My half brother - A Justin Bieber Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 apr. 2014
  • Opdateret: 15 dec. 2014
  • Status: Igang
Kelsay er en helt almindelig pige fra Texas. Men da hun finder ud af at hendes far har haft en affære med Pattie Malette og at selveste Justin Bieber er hendes halvbror bliver hun nød til at møde sin nye familie. Men alt er ikke nemt i stjernernes verden. Og især ikke når paparazzierne følger efter en konstant. Og så er der hemmeligheder over det hele.

31Likes
39Kommentarer
1754Visninger
AA

8. Ét lille fejltrin...

"Jeg havde nu været hos Pattie i tre dage. Jeg havde ikke set særligt meget af området, jeg havde faktisk ikke været udenfor. Eller det var faktisk løgn, for jeg har været ude i baghaven et par gange. Men aldrig et sted hvor folk kunne se mig. Men Pattie havde lovet mig, at i dag skulle være dagen. Vi skulle ud at spise på en cafe inde midt i byen. Planen var at vi skulle køre af sted sammen cirka kl. et, og at vi så skulle spise i byen. Efter det, ville Pattie blive hentet mens jeg skulle gå lidt rundt i byen. Når paparazzierne ikke længere fulgte efter mig, skulle jeg ringe og så ville de hente mig. To dage efter ville Justin komme hjem til Pattie. Men selvfølgelig gik det ikke som planlagt. Det gør det aldrig.

Det var dagen inden det officielle møde. Solen skinnede og det var alt for varmt til at blive indenfor. Jeg havde ikke rigtig været udenfor i den tid jeg havde været her. Hun havde sagt til mig at det ville være for risikabelt op at jeg måske kunne blive set. I starten forstod jeg det men her i går var jeg ved at blive sindssyg! Men i dag var det altså for varmt til at blive indenfor! Der var over 30 grader, så jeg gik ind på mit værelse og fandt min bikini frem. Pattie var til et møde, så hun var her ikke til at stoppe mig. Jeg tog en bog fra natbordet og mine Ray Ban solbriller. Jeg satte håret op i en knold så det ikke ville falde ned i mit ansigt. Jeg tjekkede mig for en sikkerhedsskyld i spejlet. I et øjeblik tog jeg mig selv i at tænke, at jeg ville ønske at nogen så mig. Så snart jeg opdagede det, slog jeg den tanke væk. Det ville ødelægge så meget. Jeg kiggede ud af vinduet. Jeg kunne ikke se nogen derude. Så jeg tog en chance. Jeg tog mit tæppe over hovedet så det skjulte mit ansigt. Jeg løb gennem forhaven om i baghaven. Det virkede måske lidt skummelt, men jeg var mega paranoid! Jeg ville altså ikke sætte alt det her på spil bare for at få noget frisk luft. Eller jo det ville jeg så, siden jeg gjorde det. Nogle gange er jeg alt for dum. Alt, alt, alt for dum! Jeg lå der ude i 2 timer, indtil at jeg pludselig kunne høre en bil i indkørslen. "Fuck!" Jeg pakkede mit tæppe sammen og skyndte mig ind ad bagdøren. Jeg løb ind til mit værelse og smed tæppet under sengen. Jeg fandt en kimono og tog den på. Jeg fandt en bog på mit skrivebord og slog op på en tilfældig side. Lige i sidste sekund. Pattie kom ind ad døren.

"Hej, hvordan har din dag været? Hvad har du lavet?"

"Ehm, ikke så meget. Læst?" Jeg viste hende bogen. Jeg lod som om at jeg tjekkede sidetallet og lukkede den så. Jeg lagde den tilbage på skrivebordet.

"Virkelig. Ikke andet?"

"Nej der er ikke så meget at lave når man ikke må gå udenfor." Jeg rystede på skuldrene.

"Undskyld Kelsay. Men jeg kan ikke gøre det anderledes. To dage! Kan du klare det?"

"Ja det kan jeg vel..." Jeg smilede til hende og hun gik ud. Det var vores sidste rolige samtale.

Næste morgen kom jeg ud i køkkenet. Jeg kunne med det samme se på Pattie at det var noget galt. Hun kiggede op fra din kop og så mig direkte i øjnene.

"Hvorfor løj du for mig i går?" Hendes stemme var neutral. Men man kunne godt fornemme at hun mente det bebrejdende.

"Hvad mener du?" Jeg rynkede panden og satte mig på en stol.

"Hvorfor løj du for mig i går? Hvorfor sagde du ikke hvad du havde lavet?" Hendes stemme begyndte at blive irritabel.

