Blue Lagoon ~ One Direction punk fanfiction.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 apr. 2014
  • Opdateret: 5 jun. 2014
  • Status: Igang
Sydney er en helt normal uskyldig pige, som endelig har fået råd til 1 uges ferie på et luksus krydstogt. Men hendes 'fantastiske' ferie, bliver til et længe ventet mareridt. Da hun åbenbart skal dele værelse med 5 drenge, og ikke nok med det synker skibet og tilfældigvis kommer hun i samme redningsbåd som dem... Lige da jeg fik movellas lavede jeg en historie magen til, men nu hvor jeg er blevet meget bedre til at skrive, har jeg tænkt mig at lave historien forfra. - og ved godt One Direction er punk i den her også, men elsker bare punk historier, de er seriøst guddddd Anyways, der kan forkomme anstødeligt sprog og seksuelle scener!!! *drengene er IKKE kendte.*

38Likes
25Kommentarer
1716Visninger
AA

2. - 1 -

Sydney's synsvinkel =

"Husk nu at opfør dig ordenligt, og pas på dig selv." sagde min mor, og krammede mig hårdere ind til hende. "Jaja mor, jeg er altså 19, jeg kan godt passe på mig selv." sagde jeg grinene, og kyssede hende så en sidste gang på kinden. Inden jeg begyndte at bevæge mig tættere på indgangen i det gigantiske krydstogt. 

Min mor og storebror fuldte med ved siden af køen, og smilede som bindegale idioter. "I behøves altså ikke vente her med mig, kom nu bare hjem og sov videre. Klokken er jo kun 9:00." sagde jeg, og skubbede dem nærmest væk. "Okay skatte pige, ring hvis der er noget, og husk jeg elsker dig." sagde min mor, og kyssede blidt min næse. Jeg kiggede akavet rundt, og sagde så også farvel til min elskede storebror..

*-*

"Hallo, mrs?" 

Jeg rystede hurtigt mit hoved for at komme ud af mine tanker, og kiggede så op på en slags billet mand som stod ved indgangen. Oh, var jeg allerede kommet herop? akavet..

"Undskyld, hvad sagde du?" spurgte jeg flovt, og kiggede hen på den unge meget attraktive mand. "Jeg sagde, at jeg skulle bede om din billet." sagde han irriteret, og kiggede ned på mig. "Oh." sagde jeg akavet, og rakte ham billetten, for derefter at kigge rødmende ned i jorden. 

"Du kan bare gå ind." sagde manden til sidst, efter at have kigget grundigt på min billet. Tror han jeg var en som havde lavet en fake billet, eller sådan noget? 

Jeg gik stille ind i det kæmpe skib, med mine mange kufferter bag mig. Jeg skulle kun være afsted i 1 uge, men jeg pakker altid alt for meget. Gør alle ikke det? Eller er jeg bare unormal..

Jeg var gået rundt i over et kvarter som en forvirret høne, for at lede efter receptionen. Og nu står jeg så i elevatoren, med min nøgle i hånden. 

Seriøst, hvornår fanden lukker den her lorte elevator dør? Jeg har stået her i tusinde år, og den lukker bare ikke. Sikke noget crap, det her skib bliver sikkert lige som Tictanic...

Lige som jeg havde tænkt de tanker, lukkede døren, og jeg begyndte at køre op ad. Jeg kiggede ved siden af mig, og fik det største chok i verdens historien, der stod nemlig en pige på cirka min alder, og kiggede grundigt ned i sin mobil.

Hun havde langt lyst hår, og helt krystal blå øjne. Vent lige lidt? Hvis jeg kan se hendes øjne ikke? Det vil sige hun kigger på mig.. - akavet..

"Hvorfor kigger du sådan på mig, er du lesbisk?" snerrede pigen ud, og nærmest løb ud af den åbne elevator dør med sin kuffert, "Well det var akavet." sagde jeg til mig selv, da elevator døren lukkede igen.

"Hvad var akavet?" 

