My half brother - A Justin Bieber Fanfiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 apr. 2014
  • Opdateret: 15 dec. 2014
  • Status: Igang
Kelsay er en helt almindelig pige fra Texas. Men da hun finder ud af at hendes far har haft en affære med Pattie Malette og at selveste Justin Bieber er hendes halvbror bliver hun nød til at møde sin nye familie. Men alt er ikke nemt i stjernernes verden. Og især ikke når paparazzierne følger efter en konstant. Og så er der hemmeligheder over det hele.

31Likes
39Kommentarer
1758Visninger
AA

4. Afsløring

Pattie

Da skolen var færdig havde jeg nået at snakke med 3 andre end Beth, Damen og Lucas. Det var to piger og en dreng. De to piger var rigtigt søde, de hed Simone og Dru. De kendte Beth så de var selvfølgelig hende der havde gjort så jeg begyndte at snakke med dem. Vi var allerede blevet en god trekant. Vi havde været sammen nærmest hele frokosten. Som var hele min fritid, så for mig var det meget. Drengen hedder Ethan. Han var også blevet en af mine rigtigt gode venner. Jeg havde altid ønsket mig en drengeven som jeg kun havde venskabelige følelser for. Det havde jeg endelig fået. Selvom Beth synes at jeg er meget drengeglad. Men det er kun for sjov. Selv Ethan synes at det er sjovt. Så det er helt okay. Beth har en mærkelig humor, men den er sjov og det er aldrig personligt. Vi tog bussen hjem sammen. Jeg boede faktisk ikke særligt langt væk fra Beth og Ethan. Det var ca. 5 minutter væk. Da bussen stoppede, der hvor jeg skulle af, vinkede jeg til Simone der var den eneste jeg kendte tilbage. Jeg gav hende et kram og gik ud af bussen. Den kørte næsten lige efter at jeg var kommet ud. Jeg kiggede efter den, inden den drejede om hjørnet og den var ude af syne. Jeg gik hjem mod huset. Det var ikke så langt væk så jeg var snart hjemme. Jeg låste mig ind og gik op af den lille trappe der førte væk fra entréen og ind i stuen. Jeg lagde mig på sofaen og kiggede rundt. Min far ville nok først komme hjem kl. 7 i aften, men han havde jo handlet ind, så jeg kunne bare lave noget mad, hvis jeg blev sulten. Jeg gik ud i køkkenet og tog et æble fra en lille frugtkurv, der stod på køkkenbordet. Jeg tog min taske med ovenpå og gik ind på mit værelse. Jeg tog en bog frem og læste i den. Men jeg blev hurtigt træt af det. Jeg kom til at tænke på at jeg ikke havde set min fars kontor færdigt så jeg rejste mig op gik derind. Der stod et par flyttekasser på gulvet. Ellers så det ret godt ud. Han havde fået en lædersofa og et fint skrive bord med en Mac. Han var ellers ikke til Apple. Jeg gik hen til flyttekasserne. Jeg havde altid godt kunne lide at se hvad min far arbejdede med, så jeg åbnede den ene. Der var nogle en mappe i og nogle blade. Bladene lå i uorden det så ud som om nogen havde rystet kassen. Jeg ved godt at det ikke er pænt sådan at snage i hans ting, men jeg var lidt for nysgerrig. Jeg åbnede mappen og kiggede. Det lignede ikke arbejde de pairer. Det lignede nogle dokumenter af en slags. Jeg bladrede dem hurtigt igennem. Der var ikke noget spændende, det var bare noget han havde arbejdet på der ikke var blevet til noget. Jeg lukkede mappen og lagde den ned igen. Jeg skulle lige til at lukke kassen igen da jeg så at der lå noget under bladene. Jeg skubbede bladene til side, og under dem så der en sort mappe. Den lignede en helt almindelig mappe, men hvorfor var den så gemt under bladene? Jeg kiggede undrende på den og åbnede den så. Der lå nogle mails der var printet ud og et dokument. Mailsne var korte og enkle. Jeg kiggede på mailsne. Jeg begyndte at læse;

Kære Tim. Jeg håber at du ved, at det der skete mellem os var en engangs fejl. For en fejl, det var det. Ingen må vide hvad der skete. Ikke engang hende. Jeg forstår slet ikke, hvordan vi kunne være så dumme. Vi var fulde, men det er ikke en undskyldning. For mig er der ingen følelser bag det. Jeg håber at du forstår, at vi ikke kan mødes og snakke ud om det. Det ville skabe for meget opmærksomhed. Men jeg har en dårlig nyhed. Siden vi ikke brugte kondom, er det sket. Jeg er gravid. Jeg har først lige fundet ud af det. Jeg skriver til dig, når jeg ved mere.