"Hvad er der? Kan du ikke bare sige det?" Jeg kunne mærke en klump i halsen.

Pattie skubbede nogle aviser til siden og fandt nogle ugeblade. Hun tog et og smed det over bordet. Så vendte hun ryggen til og gik over til kaffemaskinen. Jeg kiggede undrende på hende. Skulle jeg læse bladet? Jeg kiggede på forsiden og indså med det samme hvad jeg havde gjort. Jeg behøvede slet ikke at læse artiklen. Der var et stort billede af mig i min tyrkis bikini med mine solbriller og en bog i hånden. Jeg så ekstremt lusket ud på det billede. Med store sorte bogstaver stod der: Ung pige bor hos Pattie Mallette, er der noget hun har glemt at fortælle? Fuck mit liv. Jeg havde fucket det hele fuldstændig op...

"Pattie jeg... Undskyld det var ikke med vilje, der skulle ikke have sket noget!" Stilhed. Efter en ekstremt stille og akavet pause vendte Pattie sig rundt. Hendes øjne var fuld af skuffelse og blanke var de også. 

"Nej jeg forstår at det var en fejl. Men jeg er bare ekstremt skuffet over at du ikke kunne holde dig inden døre, du skulle jo bare have ventet to dage!" Hun satte koppen fra sig og tog sig på hovedet. 

"Undskyld, jeg forstår at du er skuffet men-"

"-Men hvad?  hvis du vidste at du ikke skulle have gjort det hvorfor blev du så ikke indendøre!? Du aner ikke hvad du har gjort!"

"Er der noget jeg kan gøre? Du ved for at gøre det godt igen?"

"Forberede dig på et liv i rampelyset. Så hvis du har nogle billeder du ikke vil have at folk skal se, så slet dem nu. Der skulle nødig ske mere skade på så kort tid"

Og så gik hun. Rundt om hjørnet og op af en trappe. Op til kontoret sikkert. Hvor havde jeg dog fucket det hele op. Og sådan blev jeg siddende i i hvertfald en time efter hun var gået. Jeg tror jeg ventede på at hun skulle komme tilbage. Eller bare at der ville ske et eller andet. Noget der kunne få mig ud af denne bobbel fyldt med skam og elendighed. Havde jeg virkelig ødelagt det hele? 

 

Efter at jeg havde grædt alle de tårer jeg havde i mig og efter at jeg ikke kunne mere gik jeg ind på mit værelse. Og der græd jeg videre. Jeg græd indtil min pude var helt gennemblødt, så jeg blev nød til at vende den om og starte forfra. Jeg var helt nede. Selv da stuepigen Anna så pænt kom ind og spurgte om jeg ville have noget frokost græd jeg videre. Jeg rystede lydløst på hovedet og viftede hende væk. Jeg havde mistet min appetit fuldstændig. Jeg havde skuffet alle. Jeg havde skuffet min mor, der eller havde været så sød at lukke min ind i hendes liv. Jeg havde skuffet min far ved at fucke det hele op, og jeg havde også skuffet min halvbror som jeg ikke engang havde mødt endnu. Alle bladene skrev sikkert om mig lige nu. På et tidspunkt ville de finde ud af hvem jeg var og så ville alt for alvor springe i luften. 

3 timers halvkvalt gråd sprang min bobbel med en lille bib lyd. Jeg stirrede på min mobil. Der var en besked, fra hvem kunne jeg ikke se gennem mine tågede øjne. Jeg tørrede mine øjne med mit ærme og tændte skærmen. Sascha! Jeg havde ikke skrevet med hende i en evighed, jeg havde faktisk glemt hende fuldstændig. Sikke et pænt menneske jeg var hva?

Hej Kelsay, jeg har læst hvad der er sket. Eller i hvert fald hvad bladene skriver. Du er nærmest over det hele :) Men ja, det er sikkert ikke noget at grine af, undskyld... Men jeg ville bare sige at du altid kan ringe og snakke ud. Jeg ved godt at vi sikkert er gledet lidt fra hinanden men jeg er klar på en frisk? 

Ring hvis du vil. Savner dig. 

Mine øjne blev blanke igen. Min bedste veninde, som jeg havde glemt og forladt, støttede mig når jeg havde allermest lyst til en veninde. For når jeg tænkte over det havde jeg ikke andre veninder end Sascha. 

Så det endte med at jeg snakkede med Sascha hele aftenen og også ldit af natten. Vi snakkede ud om det hele, jeg fortalte hende havd jeg havde gjort og hun trøstede mig mens jeg græd. Og lige pludselig, mist i al elendigheden, havde jeg en bedste veninde og vi var tættere end aldrig før. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...