My half brother - A Justin Bieber Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 apr. 2014
  • Opdateret: 15 dec. 2014
  • Status: Igang
Kelsay er en helt almindelig pige fra Texas. Men da hun finder ud af at hendes far har haft en affære med Pattie Malette og at selveste Justin Bieber er hendes halvbror bliver hun nød til at møde sin nye familie. Men alt er ikke nemt i stjernernes verden. Og især ikke når paparazzierne følger efter en konstant. Og så er der hemmeligheder over det hele.

31Likes
39Kommentarer
1751Visninger
AA

3. Første skoledag


Damen

Mit vækkeur ringede. Jeg skulle lige til at slukke det, og sove videre da jeg kom I tanke om at det var første dag i skole. Jeg rejste mig langsomt op, og strækkede mig dovent. Jeg rejste mig helt op, og stod lidt og kiggede ud i luften. Jeg gik hen til mit skab og åbnede det. Jeg tog et par shorts og en hvid tank top. Meget klassisk og måske lidt kedeligt, så jeg tog et par store øreringe og en halskæde der matchede. Der var en lille diamant på halskæden og de var begge lavet af guld. Jeg havde fået sættet til min 15 års fødselsdag af min mormor. Hun døde desværre fem måneder efter. Det var derfor at de betød så meget for mig. Så jeg skulle selvfølgelig have dem på første skoledag. Jeg kiggede mig selv i spejlet. Outfitet var sødt og lidt feminint. Det var ikke alt for opmærksomheds krævende men det viste stadig lidt af min krop. Jeg gik ud på badeværelset. Jeg børste mit hår og lavede en fletning i den ene side og satte det op med en hårnål. Jeg lod resten af håret sidde løst. Jeg tog et lag mascara på og en sort mindre tydelig eyeliner på. Jeg var ikke så glad for alt for meget makeup, så jeg havde bare lidt mindre tydelig makeup på. Jeg tjekkede mig for sidste gang i spejlet og gik nedenunder. Min var havde lavet vafler til morgenmad. Han elskede at lave mad. Så det var kun en bonus.
"Godmorgen skat. Jeg har lavet vafler". Han var lige i gang med at tage noget appelsin juice ud af køleskabet og satte det på bordet.
Jeg tog en tilfældig stol og satte mig ned. Jeg elskede min fars mad, især hans vafler. Jeg tog en bid og straks blev morgenen bedre.

"Hvad så. Er du klar til første dag?"

"Så klar som man kan blive!" Sagde jeg optimistisk. Jeg hældte noget juice op i mit glas og tog en slurk.

"Jeg er desværre ikke hjemme når du kommer hjem".

"Hvorfor ikke?" Jeg havde troet at jeg ligesom kunne snakke med min far, hvis nu at dagen var gået af lort til. Men det var fint nok. Jeg troede trods alt ikke at dagen ville være lort, jeg håbede bare på det bedste.

"Jeg skal starte på mit nye arbejde. Men jeg kan lige nå at handle lidt ind, inden at jeg kører. Så har du noget du kan tage, hvis du er sulten når du kommer hjem".

"Det lyder godt! Men det er helt fint at du ikke er hjemme. Jeg kan jo bare snakke med Sascha. Det kan jeg i hvertfald sagtens bruge en time på". Jeg grinte for mig selv.

"Det er godt at i stadig har sådan en god kontakt. Skynd dig nu at spise færdig. Du skal jo nå at pakke taske. Jeg har betalt kantinen så det skal du ikke bekymre dig om. Der kommer en bus der henter dig 20 min. i 8. Timerne starter kvart over 8. Du skal bare melde dig på kontoret".

"Jaja far. Jeg skal nok finde ud af det. Bare rolig". Jeg kigger irriteret men sødt på ham. "Det skal nok gå".

"Jeg vil bare være sikker. Det er jo trods alt meget at skulle overkomme".

"Bare rolig". Jeg spiser op og tager min tallerken over. "Tak for mad. Det smagte dejligt".