Hilsen Pattie Mallette.

Efter at havde læst brevet sad jeg lidt og undrede mig. For det første: Hvorfor skrev Pattie Mallette til min far? Og hvad handlede brevet i det hele taget om? Jeg åbnede det næste brev. Måske ville jeg finde ud af noget mere. Det næste brev startede på samme måde.

Kære Tim.

Jeg har lige været til scanning. Det er en pige! Men jeg kan ikke passe på hende. Når hun bliver født, må du tage dig af hende. En abort er ikke en mulighed. Det var os der skabte hende, vi kan ikke bare fjerne hende på den måde. Det vil være for usympatisk. Derfor må du tage til Canada og hente hende. Jeg vil holde det så hemmeligt som muligt. Men jeg har sagt det til mine forældre. Og det kan du måske også blive nød til. Men det er det. Ikke andre end vores forældre. Lægerne siger at hun vil blive født d. 20 april. Jeg skriver hun er blevet født. Vær ikke urolig.

Hilsen Pattie Mallette.

Hvad!? Havde min far og Pattie haft en affære? Der begyndte stille og roligt at danne sig en mistanke i mit hoved. Kunne det barn Pattie omtalte være mig? Jeg tænkte mig om. Jeg havde godt nok aldrig mødt min mor. Min far havde sagt, at hun hed Patricia. Han havde sagt at hun døde da jeg var et halvt år. Men kunne han have løjet over for mig? Jeg bladrede hurtigt til næste side. Der var endnu en mail.

Kære Tim.

Hun er nu blevet født, og alt gik godt. Jeg har kun et krav, og det er at jeg må bestemme hendes navn. Hun skal hedde Kelsay. Du få lov til at døbe hende og have hende resten af hendes liv. Jeg vil helst ikke have noget at gøre med hende. Kun hvis det er absolut nødvendigt! Hun må ikke vide noget om mig. Du må finde på en undskyldning. Det er kun fair. Jeg har gjort det store arbejde. Du skal bare opdrage hende. Lov mig, at hun bliver godt opdraget. Det ville jeg få det lidt bedre ved. Skriv kun til mig hvis der er problemer. Alvorlige problemer. Husk nu at hun aldrig må få nogen mistanke.

Hilsen Pattie Malette.

