My half brother - A Justin Bieber Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 apr. 2014
  • Opdateret: 15 dec. 2014
  • Status: Igang
Kelsay er en helt almindelig pige fra Texas. Men da hun finder ud af at hendes far har haft en affære med Pattie Malette og at selveste Justin Bieber er hendes halvbror bliver hun nød til at møde sin nye familie. Men alt er ikke nemt i stjernernes verden. Og især ikke når paparazzierne følger efter en konstant. Og så er der hemmeligheder over det hele.

31Likes
39Kommentarer
1756Visninger
AA

7. Velkommen til L.A

"Pattie?" Jeg sænkede stemmen. Jeg var ikke sikker på om hun ville blive opdaget, hvis jeg sagde det højt.

"Kelsay!?" Et stort varmt smil bredte sig på hendes læber. "Hvor har jeg dog glædet mig!" Hun gav mig en krammer. Ikke bare en normal høflig krammer, men en krammer som man plejer at give sine veninder efter en lang ferie. Og jeg krammede selvfølgelig igen.

"Iligemåde. Jeg har savnet dig!" Vi blev stående sådan i noget tid. Så trak hun sig væk og holdt mig i mine hænder.

"Undskyld at jeg ikke kontaktede dig. Jeg havde det bare så dårligt med at have efterladt dig, og så var der alt det med Justin." Jeg lagde mærke til at hun dæmpede stemmen da hun sagde hans navn.

"Jeg forstår. Min far fortalte mig det hele, og bare rolig. Jeg har tilgivet dig for længst."

"Tusind tak! Skal vi ikke køre?"

"Okay." Jeg krammede hende igen og tog min taske over skulderen. Jeg skulle lige til at tage mine kufferter men Pattie afbrød mig.

"Bare rolig. Hubert vil klare det." Hun kiggede op på en stor og trænet mand, der straks gik hen og tog mine kufferter. Pattie tog mig i hånden og vi gik ud af lufthavnen. Ude foran holdte der en stor sort bil, sikkert rigtig dyr, med mørke ruder så folk ikke kunne se ind. Jeg kiggede undrende på den. Jeg havde godt nok kørt i fine biler, og jeg vidste godt at hun sikkert ville bruge en lidt anden transport, end jeg var vant til, men den her bil så helt vildt dyr ud. Men hun var jo også Justin Biebers mor. Hubert lagde mine tasker ind bag i og åbnede så døren for os. Pattie kravlede først ind, og så kom jeg. Der var overraskende meget plads derinde, jeg havde troet at det var ligesom en normal bil, men den var meget større og der kunne sagtens sidde tre store voksne mænd. Jeg smilede til hende. Hun smilede tilbage til mig og tog mine hænder.

"Hvordan har du det?" Hun kiggede mig lige i øjnene, på en meget moderlig måde.

"Jeg har det fint. Eller faktisk er alt bedre end fint, det hele er bare lidt overvældende og surrealistisk." Jeg rystede lidt på hovedet da jeg sagde det sidste.

"Det forstår jeg godt. Jeg ville også have det på samme måde, eller jeg har det jo på samme måde. Bortset fra at jeg vidste at du var her et eller andet sted. Du vidste ingenting om mig..." Hun kiggede ned i gulvet af bilen, jeg kunne mærke skuffelsen i hendes stemme. Hun var ikke skuffet over mig eller min far, hun var skuffet over sig selv.

"Det går nok," sagde jeg og prøvede at være optimistisk. "Jeg forstår dig godt." Jeg smilede til hendes ansigt, der langsomt kiggede på mig igen. Hun knugede mine hænder som om at hun var bange for at jeg lige pludselig ville løbe ud af bilen og forsvinde. Det fik mit til at smile igen.

