Fanget

Dette er en julenovelle, som handler om en gruppe unge mennesker, som er på skiferie. De kommer ud for noget uventet, og er pludselig fanget. Den er meget kort, så det tager ikke lange tid at læse. Giv den en chance. Jeg modtager gerne kritik og ros. God fornøjelse.

0Likes
0Kommentarer
105Visninger

1. Kapitel

 

Bilen var fyldt godt op med både mennesker, kufferter, ski tøj, ski og snowboards. Vi var en gruppe unge, som havde sparet op til en tur til Østrig i juleferien. Vi var tre drenge og 2 piger, hvoraf jeg var en af pigerne. Der var taget nok med alkohol med, så alle sad med en øl i hånden og musikken var skruet op på det højeste. Vores chauffør Mike, en af drengene styrede dog sit alkohol indtag, da han skulle kunne styrer bilen.

Vi var i Østrig kl. 22.00 og drengene var trætte, men var samtidig i fuld gang med at planlægge, at tage til afterskiing. Til sidst vandt fornuften, så vi fandt os til rette og gik i seng. Vi sov til sent hen på formiddagen, og da vi endelig orkede at slæbe vores sløve kroppe ud af sengen, begyndte vi at planlægge dagen. Jesper, som altid var i godt humør, fandt et kort over skistedet frem. ”Hva, er i vågne alle sammen? Vi skal videre!” sagde Jesper drillende. Vi andre mumlede træt noget der mindede om et ja. Vi samlede os omkring det lille bord, der stod midt i værelsets køkken. Vi diskuterede i cirka en halv time, indtil vi blev enige om, at tage 2 km uden byen hvor der lå et rimeligt ski-sport sted.

Efter morgenmad tog vi alle vores ting og gik ud til bilen. Vi smed tingene ind i bagagerummet og kørte. Jeg kiggede ud af vinduet, sneen dalede svagt ned og lagde sig som en dyne på jorden. Solen stod højt på himlen og fik sneen og isen til at glitre. Det var meget smukt, og inden længe var vi allerede ude ved en menneskefyldt skibakke. Vi kiggede lidt på hinanden og var en smule skuffet. Der var alt for mange mennesker. Andreas stod og rodede rundt i bagagerummet. ”Hey, Mie! Har du set mit snowboard?” Spurgte han mig, jeg kiggede mig tilbage og så hurtigt undersøgende rundt. ”Næh, du har sikkert glemt det på hotellet?” Svarede jeg. ”Shit, så må jeg stå på ski..” Sagde han irriteret. Maya, min veninde stod lidt tænksom, så kunne jeg se i hendes ansigt at hun havde en ide. ”Hvad med at vi tager på ski-safari?” Spurgte hun optimistisk. Først var der ikke rigtige nogle, som var særlig begejstret, men vi besluttede os alligevel at tage af sted.

Vi fik spændt vores ski på, også gik det ellers bare derud af. Der blev grinet, kørt om kap, flirtet mellem piger og drenge med små drillerier og drengene væltede hinanden omkuld eller gav vaskere. Pludselig grinte Maya og Jesper så højt, at der hørtes en svag rumlen oppe fra bjergene. Vi stod i lidt tid og lyttede og stirrede på hinanden. Da der ikke skete noget, begav vi os videre.

Efter noget tid stod vi foran en form for snehule, vi kiggede på den udefra og indad åbningen. ”Hvad med at gå ind og udforske hulen, det er sikkert vildt fedt? Måske bor den afskyelige snemand derinde? Nogle der vil med?” Det var selvfølgelig Jesper der var fremme i skoene og havde spurgt. Drengene var med på den, men Maya og jeg tøvede lidt. ”Vi ved ikke om den er stabil?” Sagde jeg tilbageholdende. ”Ej, kom nu? Der sker jo ikke noget?” Sagde Mike med et smil på læben. Maya sluttede sig til drengene, så jeg himlede med øjnene og gik også med.

Hulen var stor og rummelig. Den havde stået der længe og var hård som sten. Vi bevægede os længere ind, og for sjov ville Jesper selvfølgelig skræmme Maya, som gav et skrig fra sig. Skriget gav ekko og en skælvende rumlen i jorden over os blev højere og højere. Vi så tilbage mod udgangen, men da var det allerede forsent. Vi var fanget. En lavine havde skyllet ned over hulen og dækket udgangen med et tykt lag sne. Vi stod stivnet et stykke tid, det her var ikke godt. "Flot Jesper! Det var dig der ville herind, se nu hvad der er sket!” Sagde Maya og brød stilheden. Alle vendte sig mod hende og derefter mod Jesper. Jesper så forskrækket ud i ansigtet, men sagde ikke noget. ”Vi skulle have lyttet til Mie!” Forsatte Maya. Samtalen var lige pludselig rette mod mig nu. ”Okay, tag det nu roligt, måske er der en anden vej?” sagde jeg spørgende. Men der var ingen vej ud, vi havde søgt efter en i snart en time og det var heller ikke nemt, at se noget når der var kulsort. Vi havde prøvet at grave os fri, men lige meget hvad hjalp det ikke. Vi sad alle nedtrykte i hver vores krog og tænkte. Det var ikke lige sådan her, vi havde forstillet vores ferie eller jul skulle gå.

Vi sad længe fanget i hulen og Maya var brudt ud i gråd. Det føltes som uendelige timer og vi følte os som istapper. Der lød pludseligt et ”Vov” bag muren af sne. Vi løftede forventningsfuldt alle sammen hovederne. Det lød som om der blev gravet udefra. Vi rejste os alle sammen og gik over mod lyden. Vi gravede og gravede, mens vi samtidig lyttede om lyden fra den anden side var forsvundet. Den var heldigvis ikke væk, så vi blev ved med at grave i lang tid. Jeg lagde pludselig mærke til, at Andreas sad i et hjørne alene. Jeg gik over mod ham. Han så ikke så godt ud. ”Andreas, hvad er der i vejen?” Spurgte jeg bekymret. ”Han så op på mig med trætte øjne. ”Sukkersyge.. ”Sagde han svagt. ”Fuck.. Vi skal skynde os venner! Hurtigere!” Råbte jeg over til de andre. Vi arbejdede hurtigere og inden længe mødte vi en stor hund. Det var en Sankt Bernards hund. Rundt om halsen havde den en beholder med Cognac. Vi tog alle en slurk undtagen Andreas, da vi var usikre på om det ville forværre hans tilstand. Vi fik os møvet ud af den lille åbning og så gik det ellers rask mod bilen. Vi støttede Andreas på vejen. Pludselig kunne vi se bilen og inden længe var vi på det trygge hotel. Hunden havde vi taget med og Andreas fik taget hans insulin og fik det hurtigt bedre.

Om aften begav vi os ned i opholdsstuen, hvor et overdådigt smukt juletræ med den smukkeste pynt stod plantet. Sankt Bernards hunden, som hed Rumle havde fået rester fra julemaden og så meget tilfreds ud. Hele hotellets gæster og personale tog hinanden i hænderne, og samlede sig om juletræet og sang julesange. Om aften lagde vi os i vores senge, trygge og tilpasse med endnu et minde plantet på nethinden. Så blev det alligevel jul!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...