Kære dagbog - Min elskede Erik

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 apr. 2014
  • Opdateret: 10 apr. 2014
  • Status: Færdig
Kære dagbog. Jeg har ikke skrevet mit liv ned i 3 dage… men jeg har simpelthen fået det så dårligt efter de drinks Erik fik mig til at drikke. (Mit bidrag til Alkoholmisbrug i familien)

3Likes
4Kommentarer
373Visninger
AA

1. Kære dagbog...

10/02 2018:


Kære dagbog.

 I dag var magisk. Jeg var til gallaaften med min klasse, og gæt hvad? Jeg fik et kys plantet lige på min mund af Erik! Vi hørte min yndlingssang af Daniel Powter, og vupti. Foran mig han stod. Erik. Han spurgte mig om en dans, og jeg blev bare helt mundlam. Jeg prøvede at komme ud med et ”Ja”, men jeg kunne ikke få det ene ord ud. Det sad fast i ganen på mig, men who cares? Han tog mig bare i hånden, og det var som vi fløj væk fra de andre, og vi bare sad fast i musikken sammen, i dét øjeblik vi dansede. De andre kiggede på os, og pigerne fra min klasse måbede bare. De havde nok ikke regnet med at jeg, den nørdede, pæne pige, skulle danse med den flotte, punk-guy, Erik. Men ikke nok med det! Da så sangen var færdig, plantede han et kys midt på mine læber! BEDSTE. DAG. I. MIT. LIV!

11/02/2018:


Kære dagbog.
Det lyder måske mærkeligt, men i dag var endnu bedre end dagen i går. Erik kom hen til mig i frikvarteret, og spurgte om vi skulle komme sammen. Gæt hvad jeg svarede? Okay, jeg svarede ikke, men blev mundlam som sædvanlig. Erik, fyren jeg har haft et crush på siden 0. Klasse! Nå, men alle pigerne gloede på os igen. Du skulle have set Kaja, hun stod med et vanvittigt blik i hendes øjne. Jeg tror at hun var jaloux! Det håber jeg for den lede kælling! Undskyld for mit sprog, håber ikke mine forældre ser mig bande i den digitale dagbog, de lader mig aldrig se Erik igen!

 

12/02/2018:

Kære dagbog.

Erik var i dag hjemme og besøge mig! Hvor vildt er det lige? Mine forældre blev overrasket da de så ham, og ved i hvad? Han inviterede mig på en date. Det var både en biograftur og en romantisk middag! Efter det, viste han mig hans forældres klub. Han sagde at vi bare måtte bruge den som vi ville. For vildt, ikke? Han inviterede en masse af hans venner, og det endte med vi festede hele dagen! Han introducerede mig for en af klubbens favoritdrinks. Jeg kan love dig for at den smagte godt! Jeg tror jeg fik omkring 3 shots med den, og Erik fik omkring 10, og han fik det ikke engang dårligt! Jeg er imponeret af min skat! Nå, jeg må tilbage til festen, jeg har bare taget min digitale dagbog med for ikke at glemme at skrive i den! Det er jo lidt vigtigt at skrive ting ned! Tænk hvis mine børn en dag ville vide hvad jeg lavede da jeg var ung!

 

15/02/2018:

Kære dagbog.

Jeg har ikke skrevet mit liv ned i 3 dage… men jeg har simpelthen fået det så dårligt efter de drinks Erik fik mig til at drikke. Jeg har ligget hjemme med migræne i al den tid, imens Erik har fyret den af på klubberne. Jeg savner ham sådan! Jeg tror jeg har skrevet til ham mindst 20 gange i dag! Han har godt nok ikke svaret, men han har nok også travlt… nå, det krævede meget energi og mod at skrive ting ned i min digital-dagbog, så jeg tror bare jeg ligger mig til at sove igen. Håber jeg hører fra Erik i morgen. Han er min grund til at leve.

 

17/02/2018:

Kære dagbog.