"Godt du kunne lide det. Gør dig nu klar", sagde han blidt men bestemt. Jeg sag nikkede og gik op på mit værelse. Jeg havde for nyligt fået en ny taske jeg kunne bruge i skolen. Den var lavet i tykt cowboy stof og havde nogle små lommer hvor min iphone eller en pung lige kunne være. Den havde en lang strop, jeg kunne havde over skulderen. Den var klassisk med et lidt retro look. Jeg puttede mit penalhus i tasken og en mappe med hæfter og en skriveblog. Jeg lagde min iphone i en af de små lommer og mine headsets i tasken. Jeg tog tasken over skulderen. Den passede godt til mit look, så det var jo godt. Jeg tog min sorte Moncler jakke i hånden og gik nedenunder. Den var tynd og passede perfekt til sommeren eller foråret. Jeg lagde den i entréen, så jeg huskede den når jeg gik. Jeg satte mig ind i stuen og fandt min bog frem, der lå på sofabordet. Jeg åbnede og begyndte at læse. Men jeg kunne ikke rigtigt koncentrere mig. Så jeg endte med bare at sidde og tænke på dagen i dag. Jeg savnede Sascha helt vildt og jeg ville ønske at hun var hos mig lige nu. Jeg sendte hende en sms. Hey søde! Første dag i dag.. Så nervøs! <3 Savner dig! <3 <3 Jeg ventede spændt på at hun svarede men det gjorde hun desværre ikke. Lort... Jeg kiggede på klokken. Bussen kom om 10 minutter. Jeg rejste mig op og tog en vandflaske og fyldte den med vand. Jeg lagde den ned i min taske. Jeg gik ud i entréen og satte mig på en lille bænk der stod i det ene hjørne. Jeg begyndte at tage mine Vans på. Vans var absolut mit ynglings sko mærke. Jeg havde tre par. Et i sort, et i beige og et i tyrkis. Jeg kunne nok bedst lide dem i beige. Så jeg tog dem på. Da jeg var i gang med at binde den sidste sko, kom min far ud til mig og lænte sig op ad væggen. Han kiggede på mig.


"Du skal gå ca. 50 meter til stoppestedet. Bare gå til højre når du kommer ud, så burde du kunne finde det". Han smilede til mig.
"Okay tak". Sagde jeg mens jeg ihærdigt prøvede at binde mit snørebånd. Jeg rejste mig op og kiggede på min far.
"Klar?" Han gik hen til mig.
"Klar!" Jeg gav ham en farvel krammer og gik ud ad døren. Jeg stoppede op lige uden for og tog en dyb indånding. Så gik jeg til højre og efter et minut var jeg ved stoppestedet. Bussen ville kom om 2 minutter så jeg tjekkede min mobil. Sascha havde stadig ikke svaret. Det irriterede mig lidt, men hun havde altid så travlt om morgenen ås det var forståeligt nok. Jeg gik på Facebook, men bussen kom hurtigt så jeg fik ikke så meget ud af det. Jeg gik forsigtigt ind i bussen og kiggede ned langs midtergangen. Der var kun 6 frie pladser så jeg satte mig på den nærmeste. Min far havde sagt at turen ville tage ca. 20 minutter så jeg tog mine headsets frem og tændte for Ariana Grandes nye sang Problem og kiggede ud af vinduet. Fem minutter efter var der en der prikkede til mig. Jeg kiggede overrasket op på en høj veltrænet dreng der stod og kiggede på mig. Jeg tog mine headsets af og kiggede forlegent på ham.
"Hej, undskyld at jeg forstyrrer".
"Nej nej det er helt okay". Jeg smiler genert til ham.
"Kan jeg sidde her? Der er ikke rigtigt andre ledige pladser". Han kiggede forlegent på mig.
"Når". Jeg kiggede diskret rundt. Han havde ret, der var ikke andre ledige pladser. Jeg havde åbenbart været heldig. "Selvfølgelig. Du sætter dig bare." Jeg rykkede stille lidt ind mod vinduet for at gøre plads til ham.
"Er du ny? Jeg synes ikke at jeg har set dig før?" Han satte sin taske på gulvet foran ham.
"Ja jeg er ny. Jeg hedder Kelsay". Jeg smilede til ham.
"Pænt navn. Jeg hedder Damen" han gav mig hånden. Han var godt opdraget.
"Iligemåde".
"Ved du hvilken klasse du skal gå i?" Han var åbenbart interesseret i at vide noget om mig. Jeg kunne godt lide at få opmærksom, så det var da helt fint.
"2.A. Er det en god klasse?" Jeg kiggede spændt på ham.
"Den er fin nok. Jeg går i B." Han rystede lidt på skuldrene.
"Ok". Jeg kiggede på mit ur. Den var 5 minutter i 8.
"Vi er næsten fremme". Jeg kiggede selvsikkert på mig. Han var åbenbart meget god til at læse folk.
"Tak." Jeg kiggede undrende på ham. Men han havde ret. 1 minut efter stoppede bussen.
"Held og lykke med den første dag." Han klappede mit let på skulderen og gik ud ad bussen. Han var da meget charmerende. Jeg kiggede efter ham. Men han forsvandt hurtigt i mængden. Skolen var en stor rød bygning hvor der var en masse gode ude arealer. Der var en grussti der førte op til indgangen så jeg begyndte bare at gå op. Det var altid lidt skræmmende at starte på en ny skole. Men man måtte bare tage det med ret ryg, og se hvad der sker. Jeg åbnede dørene ind til skolen, og kiggede rundt. Det var en typisk high school. Der var lange gange og alle eleverne havde sit eget skab. Men hvor var kontoret? På min gamle skole havde lærerne deres lærerværelse og kontor i den ene ende af skolen. Skulle jeg spørge nogen? Jeg kiggede på eleverne. Der stod et par piger og snakkede helt vildt og sendte kraftige signaler om at de styrede skolen og at ingen kunne komme imellem dem. De populære. Dem skulle jeg helt klart ikke spørge. Der stod en brunhåret pige et par skabe efter de populære. Jeg gik hen til hende. Hun så rigtigt sød ud, og jeg kom på en eller anden måde til at tænke på Sascha.