Vi ankom til Patties hjem ca. 20 minutter senere. Jeg var vant til store huse, for i det område jeg selv boede i, var husene store. Men ikke i forhold til det her kvarter. Huset var stort og hvidt med sort tag, der skinnede i solen. Der var store vinduer hvor man kunne se noget af møbleringen indenfor. Der var en stor hvid dobbeltdør med vinduer rundt om, som Pattie førte mig op til. Udenfor var der en fin grussti der førte op til en terrasse, hvor døren var. Haven var velholdt og træerne klippet perfekt. Man kunne godt se at det var et fint kvarter og kun for de fine - eller bare dem med mange penge. Hubert tog mine tasker og gik indenfor og holdte galant døren så vi kunne komme ind. Huset var endnu mere storslået indenfor. Det var hvidt, men mørkere møbler. Der var nogle planter hist og her og en stor trappe der førte ovenpå. Jeg kunne genkende noget af huset fra mit eget. Men her var det bare større og mere prangende. Pattie tog min hånd.

"Kom, så skal jeg vise dig dit værelse." Jeg havde troet at jeg skulle have et af værelserne ovenpå, men hun førte mig forbi trappen og ned ad en lille gang jeg ikke havde set ved første øjenkast. Hun åbnede den ene af det to døre. Den ene for enden af gangen, den anden til højre. Her var der et badeværelse. Med toilet, bad og bruser, et bord lavet af marmor med to håndvaske. Der stod et lille skab, hvor jeg kunne sætte mine ting på. Det var stort men sikkert et af de mindre badeværelser.

"Det her er dit eget. Men pas på med at rode for meget så bliver Nina ikke glad for dig." Hun smilede til mig og jeg undrede mig over hvem Nina var. Jeg nikkede, det ville ikke hjælpe at smile. Jeg stod med ryggen mod hende. Jeg vendte mig straks om, da jeg kom i tanke om at det var uhøfligt. Så jeg satte et stort smil på og sagde "tak", og vi gik ud på gangen igen. Vi gik ned til værelset forenden. Pattie åbnede døren. Det var et fint værelse. Det var selvfølgelig mindre end mit eget værelse. Men jeg havde jo også det største værelse i huset. Der stod en dobbeltsend henne i det ene hjørne, der var et skrivebord med en stol med hjul på. I det andet hjørne stod der to skabe i en lys baige der matchede stolen ved skrivebordet. Mine kufferter stod allerede herinde.

"Kan du lide det?" Hun kiggede på mig.

"Ja, der er perfekt. Tusind tak!" Jeg gav hende et hurtigt knus og kiggede på hende. Hun var glad.

"Det var da så lidt. Du kan lige få pakket ud og alt det andet du nu skal have gjort. Når du er færdig kan du komme ud i køkkenet. Du må snart også være sulten."

"Ja tak, det lyder godt." Hun gik ud og lukkede døren efter hende. Jeg kiggede rundt. Jeg gik over til vinduet og åbnede det. Det var varmt udenfor og det var hyggeligt at kunne høre fuglene synge udenfor. Jeg åbnede min kuffert og gik over til det store dobbeltskab og åbnede det. I den ene side var der en masse bøjler der han på en stang, og i den anden side var der hylder. Det var lidt for stort til mit tøj, da jeg ikke havde taget så meget med. Man kunne tydeligt se, at skabet var beregnet til rige damer med meget tøj. Jeg turde slet ikke tænke på hvordan Patties skab så ud. Hun var jo famous og alt det der. Jeg blev helt stakåndet over at tænke på det. Jeg begyndte stille og roligt at lægge mit tøj ind i skabet og hænge de få kjoler jeg havde med på bøjlerne. Det tog ca. et kvarter, da jeg ikke gjorde det særligt hurtigt. Jeg kiggede op på det store ur, der hang over døren. 17:43. Jeg kiggede rundt i værelset for at se om der var mere jeg kunne lave herinde. Der var kun min toilettaske tilbage. Så jeg tog den og gik ud på badeværelset og begyndte og sætte mine cremer og mit makeup frem, og stille det pænt. Jeg gjorde mig umage, for jeg kunne huske at Pattie havde sagt at jeg ikke skulle rode. Jeg kiggede mig hurtigt i spejlet og lagde et ekstra lag mascara på. Bare for en sikkerhedsskyld. Så lukkede jeg døren og slukkede lyset efter mig. Jeg gik igennem den store åbne stue og ind i køkkenet igennem en stor dobbeltbue. Pattie stod over komfuret og lavede noget i en wokgryde. Det overraskede mig lidt. Jeg havde troet at hun havde en kok til at lave maden ligesom at hun havde en dame der gjorde rent og en butler/bodyguard. Men det gjorde bare at jeg endnu bedre kunne lide hende. Hun var jordnær og havde ikke folk til at gøre alt for hende.

