Dragens Kriger

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 apr. 2014
  • Opdateret: 26 apr. 2014
  • Status: Igang
Engang for syvhundrede år tilbage, levede tre brødre sammen, på deres afdøde fars gård. De besad alle tre en kraft, som kun naturen kunne give dem. De brugte den til at passe på deres hjem, og dem omkring dem. Men da kejseren beder dem om hjælp, til at få hans store mur bygget, sker der nogle uventet drejninger. Drejninger som ville infiltrere fire unge mennesker syvhundrede år senere...

0Likes
3Kommentarer
213Visninger
AA

5. Harrison parret

På børnehjemmet ved grænsen til Mexico ankom mr og mrs Harrison. De ledte efter to børn, helst af forskellige køn, under tretten. Så Emilio Peláez tænkte øjeblikkeligt på de to Ventresca tvillinger. Godt nok fyldte de snart tretten, men især Carlos lignede én der var yngre.

 Emilio fulgte dem ned af trapperne og ind i rummet, hvor de forældreløse skulle have en snak med forældrene. Udenfor ventede adskillige børn nervøst. Austin og George stod forrest i køen, og snart efter blev Austin og Francisca kaldt ind. De to ville aldrig klare det som søskende.

  Der gik nok femogtyve minutter, før Amelia og Carlos blev kaldt ind. De satte sig overfor parret, der venligt smilede til dem. Konen hviskede noget i hendes mands øre. Så lænede hun sig frem over træbordet.

 "Hej," sagde hun venligt. "Jeg hedder Jeanelle, og det her er min mand, John."

 "Hej," sagde John. Han smilede opmuntrende. Men de tre nonner, der også stod i rummet, så overhovedet ikke begejstrede ud. Søster Marí, søster Henrietta og søster Jeanette. Ingen af dem kunne lide tvillingerne.

 "Señora Harrison," sagde søster Marí. Jeanelle vendte sin opmærksomhed mod nonnen. "De sagde, at De ønskede børn under tretten?"

 "Det er korrekt," svarede John.

 "Men disse to fylder tretten i næste måned."

 "Oh," udbrød Jeanelle. "Men det gør vel ikke noget. De ser velopdragene og kvikke ud. Det er vel egentlig ikke så stort et problem." Men søster Marí brød ud i latter.

 "Velopdragene? Der er de nok den største fiasko!"

 Tvillingerne krympede sig lidt. Harrison parret kiggede på dem.

 "Hvad mener De dog?" spurgte Jeanelle.

 "De laver narrestreger konstant," svarede søster Jeanette. "Dem vil De ikke bryder Dem om."

 "Men vi kan da lære  at lade vær!" udbrød Amelia.

 "Desuden er det ikke konstant!" forsvarede Carlos.

 "De er sikkert skønne," sagde Jeanelle, der muligvis var træt af denne samtale.

 "Skal vi ikke bare komme videre," brød John ind.

 "Men I vil vel ikke have sådan nogle skarnsunger!" udbrød Henrietta. "Tro mig. Vi vil helst af med dem, men vi vil ikke have forældre som jer selv, til at trækkes med børn som dem."

  "Ved i hvad?" sagde John. "Jeg tror bare vi kommer en anden dag." Og med de ord gik de ud af døren, ud af børnehjemmet.

  Carlos måtte holde sin søster i sædet. Hun sprang op, og Carlos var det eneste der holdt hende tilbage. Hun var klart vred. Carlos var også selv ved at sprænges. Harrison parret så virkelig ud til, at kunne lide dem. De havde haft en god chance. Og det ville ikke undre ham, hvis de havde valgt dem. Men nonnerne havde ødelagt alt.

 "Vi gjorde dem blot en tjeneste," sagde søster Henrietta.

 "Gå så op på jeres værelse," sagde søster Marí.

 "I vil få bragt noget mad op, og i skal ikke så meget som tænke på at komme ned." Søster Jeanette så alvorlig ud, men Amelia var godt klar over, at hun elskede det faktum, at tvillingerne blev valgt. Det elskede alle nonnerne.

 "Kom nu," sagde Carlos og rev Amelia ud af døren.

 Harrison parret vendte aldrig tilbage. De var kørt galt på vejen hjem. Jeanelle Harrison døde, og John Harrison døde tre uger senere på vej til børnehjemmet, samme sted de var kørt galt første gang.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...