Silence

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 apr. 2014
  • Opdateret: 11 apr. 2014
  • Status: Igang
"Du lovede at du aldrig ville forlade mig... Men du forsvandt og svigtede lige som alle de andre," - Magnus... Her kommer historien om Magnus. Helt fra starten og til slutningen. Et liv der starter med trygge rammer, men det får en dramatisk vending, da han bliver fjernet fra sin mor. En ung pige køber ham, men sælger ham så videre til en hestehandler, hvor en rideskole et år efter køber ham, og der ender han med at tilbringe resten af sit liv, mellen larmende børn, i en lille boks. Gør han noget forkert, får han et slag eller to. Han ender med at hade menneskene, men da en lille lyshåret pige dukker op og snakker blidt til ham, strigler ham og nusser ham, føler han alligevel en lille form for tryghed. Vil et venskab opstå, eller ender hun også bare med at svigte ham i sidste ende? En fortælling set fra Magnus øjne, med svigt, sorg, kærlighed og venskab.

8Likes
1Kommentarer
336Visninger
AA

2. Born

Jeg åbnede mine øjne. Alt så ret mærkeligt ud. Intet var som jeg havde forstillet mig. Jeg havde altid forstillet mig farver og lys, men her var der helt mørkt. Et lille sted med fire vægge omkring mig.

Jeg mærkede noget puffe til min lille fedtede krop. Som en refleks kiggede hen på det som havde rørt mig. Og dér stod hun. Hende som havde båret rundt på mig i elve måneder. Hende som skulle passe mig. Min tryghed. Min mor.

Hun stod allerede op, og var i gang med at slikke mig ren og tør.

Selvom det ikke så ud som jeg havde troet, så kunne jeg godt lide at være her. Sammen med min mor.

Efter hun syntes at jeg var ren nok, puffede hun stille til min lille bagdel, for at få mig op at stå. Men jeg var bare så træt. Jeg ville blive her, i de bløde strå, som lavede en varm og hyggelig seng til mig. Men hun begyndte bare at puffe hårdere til mig. Ufrivilligt stækkede jeg mine lange forben fremover, så jeg nemmere kunne komme op, og fik mine klodsede bagben med. Da jeg kom op og stå, mærkede jeg en ubehagelig tomhed i min mave, og uden egentlig at tænke over det, begyndte jeg langsomt at bevæge mine lange ben hen mod min mors bagdel, og som havde jeg prøvet det hundrede gange før, stak jeg min mule under hendes ene bagben, og dér! Der var et fint lille, men meget overfyldt, yver, og jeg viste at hvis jeg suttede på patterne, ville min tomhed i maven gå væk.

Jeg tog den ene pat i munden, og sugede. En sød og tyk mælk fyldte min mund. Mens jeg stod og spiste fra min mor, stod hun og nussede min bagdel. Det var rart. Her var rart. Efter noget tid begyndte min mor at bevæge uroligt på sig. Hun løftede det ene bagben, som var der noget irriterende, og blokerede for min vej til hendes yver. Men jeg var ikke mæt! Hvorfor måtte jeg ikke spise mere?

Uforstående kiggede jeg op på hende. Hun vendte hele hendes krop så hun stod i samme retning. Selvom jeg ikke var mæt var jeg heller ikke sulten mere. Hurtigt glemte jeg alt om mad, og nød bare at være med min mor. Hun tog sin mule ned til min kæbe, og nussede mig blidt.

Mine ben kunne næsten ikke bære mig mere, og jeg var træt. Jeg lagde mig ned igen. Det bløde halm begyndte at varme min krop op, og lige inden jeg lukkede mine øjne, følte jeg min mor ligge sig ned ved siden af mig. Jeg lod mig falde hen mod den side hvor hun var, og lå blødt og varmt op af hende, og sov.

 

 

 

Det var så det første kapitel af Silence. Magnus er sat til verden, og fra nu af skal vi følge hans liv. Fra start til slut.

Det her er en opfundet begivenhed. Jeg har igen anelse om hvordan Magnus fødsels forgik, så derfor har jeg selv skrevet det. Ved også godt at det er et kort kapitel, men det skulle bare ikke blive langtrukken, og det var også bare et godt sted at stoppe det.

I det næste kapitel kommer der til at ske mere, og han er også blevet en ældre, men det her er bare starten. Magnus liv bliver en kæmpe rutsjebane.

Igen tak fordi I gider at læse!

Emma

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...