"Hej". Hun vendte sig glad om med et stort smil. Hun havde stadig den ske hun havde brugt til at røre rundt med i hånden.

"Hej. Hvad laver du?" Jeg gik hen til barstolene der stod ved siden af køkkendiskene. Jeg satte mig på en af dem og kiggede på hende.

"En nudel ret. Med kylling og grøntsager. Kan du lide det?" Hun fik et lille nervøst blik i øjnene men hun gemte det hurtigt væk.

"Ja, jeg elsker nudler!" Jeg gav hende et stort smil og det hjalp. Hun begyndte også at smile.

"Det er godt at høre. Jeg ved godt at det måske er lidt tidligt at spise, men jeg tænkte at du er sulten efter den lange dag. Så vi spiser om ca. 20 minutter. Er det okay?"

"Ja det er helt fint. Jeg er faktisk sulten." Vi sad lidt og talte om forskellige ting, hun spurgte ind til min dag og hvordan jeg boede, men ikke et ord om min far. Men det var jo også forståeligt nok. og lige pludselig gik de 20 minutter meget hurtigt og hun bad mig om at tage to dybe tallerkener fra den midterste hylde til højre. Jeg gjorde som hun sagde og fandt også to glas og en kande. Jeg satte det på bordet og fyldte kanden. Pattie fandt en bordskåner og satte den på bordet. Hun fandt bestik og vi begyndte at spise. Pattie Mallette var en fantastisk kok. Efter noget tid rettede hun sin opmærksomhed mod mig.

"Hør her Kelsay. Jeg har tænkt meget over alt det her. Og jeg vil gerne bede dig om at høre rigtigt godt efter." Hun kiggede mig lige i øjnene. Jeg kunne mærke en kuldegysning løbe hele vejen ned ad ryggen. Jeg lagde mit bestik ned og kiggede Pattie lige i øjnene. Det var en lidt skræmmende drejning vores samtale pludselig havde taget.

"Er du okay? Har jeg gjort noget forkert?" Jeg tænkte al den tid jeg havde været hos Pattie igennem men kunne ikke finde en grund til at hun kunne være sur på mig.

"Nej bare rolig, du har intet gjort galt. Men der kan gå noget galt hvis du ikke hører efter." Det her måtte virkeligt være alvorligt.

"Okay, jeg lytter."

"Det her kan godt lyde meget paranoidt. Så du må ikke tage det personligt, det er for din egen skyld."

"Det lover jeg."

"Vi kan ikke ses sammen med hinanden endnu."

"Hvad?"

"Vi kan ikke offentliggøre at du er min datter, i hvert fald ikke endnu."

"Hvorfor?"

"Jeg ved det er svært men du må bare forstå det. Det ville ødelægge både min, men måske også Justins karriere. Jeg er især bekymret for Justin, for han har ikke ligeså meget succes som han har haft. Så han er lige nu i gang med at ændre hans image, og er i gang med et nyt album. Så du kan vel godt forstå at vi ikke kan offentliggøre det hele nu, ikke?"

"Jo, det kan jeg vel." Jeg kiggede ned på mine hænder. Jeg kunne mærke tårerne presse sig på. "Men hvornår kan vi offentliggøre det?"

"Det ved jeg ikke. Men det skal gøres stille og roligt. Vi skal stille og roligt begynde at blive set sammen. Også sammen med Justin. Og så skal vi nok offentliggøre det når medierne ikke længere sætter alt for mange spørgsmål omkring dig."

"Okay, det lyder... Fint. Du skal ikke have dårlig samvittighed, jeg forstår dig. Jeg ville heller ikke bare afsløre det sådan, bom!" Da jeg sagde bom, rakte jeg mine hænder op i luften, for at understrege at jeg tog det pænt. Jeg ved ikke helt om det virkede.

"Jeg er rigtig glad for at du forstår mig. Tak" Hun smilede til mig, og vi sad lidt i tavshed. Vi brugte aftenen på at se en film der var på MTV, men ingen af os koncentrerede sig rigtigt om filmen. Vi sad hver især i vores egne tanker.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...