Jeg var i chok. Dyb chok. Min mor var en dame der hed Pattie Malette. Hun ville ikke have, at jeg vidste noget om hende. Altså var jeg bare et af de der børn der ikke havde en mor der ville have mig og en far der havde løjet over for mig. Jeg sad og kiggede ud ad vinduet. Hvordan skulle jeg konfrontere min far med det her? Jeg ville blive nød til at indrømme at jeg snagede i hans private papirer. Fuck noget lort. Men det var da altid noget at min mor ikke var fuldstændig ligeglad. Hun ville bestemme mit navn. Jeg havde altid haft en lille mistanke om at det var min mor der havde fundet på mit navn. Kelsay var et lidt specielt navn, og min far var ikke særlig opfindsom. Det gjorde det en lille smule bedre. Jeg kiggede lidt videre. Der lå min dåbsattest. Der stod mit fulde navn Kelsey Amalia Wood, jeg var født d. 20 april 1998 i Canada. Min mor var Patricia Malette og min far hed Kim Wood. Patricia? Hun hed da Pattie? Så måske havde min far ikke løjet helt så meget. Han havde jo sagt at min mor hed Patricia. Men jeg havde da hørt navnet Pattie Mallette før? Jeg tog min mobil og tog billeder af mailsne og min dåbsattest. Jeg pakkede det hele sammen igen så min far ikke kunne se at jeg havde rodet i hans ting. Håbede jeg. Jeg gik ud af lokalet og stod lidt og stirrede. Jeg var stadig chokeret, men jeg havde efterhånden vænnet mig lidt til tanken. Jeg gik ind på mit værelse og lukkede døren. Jeg satte mig på min seng og tog min computer frem. Jeg gik ind på Google og tastede Pattie Mallette. Der kom overraskende mange sider frem. Og i det samme gik det op for mig hvor jeg havde hørt om hende før. Hun var Justin Biebers mor! Og der gik jeg i chok. Jeg havde godt nok aldrig været fan af ham men han var stadig den mest kendte mandlige sanger lige nu! Og han så bade godt og sang godt. Og der kom jeg til at tænke på det den vildeste tanke. Justin Bieber var min halvbror! Jeg sad tog mig til hovedet. Det var noget de fleste teenage piger ville elske, og det gjorde jeg selvfølgelig også. Bortset lige fra at jeg lige havde fundet ud af det og at min far havde løjet om det. Og det at jeg havde haft en periode hvor Sascha og jeg snakkede meget om ham. Og kyssede på plakater. Jeg begyndte at grine. Og det blev jeg ved med indtil at jeg nærmest ikke kunne få vejret. Jeg tror mest at det var fordi at jeg var så frustreret. Og jeg var ikke typen der græd, så noget måtte jeg da gøre. Så det blev at grine. Men jeg havde brug for en at snakke med. Jeg gik på Skype. Jeg ville selvfølgelig snakke med Sascha. Jeg havde godt nok Beths Skype men hende kendte jeg slet ikke nok til at fortælle hende det her. Men Sascha var ikke online. Mit humør sank. Mine følelser havde gået op og ned siden jeg havde fået denne information. Først var jeg i chok, så sur, skuffet, overvældet, vred og til sidst glad. Men nu var jeg tom. Jeg havde været igennem alle følelserne. På kun en time! Jeg stirrede på uret. Klokken var kun lidt i fem. Min far ville komme hjem om en time. Jeg begyndte at tænke over hvordan jeg ville sige det. Sikkert over aftensmaden. Jeg ville bare starte diskret, men det ville 100% udvikle sig til mere. Et skænderi. Jeg ville måske begynde at græde. Jeg vidste det ikke. Vi måtte se hvordan det kommer til at gå. Jeg lagde mig på sengen og stirrede ud af vinduet. Jeg lukkede øjnene og begyndte at tænke over det hele. Men stille og roligt begyndte mine øjne at lukke, og jeg nåede lige at sove lidt inden min far kom hjem.

Jeg åbnede øjnene. Klokken var lidt over seks, og jeg kunne høre min far skramle nede i køkkenet. Jeg lukkede øjnene. I et kort sekund havde jeg glemt alt det om Pattie og min far. Men nu kom det hele tilbage. Jeg havde ondt i hovedet og havde allermest lyst til bare at sove videre. Men jeg blev nød til at snakke med min far. Jeg lyttede. Min far var kommet tidligere hjem og var næsten færdig med at lave mad. Jeg kunne nemlig høre, at han var ved at dække bord. Der blev hurtigt stille og lidt efter hørte jeg ham kalde på mig. Jeg gik ud af mit værelse, og stod lidt og tog mod til mig, inden at jeg gik ned ad trappen. Da jeg så min far sank der en kæmpe klump i min hals. Men jeg tog et kæmpe falsk smil på, og gik hen til ham.

"Hej far!" Jeg hjalp ham med at tage salaten over til bordet. Han kiggede undrende på mig.

"Hej". Han kiggede på mig.

"Hvad!?" Jeg begyndte at fornemme at han vidste at der var sket noget.

"Ikke noget". Han rystede mistanken af ham. Puha!

"Hvordan var skolen? Fik du nogle gode venner?"

"4..." Jeg rystede på skuldrene. Det var ikke noget at prale af.

"Nogen drenge?" Han kiggede drilsk på mig.

"Far! Men ja, en af dem er en dreng. Han hedder Ethan og er kun en ven" Jeg hævede øjenbrynene, for at understrege at der ikke foregik noget mellem Ethan og jeg.

"Okay okay!" Han tog armene op over hovedet for lige at dramatisere det. Jeg rystede på hovedet.