"Øhmm hej". Jeg smilede til hende for at give et godt indtryk. Hun smilte igen.

"Hej. Er du ny?" Hun havde ingen problemer med at snakke med folk. Det var noget jeg godt kunne lide.

"Ja. Jeg hedder Kelsay".

"Elsker dit navn! Jeg hedder Bethany. Men bare kald mig Beth, der gør alle". Hun bevægede let skuldrene. Hun var meget åben. Jeg kunne helt klart se en fremtidig veninde i hende.

"Okay tak! Ved du hvor kontoret er? Jeg skal lige melde min ankomst". Jeg smilede skævt af mit sprogvalg, og heldigvis kom der et lille smil i Beths ansigt.

"Selvfølgelig ved jeg det! Skal jeg følge dig der over?" Hun lukkede sit skab og tog de bøger hun havde taget ud, ned i hendes taske.

"Det må du meget gerne".

Fedt. Kom". Hun begyndte at gå ned ad gangen. Jeg fulgte efter.

"Hvor boede du før?" Hun kiggede Nysgerrig på mig.

"Hvordan vidste du at jeg flyttede? Jeg kunne jo bare have skiftet skole" jeg kiggede undrende på hende.

"Ingen flytter nærmest skole i Atlanta. Hvis du er ny er du flyttet. Sådan er det bare. Det er lidt spøjst".

"Når men, jeg flyttede fra Texas. Mit far fik et nyt job".

"Nå. Hvordan har du det med at flytte? Er det ikke vildt nedern".

"Tjae... Det er jo altid nedern at skulle forlade sine gamle venner, men det er jo fint nok at prøve noget nyt".

"Når ja. Har du mødt nogle her fra skolen?" Jeg var glad for at Beth skiftede emne. Hun kunne heldigvis se på mig at jeg ikke var så begejstret for samtalen.

"Altså jeg snakkede med en dreng i bussen på vej herhen. Tror vist nok at han hed Damen eller sådan noget". Jeg kunne udmærket godt huske hvad Damen hed, men jeg ville ikke virke som om at jeg synes at det var noget helt vildt særligt.

"Damen Northman!? Det mener du vel ikke seriøst!" Beth var åbenbart helt oppe at køre.

"Jeg fik ikke hans efternavn, men hvad er der specielt ved ham?" Det var typisk mig ikke at vide en skid om dem man bare skal kende! Men på den anden side havde jeg ikke været her så længe så det var vel en god nok undskyldning.

"Han er bare den mest populære dreng på hele skolen! Åh gud hvor vil alle de andre piger misunde dig! Du er altså så heldig at du ved det!"

"Slap nu af! Det er jo ikke sikkert at det var ham".

"Der er kun en Damen på denne her skole. Men hvorfor er du ikke glad for at have snakket med ham? Det er jo vildt stort!"

"Vil bare ikke være Pigen Der Snakkede Med Den Lækre Dreng. Jeg vil bare være mig". Jeg kiggede ned i jorden.

"Klart nok. Men du er altså helt vildt heldig!" Hun smilede til mig og gav mig et lille dask på skulderen. Lidt efter stoppede hun op foran en dør.

"Her er det. Jeg bliver nød til at gå nu, men der vil være en lærer der vil vise dig lokalet du skal have undervisning i. Men jeg skal altså skynde mig til time. Ses vi til frokost?" Hun kiggede spændt på mig og afventede mit svar.

