet kærlighed

Uuhh, han er lækker, han er pæn, han har gode muskler, hun har en god bagdel, hun… vent, hvad var det lige? Jeg har aldrig haft det sådan overfor piger før. Hvad er der galt med mig? Jeg kiggede rundt i butikken og lagde kun mærke til et par enkelte lækre fyre, resten var lækre piger, men jeg har aldrig følt mig tiltrukket af piger før. Jeg har set dem, men ikke som lækre eller tiltrækkende. Jeg rejste mig og gik med hastige skridt forbi alle drengene og pigerne, og gik ud i den friske luft; der var pludselig blevet for indelukket i det store rum. Jeg fortsatte med at gå, til jeg mente, jeg havde renset mine tanker; jeg måtte ikke tænke piger var tiltrækkende, bibelen siger kærlighed foregår mellem en mand og kvinde, eller mellem en og ens familie, men ikke mellem en kvinde og kvinde eller mand og mand. Det er forkert og det strider mod naturen. Det er imod gud og naturens orden, selvom det er bevist at homoseksualitet også findes i dyreverdenen. Det er simpelthen bare forkert.

Jeg gik og tænkte så dybt, at jeg ikke så en pige lige foran mig. Hun gik og læste, så hun så heller ikke mig. Vi stødte ind i hinanden og hun tabte sin bog, samtidig med vi begge røg på bagdelen. Jeg rejste mig hurtigt og samlede hendes bog op. Jeg rakte hånden frem mod hende og hun tog den. Jeg hev hende op og gav hende hendes bog tilbage, men jeg blev stående og beundrede hendes skønhed; hun havde brune krøller, som indrammede hendes ansigt perfekt og hendes grønne øjne, kunne kigge helt ind til ens sjæl. Jeg hørte pigen rømme sig, og opdagede jeg havde stirret på hende, hun havde nu en flot rød farve i kinderne. ”Hej, jeg hedder Harper og tak for hjælpen”, hendes stemme var silkeblød og syngende. ”Det var så lidt, jeg er Louisa” jeg gav hende hånden. Jeg slap hendes hånd og så at hun havde lagt et eller andet i min hånd, som jeg lagde i min lomme. ”Hyggeligt at møde dig, men jeg må desværre hjem nu” sagde Harper. Øv, jeg kunne kigge på hende i timevis uden at blive træt. ”I lige måde, håber vi mødes igen”, ”det gør jeg også”. Hun gik lidt til siden og gik så forbi mig. Jeg vendte mig om, for at se hende gå væk, hun havde en dejlig krop.

Jeg åbnede døren og gik forsigtigt ind. Jeg så min far ligge på sofaen, som sædvanlig. Jeg gik med lette og forsigtige skridt, forbi ham og op af trappen. Jeg åbnede døren til mit værelse og gik ind. Jeg satte mig på sengen og tog min bog frem. Jeg tænkte på Harper og kom i tanke om det hun lagde i min hånd. Jeg tog det op og foldede det ud, det var hendes tlf. nummer. Jeg tastede den ind på min mobil og oprettede en kontakt under hendes navn. Jeg ringede hende op. ”Hej, det er Harper” lød det fra den anden ende af telefonen ”hej, det er Louisa fra tidligere” ”hej, jeg håbede på at du ville ringe, men ikke så hurtigt. Jeg er lige kommet hjem” ”det er jeg også” jeg smilede ”Nå, men vil du gerne mødes igen?”, jeg smilede større ”ja, det vil jeg meget gerne, bare nævn tid og sted, så er jeg der”. Harper fniste og det lød så sødt. Hun fniste! Jeg var ved at besvime og jeg vidste ikke engang hvorfor, men det var jeg. ”Er du der stadig, Louisa?” jeg rystede hovedet og vågnede fra mine tanker. ”Ja, jeg er her stadig” ”vil du gerne møde mig kl.12 i morgen, det sted vi mødtes?” ”ja, det vil jeg gerne, det virker som det perfekte sted”, hun fniste igen. Jeg måtte lade være med at lade hende gå mig så meget på, og lade hende komme ind under huden på mig, men det var allerede for sent og vi havde lige mødt hinanden. ”Så ses vi i morgen” sagde Harper ”ja, det gør vi, ses” Harper lagde på og jeg sad bare med mobilen i hånden og var mundlam. Hun ville mødes med mig igen og jeg var allerede varm på hende, altså ikke på venne - måden, men på forelsket - måden. Jeg var ved at blive lesbisk, og for at være ærlig, havde jeg ikke noget imod det, men ville tage imod mit nye jeg, med åbne arme. Dog havde jeg fået en anden mening af min far, som jeg også troede på. Jeg kunne ikke finde ud af, hvad jeg skulle tro, skulle jeg tro på min mors mening eller min fars? Jeg ville vælge min mors, men min fars havde allerede rodfæstet sig i mit hoved, så jeg måtte bruge alle mine kræfter på at få den mening ud.

Jeg stod tidligt op, for at kunne gøre mig klar til mødet. Jeg ville se godt ud og det tager sin tid, når det er mig. Jeg kan bruge timevis på bare at sætte mit hår og vælge tøj, især vælge tøj. Jeg startede med at rive alt mit tøj ud af skufferne og stillede mig foran mit spejl, hvorefter jeg holdte alle materialerne foran mig og så hvordan de ville se ud på mig. Jeg kiggede på bluser, bukser, nederdele og kjoler, men endte med en pæn, lilla kjole, som går mig til låret og kun har stropper, med nogle lag lignende stofstykker, og har en dyb kavalergang. Jeg synes virkelig godt om den og fandt de perfekte sko til; sorte, enkle stilethæle med enkle remme, som fik det til at se pænt ud. Jeg havde kun brugt dem 2 gange før, men elskede dem.