"Sæt dig til rette. Maden er klar" Han tog det sidste fad med mad over på bordet og vi satte os. Jeg tog lidt salat og et lille stykke kød. Jeg havde fuldstændigt mistet appetitten. Men min far skulle helst ikke have en mistanke før jeg sagde noget. Og jeg sagde noget snart. Jeg kiggede over på ham. Han var allerede i gang med nogle af hans sidste kartofler. Han var åbenbart sulten. I modsætning til mig. Jeg sad bare og prikkede i tallerkenen og kiggede ned i bordet. Så smed jeg bomben.

"Du ville fortælle mig alt. Ikke?" Jeg kiggede ham direkte i øjnene.

Han kiggede op. Han anede ikke hvad jeg fablede om.

"Øh jo? Er der sket noget?" Han kiggede bekymret på mig, og lagde sit bestik.

"På en måde. Jeg var inde på dit kontor i dag." Jeg prøvede lidt at komme uden om problemet.

"Og hvad så? Har du ødelagt noget?" Som om.

"Nej. Jeg fandt noget." Jeg foldede hænderne. Jeg begyndte at blive nervøs.

"Kan du ikke uddybe lidt? Jeg er ikke helt med." Han var helt blank. Jeg blev irriteret på ham.

Jeg tog en dyb indånding.

"Jeg fandt nogle mails i en flyttekasse." Han vidste måske hvad jeg snakkede om nu. Men jeg lod ham ikke svare. Jeg smed det hele nu. "Hvem er min mor?" Jeg rykkede på stolen. Nu var det sagt, så måtte det briste eller bære.

"Har du kigget i mine ting?!" Nu var han blevet sur. Men jeg var ligeglad. Han skylder mig en forklaring.

"Svar på spørgsmålet."

"Altså Kelsay," han tog min hånd, men jeg flyttede den bestemt. Jeg kunne mærke at det begyndte at prikke i mine øjne. "Du ved det hele, gør du ikke?" Han kiggede bebrejdende på mig. Men jeg tror at han var skuffet over sig selv. Jeg nikkede til ham. En svag bevægelse, lige akkurat nok til at han kunne se det.

"Er det sandt?" Han nikkede til mig.

"Desværre. Jeg er så ked af det. Det var ikke meningen at du skulle finde ud af det. Du ville blive så sur..."

"Jeg er sur" Det vidste han tydeligvis godt, men jeg ville lige understrege det.

"Undskyld Kelsay. Jeg lovede ikke at fortælle dig det".

"Det ved jeg godt! Men du kunne da godt gøre det, så jeg ikke skulle finde ud af det på den her måde!" Jeg kørte en hånd gennem håret. Jeg var frustreret.

"Jeg ved det.." Han havde tydeligvis ikke regnet med det her.

"Fortæl mig om det. Jeg vil gerne vide det hele. Nu er det ligesom sluppet ud".

"Selvfølgelig", han satte sig til rette og sank dybt. "Jeg var på en arbejdsrejse i Canada. Vi skulle være der i en uge, men vi skulle kun lave noget arbejdsmæssigt. De sidste to dage kunne vi selv bestemme hvad vi ville. Jeg var jo ung, så jeg ville selvfølgelig på et diskotek. Og det var der jeg mødte Pattie. Hun var der sammen med nogle veninder. Vi faldt i snak og blev efterhånden fulde. Vi var ret fulde til sidst." Han smilede ved mindet om det. "Vi dansede også sammen, ja vi var faktisk sammen hele aftenen. Og natten". Han holdte en lille talepause for at se hvordan jeg reagerede. Men jeg valgte at skjule mine følelser om min fars unge liv. Han var mere umoden end jeg havde troet. Han begyndte igen.

"Vi gik hver til sit efter det. Jeg troede selvfølgelig at det bare var et engangsknald, jeg havde jo ikke gjort det hvis jeg vidste hvad der ville ske. Altså forstå mig ret. Jeg er jo glad for dig, men jeg ville helst blive far med min kone. Som jeg så ikke har endnu så måske var det ikke helt så slemt. "Han smilede til mig, men jeg smilede ikke tilbage til ham. Det kunne jeg ikke lige nu.