"Det kan vi godt sige", et smil bredte sig på hendes ansigt. Tak for hjælpen. Ses senere!" Jeg vinkede til hende, og så gik hun ned ad gangen og drejede om et hjørne. Jeg åbnede ind til kontoret og gik ind. Der var nogle døre ind til nogle kontorer, sikkert ledelsens. Der var en dame der sad bag et skrivebord når man kom ind. Der stod en skranke som man skulle vente ved. Jeg stilte mig bag den og ventede. Damen havde kobberfarvet hår og havde sat det op i en knold. Hun have nogle store firkantede briller på, hun lignede en rigtig kontor dame.

"Hej med dig!" Hun rejste sig og gik hen til mig og gav mig hånden. Hun var åbenbart meget glad for mennesker og var ikke genert.

"Hej. Jeg hedder Kelsay-"

"-Den nye pige!" Hun afbrød mig. Det var nok ikke så høfligt, men hvis hun var så glad og positiv kunne jeg godt acceptere det.

"Lige netop". Jeg smilte til hende og skubbede den lille fornærmelse væk. Så slemt var det jo ikke.

"Lad mig se". Hun gik hen til computeren og satte sig i stolen overfor. Jeg stod bare og stirrede. "Du hedder Kelsay Wood, og du er lige flyttet var Texas. 16 år". Hun kigger på mig for at få bekræftet det hun lige havde sagt.

"Rigtigt". Jeg nikkede for at gøre det helt klart.

"Godt søde! Kom med mig så skal jeg nok vise dig din nye klasse. Du går kun glip af de første 10-15 minutter"! Det skræmte mig lidt at hun bare sådan kaldte mig søde, men igen. Det var åbenbart sådan hun var.

"Tak det lyder fint". Jeg rettede på min taske, den var næsten faldet helt ned. Hun slukkede computeren og gik hen til mig. Og så gik vi sammen ud af kontoret. Vi gik ned ad den gang Beth var drejet ned af. Vi gik et minut ca. og så stoppede hun. Jeg kom til at tænke på at jeg ikke kendte hendes navn. Hun åbnede døren, uden at banke på.

"Hej alle sammen!" Hun gik ind i klassen. Jeg kiggede nervøst på læreren. Hun sukkede og lænede sig tilbage i stolen. Hun var tydeligvist ikke særligt glad for hendes besøg.

"Jeg kommer bare for at informere jeg om at der kommer en ny pige i dag! Hvorfor står du dog derude, kom da indenfor!" Hun smilte begejstret til mig og jeg gik stille og roligt ind. Jeg kiggede rundt. Og lige der, midterste række længst til venstre sad Beth! Hun smilede til mig da hun så mig. Jeg smilede igen.

"Byd velkommen til Kelsay!" Damen fra kontoret strakte sine arme hen mod mig som man gør i et show når der kommer en skuespiller ind. Jeg vinkede diskret til klassen. Nogle af drengene blinkede selvsikkert til mig, nogle piger vendte øjne ad mig.

"Hej". Jeg kiggede sammenbidt rundt uden at få øjenkontakt med andre i klassen end Beth.

"Nå men jeg må løbe. Vi ses!" Damen fra kontoret vinkede til alle og gik ud af døren. Ingen vinkede igen. Ikke en gang en smilede til hende. Ikke nogen overraskelse hvis jeg skal være ærlig. Jeg kiggede over på læren. Hun rejste sig, lettet over at hun var gået.

"Velkommen til dig Kelsay". Hun kiggede rundt i klassen.

"Er der nogen i klassen der vil sidde ved siden af Kelsay?" Et par fingre kom op. De fleste var drenge. De var to piger. En lyshåret og så Beth. Jeg smilede til hende.

"Miss. Kaas. Jeg har snakket lidt med Kelsay o forvejen, så jeg tænkte at det måske ville være smart, hvis vi sad ved siden af hinanden?" Hun kiggede spændt på læreren der hed Miss. Kaas.

"Tjae hvis i kender hinanden lidt i forvejen er det jo kun godt". Hun kiggede på drengen ved siden af Beth. "Daniel du kan sætte dig ved siden af Ellen". Daniel kiggede over på en lyshåret pige, der sad alene. Jeg gik ned til Beth og satte mig på stolen. Mens Miss. Kaas begyndte at finde tingene frem til denne time sad Beth og jeg og snakkede.

"Tak fordi at du reddede mig. Jeg kan ikke klare Daniel!" Hun sukkede som om det var en kæmpe pinsel. Men det kunne der jo også godt være for hende. Jeg havde mest lyst at sige at han da så meget sød ud, men det ville være helt vildt flabet over for Beth. Hun virkede jo så sød og rar.

