Coordinates | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 maj 2014
  • Opdateret: 11 maj 2014
  • Status: Igang
han er mine koordinater | dedikeret til thuri

18Likes
9Kommentarer
416Visninger

2. Coordinates

Jeg har altid været det som man ville definere som lidt ukoordineret. Selv i teenagealderen kom jeg til at tage den forkerte sko på den forkerte fod og opdagede det først når andre pointerede det, jeg kan ikke have hvidt tøj fordi jeg bare ville ende med at spilde kaffe ud over det og jeg har forstuvet mine tæer flere gange end jeg kan tælle til. 

Hele mit liv har jeg været hende den klodsede og folk har altid set ned på mig fordi jeg træder over mine egne tæer hele tiden. Men du så ikke ned på mig Harry - for du var ligesom mig.

En smule akavet - jeg lagde mærke til at du altid slog blikket ned når nervøsiteten satte sig igang i dit system - at du havde det med at gnide højre fod frem og tilbage på jorden når du synes en situation var akavet, og at du når du var glad fik rynker omkring øjnene og dine øjenbryn løftede sig en anelse.

 

Jeg observerede dig. Så hvordan du koncentrerede dig om ikke at falde når du gik fordi du var så langlemmet, så hvordan dine sko altid var lidt for store så du kunne vokse i dem - på trods af at du var fyldt 20 og dine fødder nok ikke ville vokse mere, så hvordan du pustede dit hår væk fra panden og hvordan du betragtede en pige du godt kunne lide.

Du kunne ikke lide mig på samme måde som jeg kunne lide dig. Jeg var ikke forelsket i dig - i hvert fald ikke i starten. Det var nok snarere min fascination af dig som gjorde at jeg følte mig så draget til dig.

Hele den måde du agerede på var helt speciel. Du lod dig ikke skræmme væk af min klodsethed. Du lod mig vide at jeg ikke var forkert fordi jeg faldt ned af trappen i ny og næ, og jeg var ikke et misfoster fordi jeg ikke kunne gå i hvidt tøj.

 

Du forstod mig ikke - det vidste jeg godt, for på trods af dine lange lemmer og for store sko. Du forstod ikke helt hvordan jeg havde det med mig selv eller hvordan jeg ønskede så inderligt at være en anden men du accepterede mig som den jeg var.

På trods af det så jeg op til dig, som en form for rollemodel - men jeg ville ikke være som dig, jeg ville bare kendes af dig. Jeg ville være sådan en du ville kunne lide fordi jeg var mig, og det var nok det der gjorde at jeg endte med at lave helt om på mig selv.

 

I starten ville jeg ikke indse at det var den måde jeg observerede dig på, som ændrede mig. Du lagde mærke til det - du lagde mærke til mig. Du konfronterede mig med det, og lige da du havde sagt de sidste ord i din sætning faldt jeg og spildte kaffe ud over din fine råhvide skjorte.

Du havde grinet og hjulpet mig op - og da dine ru hænder rørte ved mine arme mærkede jeg gyset og opdagede at jeg ikke bare var betaget af dig, jeg var vidst faldet ret hårdt for dig. Bogstavelig talt.

 

Den næste tid gik glat. Jeg følte mig som et par sko der var blevet sat omvendt på, eller en jakke vendt på vrangen. Endevendt, gennemsøgt og letgennemskuelig. Men du var så sød mod mig - du hjalp mig op når jeg snublede, glattede de pinlige situationer jeg kom ind i, ud, og du købte en hvid skjorte til mig som der holdt i en hel måned - men kun fordi du hjalp mig.

Der var bare et problem med dig, Harry. Du kunne ikke lide mig som jeg kunne lide dig. Jeg rødmede hver gang jeg så dig og når nogen hentydede at jeg kunne lide dig på den der specielle måde man kan lide nogen når man er forelsket, så slog jeg det hen - for selvom jeg vidste det så var jeg bange for din reaktion.

 

Men det var dig der tog initiativ. Dig der plantede dine bløde læber på mine ru, og dig der fortalte at du godt kunne lide mig.

Du hjalp mig med at finde mig selv - ved at bringe mig ud af min besættelse af dig og ind i forelskelsen af dig.

Du koordinerede mig i livet - du var mine koordinater Harry.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...