Lille Spejl På Væggen Der...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2014
  • Opdateret: 7 apr. 2014
  • Status: Færdig
Et kort one-shot om bulimi og hvilke tanker der går gennem hovedet når man har det. Det er selvfølgelig ikke helt præcist (da jeg ikke selv har haft det) men jeg har lavet noget research og håber I vil kunne lide det. Jeg synes det er vigtigt at man tænker over tingene. Også selvom man ikke har lyst til at tænke på det.

26Likes
29Kommentarer
555Visninger
AA

1. Lille Spejl På Væggen Der...

Lille Spejl På Væggen Der...

skrevet af Katriona

 

Lille spejl på væggen der. Hvem er smukkest i landet her? I hvert fald ikke mig! Jeg kiggede på mig selv i det store spejl på badeværelset. På mine fede lår og min kæmpe røv. Jeg lænede mig lidt fremover, og straks væltede alle dellerne frem. Jeg drejede mig til siden. Mine lår var alt for store. Jeg kiggede på mit ansigt. Mine øjne var alt for store til mit ansigt. Og mine læber var for små og tynde. Jeg havde ingen kindben eller noget, der bare mindede om det. Jeg var så grim. Hvorfor var jeg så grim? Var det karma? Eller hævn for at jeg havde stjålet min brors slik da jeg var 5 år? Jeg kunne mærke tårerne i øjnene og klumpen i halsen vokse sig større. Forsigtigt gled et par tårer ned af mine kinder. Jeg tørrede dem hidsigt væk. Jeg behøvede ikke blive grimmere end jeg var i forvejen.

Hvis bare jeg kunne blive tynd. Hvis bare jeg blev tynd, ville jeg blive perfekt. Som min søster. Hun havde aldrig nogensinde fået en god karakter i hele sit liv, men det var ligegyldigt, for hun smilede bare sødt, og snakkede sig ud af det, også var det jo helt fint. Helt fint og perfekt. Min søster var tynd og perfekt, og havde en masse tynde perfekte venner. Jeg havde ingen venner. Og jeg kunne jo godt forstå det. Ingen havde lyst til at være venner med en fed ko som mig. Jeg trådte op på vægten, og lukkede øjnene. Jeg bad til, at de røde digitale tal var blevet lavere. Vægten viste 45,7 kg. Det var alt for meget. Alt alt alt for meget! Jeg var så tyk! Og jeg ville bare så gerne være tynd, så jeg kunne være glad, og mine forældre ville være stolte af mig. Jeg kunne ikke holde tårerne tilbage længere. Det gled stille ned ad mine kinder, ned ad hagen og til sidst ned ad halsen. Mine øjne blev langsomt røde og ophovnede.

Jeg var så grim. Jeg tænkte tilbage på den burger, jeg havde spist til aftensmad. Selvfølgelig var jeg tyk. Jeg havde ingen viljestyrke eller selvkontrol. Det var derfor jeg var sådan en tyk taber. Derfor ingen ville være sammen med mig. Jeg stak to fingre i halsen og lænede mig ind over toiletkummen. Bagefter krøllede jeg mig sammen på det kolde flisegulv og græd.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...