Jeg gik forsigtigt ned af trapperne med bare fødder og stilethælene i hænderne. Jeg så min far ligge på sofaen igen, det gjorde han altid. Jeg havde øjnene på døren og lagde ikke mærke til den smidte jakke, som lå lige foran mig. Jeg snublede over den og endte på gulvet med et stort bump. Jeg landede lige på bagdelen, som forresten stadig var øm fra dagen før. Min far vågnede og jeg kunne ikke komme hurtigt nok op. Hvorfor jeg undgår ham? Tja, jeg har nogle gange været så uheldig at han vågnede og slog mig til plukfisk, bogstaveligt talt. Han bankede mig gul og blå; det sker hver gang han vågner, siden den dag min tvillingebror kom ud af skabet, som homoseksuel. Han har aldrig kunne lide dem, og det gjorde det ikke bedre at min mor døde året efter. Hun var den eneste der afholdte ham fra at gå amok på min bror, men da hun døde, gik han amok på ham, næsten hver dag, indtil han havde fået nok og smuttede. Jeg ville gøre det samme, hvis jeg turde, men jeg har ikke min brors mod. Jeg har aldrig været halvt så modig, som ham, jeg har altid set op til ham; selvom han kun er 5 min. ældre, så ser jeg ham som min storebror. Jeg listede hurtigt ud af døren; det så ikke ud som om han så mig. Han lagde sig nok bare til at sove igen. Jeg stillede skoene på måtten foran døren, og tog dem på.

Jeg stod på stedet, det præcise sted vi mødtes. Jeg var kommet 10 min. for tidligt, men det gjorde ikke noget, solen skinnede og det føltes godt på min nøgne hud, som jeg havde meget af. Jeg kiggede i alle retninger, men jeg kunne ikke se hende. Jeg vendte mig igen og så hende. Jeg fik et kæmpe chok og tog mig til hjertet. ”Forskrækkede jeg dig?” ”ja, men jeg overlever” ”har du det på samme måde med mig, som jeg har med dig?” spurgte Harper ”hvad mener du?” jeg vidste virkelig ikke, hvad hun mente. ”Mit hjerte banker hurtigere og jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til dig” ”ja, jeg har det på samme måde”, hun smilede og det samme gjorde jeg. Jeg tog dette øjeblik til at se på hendes tøj. Hun havde også kjole og stilethæle på, men kjolen var mere enkel, et lag, lidt frynser og så havde den også stropper. Hun kiggede ned og rødmede ”du ser pæn ud i dag” sagde jeg, ikke at hun ikke så pæn ud dagen før, men nu havde hun gjort mere ud af sig selv. ”Tak, og i lige måde, ikke at du ikke også så pæn ud i går, for det gjorde du, men jeg mener bare at du...” vrøvlede hun og jeg lukkede munden på hende ved at kysse hende og hun kyssede tilbage; det havde jeg ikke regnet med, jeg mener vi mødt hinanden dagen før og vi var allerede væk i hinanden. 

Jeg trak mig først og åbnede øjnene. Hendes øjne stod perfekt til den rødme, der nu plettede hendes kinder. ”Nå er der noget andet du vil lave?” spurgte jeg ”kan vi se en film, jeg har lyst til at se en film, har…” jeg satte min finger på hendes læber og stoppede hendes vrøvlesnak ”ja, det kan vi godt. Kender du nogle gode film der kører?”, så startede hele vrøvlesnakken igen, men hun lød så sød, når hun vrøvlede, at jeg ikke nænnede at stoppe hende.

Vi stod foran min dør, selvom jeg havde tilbudt at følge hende hjem, ville hun følge mig hjem. ”Jeg havde det virkelig sjovt, det må vi gøre igen en dag” sagde hun ”ja, det må vi. Harper vil du være min kæreste?” hun spærrede øjnene op i overraskelse ”ja, selvfølgelig” sagde hun og så kyssede hun mig. ”Farvel” sagde hun med et stort smil på læberne ”farvel” sagde jeg og vi vendte os begge om. Jeg gik ind og blev mødt af en brystkasse. Jeg slugte en klump i min hals, det var min far. Jeg løftede blikket fra hans brystkasse til hans ansigt. Han så frygtindgydende ud. Åhhh, nej, det er ikke godt. Jeg prøvede at komme forbi ham, men han tog fat i mig og smed mig på gulvet foran ham. ”Far, vær sød og lad være” ”du skal straffes for din hån mod naturen”. Han tog fat i mig og gav mig lussing efter lussing. Jeg hørte en banken på døren, men jeg kunne ikke sige noget. Jeg lå bevidstløs på gulvet, men hørte døren blive sparket op og hørte en masse smerteskrig og kamp - lyde. En eller anden kom hen til mig og kyssede min kind. Jeg åbnede stille øjnene og så Harper. Hun havde slået min far bevidstløs. ”Alt er okay, du vil aldrig se denne mand mere, for han bliver hentet af politiet lige om lidt og så kan du bo hos mig”. Jeg vidste, jeg var sikker hos hende og det ville jeg altid være.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...