Nu er jeg endelig rask, og er kommet i skole igen! Erik åbnede armene op da han så mig, og 2 sekunder efter var jeg i hans arme. Jeg spurgte hvorfor han ikke havde svaret på mine beskeder, og han svarede at han havde smadret sin telefon. Tabt den i en drink. Min klodsede lille Erik! Men... tænk at jeg endelig blev rask! Det er jo helt vanvittigt! Nå, jeg må gøre mig klar, for Erik og jeg skal spise hos mig i morgen. Det er godt nok først om aften, men man kan aldrig være for tidligt på den!

 

25/02/2018:


Kære dagbog.

Jeg har ligget i koma på hospitalet i mange dage nu. Jeg har ikke selv overblik over hvilken dag det er i dag. Om jeg gik glip af min fødselsdag eller ej. Jeg er også komplet ligeglad. Jeg er så forarget. Jeg har fundet ud af at min skønne Erik er et monster. Det er ikke hans skyld, men han er alkoholiker. Han kan ikke styre sig i nærheden af alkohol. Han drikker som bare fanden, og det viste sig i fredags, eller sidste fredag. Jeg ved som sagt ikke hvilken dag det er i dag. Jeg er for smadret til at se på mit ur. Erik slog ud efter mig, da jeg spurgte ham om han ikke kunne slappe lidt af med den vin. Han blev vred. Meget vred. Han stak mig en lussing, og det værste er, at mine forældre ikke var hjemme. Ingen var der til at stoppe ham. Jeg var helt alene imod et monster. Han stak kniven der var beregnet til anden ind i ryggen på mig. Jeg får smertestillende så tit jeg kan. Jeg er ikke sikker på om… jeg overlever. Lægerne siger der er 30% chance for at det sker. At jeg vil overleve. Mine forældre siger at jeg er en heldig pige, så jeg overlever selvfølgelig. Min far er vred på Erik. Far taler hele tiden om at stikke ham ned. Give ham en langsom og smertefuld død. Det kan man ikke tillade sig. Især fordi Erik blev overtaget af et monster.


28/02/2018:


Kære dagbog.

Jeg er glad for at jeg har skrevet denne dagbog. Så kan alle mennesker se hvad der foregik imellem jeg og Erik. Hvordan det hele skete. For lægerne har lige sagt at man blot kan vente på min død. Der kan gå fra en time til 3 dage. Jeg må udnytte de sidste minutter, og sige farvel til mine forældre. De sidder grædende ude i venteværelset. De kommer ind om 10 minutter. Jeg bruger den sidste tid på at skrive dette ned. Jeg vil gerne skrive en besked til mine nærmeste:


Mor: Tusind tak for din støtte. Hvis du læser dette må du ikke græde. Dine tårer vil bare ødelægge blækket, og så vil du umuligt kunne læse dette. Jeg elsker dig, og alt det du gør.


Far: Jeg elsker dig, og det ved du. Der behøves ikke flere ord. Men du må for alt i verden ikke skyde skylden på Erik. Hvis det ikke var for ham, var jeg død for flere år siden! Han var den eneste grund til at tage i skole, den eneste grund til at leve. Det håber jeg du forstår.

 

Erik: Du må ikke have skyldfølelse, for jeg elsker dig. Det er ikke din skyld, men monsteret inde i dig’s skyld. Tusind tak for at have reddet mit liv. Du er mit et og alt, og jeg vil tænke på dig i himlen. Din klub, vores date, din latter, den mindste ting ved dig.

 

Mine kære: Det eneste jeg kan håbe på nu, er at i læser den. Jeg elsker jer, og også dem jeg ikke skrev ned. Til lægerne har jeg bare at sige: tusind tak for jeres støtte, og undskyld jeg ikke kunne blive i live, så i kunne få en fornemmelse af at have reddet et liv. Må det blive en anden gang.

 

02/03/2018:

 

Jeg har nu læst dagbogen igennem, og hvis det er meningen at Agnete vil vise denne digitale dagbog til hendes børn, kan jeg sige at det ikke vil lykkes. Ingen mulighed er der for at få Agnete tilbage. I stedet vil jeg tage bogen med op i himlen. Med op til Agnete. Jeg har aftalt med mine forældre hvordan og hvornår de skal arrangere min begravelse. De prøver at stoppe mig, men intet kan stoppe min kærlighed til Agnete. 

- Erik

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...