"Så kom jeg da ind på det rigtige tidspunkt"

"Altså det ville have været bedst hvis du kom ind for en måned siden, men det er da altid noget at du kom!" Vi fnisede lavt. Læreren skulle nødigt opdage at vi ikke fulgte med. Det ville ikke være en særlig god start. Vi blev heldigvis ikke opdaget og timen gik fint. Den gik faktisk overraskende hurtigt. Så da klokken ringede fik jeg nærmest et chok.

"Endelig fri". Beth pakkede sine bøger sammen og proppede dem i sin taske. Jeg var lidt langsommere end hende. Vi gik over til døren, hvor alle var på vej ud. Beth kom hurtigt i forvejen. Hun var åbenbart vant til at skulle mase sig ud af døren. Jeg holdt mig lidt i bagrunden. Det var ikke lige mig at mase mig igennem. Da jeg endelig var på vej ud af døren, lukkede den næsten lige op i hovedet på mig. Det var en meget let dør, der faldt hurtigt i. Heldigvis stoppede en arm døren inden den rørte mig. Jeg kiggede op på en lyshåret dreng med blå øjne. Han smilede til mig.

"Pas på døren. Den lukker hurtigt".

"Tak." Jeg smilede genert til ham. Vi gik ud på gangen. Der stod nogle drenge og ventede på ham. De begyndte at råbe efter ham.

"Undskyld jeg må gå. Ses senere Kelsay". Han lukkede døren efter os og gik over til drengene. De gav ham highfives og gik ned ad gangen. Beth gik over til mig.

"Hvad lavede du med Lucas?" Hun kiggede undrende på mig. "Er du bare drengeglad eller heldig? Du har snakket med to drenge allerede, og de er endda nogle af de mest populære!" Hun var tydeligvis jaloux.

"Bare blink med øjnene og trut med læberne". Jeg blinkede overdrevent med øjnene og lavede trutmund. Vi grinede begge to. "Ej jeg aner det ikke! Er han populær?" Han virkede ikke som den populære men på den anden side... 

"Altså på en skala fra 1-10 er det 8,5. Damen er en 10'er. Du er god". Hun grinede og vi gik ned ad gangen og ud ad udgangen. Vi satte os på den store plæne udenfor skolen. Det var åbenbart et meget populært sted, for der sad en masse elever. Der var endda et par lærere der også sad udenfor. Jeg kiggede rundt. Der sad nogle elever lidt væk fra os. Jeg havde set o af dem, men anede ikke hvad de hed. I det samme prikkede Beth mig på skulderen.

"Se hvem der kommer nu!" Hun pegede hen mod skolens indgang. En gruppe elever var på vej ud. De var de populære, siden at de nærmest gik på en række og at alle sprang væk når det kom. Jeg nærstuderede dem. Og det gik langsomt op for mig at Damen gik i midten af flokken. Jeg kiggede på Beth. Hun vidste hvad jeg tænkte. De kom herhen.

"Kommer de herhen?!" Jeg var ligepludselig meget nervøs.

"Nej bare rolig. Men de går her forbi. De sætter sig derned. Hun pegede på et springvand med nogle bænke. Jeg kiggede op på dem. De var ca. 10 meter væk. 5 meter. De stoppede. Eller Damen stoppede så derfor gjorde de andre det samme. Jeg kiggede nervøst op.

"Hej Kelsay". Damen vinkede. Han var ikke genert over at vise at vi havde snakket sammen.

"Hej Damen". Jeg smilede lidt til ham.

"Jeg ser at du har fundet en ven." Han kiggede over på Beth. "Godt valg. Hun er til at stole på". Han blinkede til os. Beth var lige ved at flippe ud.

"Ja Bethany er sød". Jeg smilede til hende, men hun gloede bare på Damen.

"Men hvis du vil have hjælp til at inde rundt eller i det hele taget bare har brug for noget skal du bare sige til.

"Tak...?" Jeg kiggede undrende på ham. Han fiskede et lille stykke papir op af sin lomme og skrev noget på det. Han gav det til mig. Jeg kiggede undrende på det. Det var hans telefonnummer. Han blinkede diskret til mig, og de gik videre. Beth kiggede helt i chok på mig. Hun rev papiret ud af hånden på mig.

"Har du lige fået hans nummer!?" Hun nærstudere det, og trak hendes mobil op. Hun tastede det straks ind. Jeg smilede og lagde mig ned. Var jeg ved at blive venner med den mest populære dreng på skolen? Eller udnyttede han mig bare? Jeg trak på skuldrene. Det var der kun en måde at finde ud på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...