"Men da jeg så fik en mail fra hende hvor hun fortalte at hun var gravid... Hele min verden gik i stå. Jeg havde ikke forudset at jeg skulle være far, allerede som 25 årig. Endda med en kvinde jeg kun havde mødt på en bar. Men efterhånden kom der jo en tanke i mit hoved. En abort kunne jo være en mulighed. Så ville jeg ikke blive nød til at leve anderledes. Det var kun min samvittighed der ville være ændret. Men da Pattie så skrev at hun ikke ville have an abort, var jeg færdig. Jeg boede i en etværelses lejlighed så jeg ville ikke have plads til en lille baby. Så jeg gik til mine forældre. De var heldigvis med støttende omkring det. De var selvfølgelig forarget over det, men de kunne jo ikke gøre noget. Skaden var jo sket. Men de ville hjælpe mit og det var sådan at jeg fik vores gamle hjem. Efter det gik der et par måneder inden jeg hørte fra hende igen. Hun fortalte mig at du var en pige, og det var der hun fortalte om at hun ikke ville havde en abort. Derefter sendte vi et par mails, hvor vi aftalte videre. Og pludselig blev du født. Hun skrev til mig at vi kunne mødes 2 måneder efter at du var blevet født. Så vi mødtes i Canada hjemme hos hende. Hun havde allerede en søn på 4 år".

"Det ved jeg. Og han er den verdenskendte Justin Bieber. Du valgte den rigtige dame". Jeg sagde det halv ironisk. For det var lidt sejt at Justin Bieber var min halvbror. Bortset fra at han ikke vidste det. Og det med at jeg aldrig havde mødt min mor. Fucking nedern. Men jeg var ikke så sur på min far længere. Det var som om, at når jeg snakker med ham blev det lidt bedre. Mærkeligt.

"Nå det vidste jeg ikke! Er det rigtigt?"

Ja. Det er faktisk lidt sjovt når man tænker over det".

"Ja. Nå men da vi mødtes var det for det første meget akavet. Der var ikke så meget at snakke om, andet end dig. Men jeg fik dig og alle dine ting med. Selvom det ikke var særligt meget. Hun havde ikke særligt mange penge, så jeg hjalp hende lidt. Jeg gav hende et par tusinde, for ligesom at sige undskyld. Men jeg fik dig så hjem til Texas og så er der ikke så meget mere. Pattie og jeg har ikke snakket sammen siden..." Det er lidt mærkeligt at tænke på at ens forældre bor i forskellige stater og kun har mødtes to gange i hele deres liv. Men det er da altid noget at hun er flyttet til USA og ikke stadig bor i Canada. Men det blev hun også nød til, da Justin begyndte sin karriere. Jeg havde set Never Say Never sammen med Sascha så jeg vidste da lidt om ham. Vi skulle have set Believe Movie men det nåede vi ikke.

"Nå. Tak fordi at du fortæller mig det hele far. Det betyder meget." Jeg smilede til ham for første gang i aftes. Og han smilede igen. Det føltes dejligt endelig at kunne se ham i øjnene og være glad.

"Men jeg er stadig ked af det Kelsay. Og det vil jeg gøre noget ved!"

"Tak men det er okay. Jeg mangler ikke noget".

"Måske gør du. Hvad ville du sige til at besøge Pattie? Og måske endda møde Justin?" Han smiler drilsk til mig.

"Mener du det?!" Jeg var overrasket. Det havde jeg overhovedet ikke tænkt over. "Men tror du at Pattie går med til det?" Min tvivl voksede. Hun havde jo sagt at hun ikke ville have noget med mig at gøre. Jeg måtte vel bare krydse fingre og så tage de bedste og sødeste billeder af mig og sende dem til hende.

"Jeg kunne spørge hende. Hun er nok ikke så begejstret, men det kunne da være. Jeg skal nok prøve."

"Tak far"

"Så vi er venner igen?" Han kiggede på mig og gjorde klar til at få et knus.

"Selvfølgelig! Du må undskylde at jeg blev så sur."

"Det er forståeligt. Det ville jeg også være blevet." Jeg gav ham et kæmpe kram og nød øjeblikket. Du håbede jeg bare at jeg fik lov at møde min mor.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...