Jeg skreg op, da en lille pige stemme fyldte elevator døren. Jeg kiggede skræmt ned på hende, "Hvornår kom du lige ind?" spurgte jeg, og tog mig til hjertet. "Jeg har været her hele tiden." sagde hun glad, og klappede i sine små hænder. "Okayyy, hvor gammel er du?" spurgte jeg, og kiggede på hendes lille barbie kuffert. "5." sagde hun stolt, og rettede lidt på hendes finde blomstrede sommerkjole.

"Når, jeg skal desværre af nu, du må have det godt." sagde jeg, da elevator døren åbnede. Jeg gik med hastige skridt mod hvor mit værelse burde være. 

Da jeg endelig fandt mit værelse, låste jeg blidt døren op, og trådte ind i entreen. Jeg kiggede mærkeligt på gulvet da 5 par drenge sko stod der kastet over det hele. Jeg stilte akavet min kuffert i gangen, og gik imod hvor jeg synes jeg kunne høre stemmer..

"Hvorfor fuck er der ikke mere mad?!" råbte en drenge/mande stemme igennem huset. "Det er nok fordi du allerede har spist det hele." råbte en anden stemme. Hvorfor i alverden var der nogen i mit værelse? 

Jeg trådte hurtigt ind i et lyst stort rum, som burde være stuen. Jeg kiggede rundt, og opdagede 5 drenge sidde i sofaen og se fodbold. De havde ikke set mig endnu, så jeg valgte at kigge lidt på dem.

De havde alle tatoveringer og piercinger, men ellers lignede de ikke hinanden.

Jeg hostede falsk for at få deres opmærksomhed, og det fik jeg hurtigt. "Hvad laver du her Barbie?" spurgte krøltoppen, og smilede flirtende til mig. "Eh, det er mit værelse." sagde jeg akavet. - "Og hvorfor kalder du mig Barbie?" spurgte jeg, og krydsede mine arme. "Well baby, det er vores værelse, du er sikkert bare en skør luder som vil have noget sex fra os.. - og jeg kalder dig Barbie fordi jeg kan." sagde krølle flabbet, og fik de andre drenge til at grine omkring ham. 

"Hør her din idiot, få din fede røv ud herfra, for jeg går ingen steder." sagde jeg halv højt, og satte mig i den anden sofa, som ingen af dem sad af. "Flabbet huh?" sagde den blonde fyr smilende, og tog nogen chips i munden. - Faktisk plejede jeg ikke være så flabbet, jeg plejede bare at være far's og mor's lille pige, som er genert, og snakkede ikke særlig meget med fremmede. Men jeg har på fornemmelsen, man skal være hård mod de her drenge, før de reagere.

"Går i ud nu?" spurgte jeg sukkende. "Baby, hvis du havde hørt efter hvad vi har snakket om, så ville du vide at det her er vores værelse - så gå selv ud." sagde den fyr, med det helt mørke hår. "Oh gard, er i klar over hvor meget jeg har glædet mig til den her ferie? Og så pludseligt er der nogen ulækre punk drenge i mit værelse." sagde jeg irriteret, men stadig stille. "Punk drenge? Er du lidt bange for os?" spurgte en dreng med brunt hår og blå grå øjne. 

"Nej!" sagde jeg muggent, og lænede mig tilbage i sofaen. Det var måske en lille løgn, men altså, de skal ikke vide min frygt for drenge. Altså man ved jo aldrig hvad de har i tankerne, hvad nu hvis de voldtager en, eller slår en? - mit værste mareridt.

"Jo du er jo." sagde ham drengen med det lyse hår, og chipsene i munden. "Måske." sagde jeg akavet. - "Når, men jeg har altså fået en nøgle til det her værelse, så gider i godt gå?" spurgte jeg, og pegede på døren. "Baby doll, vi har også fået en nøgle til dette værelse, så vi må vel dele." sagde ham krølle, og smilede igen flabbet. "Grrrr, jeg går ned og spørg receptionen, for at se om de har lavet en fejl." sagde jeg stille, og brasede ud af døren, og derefter ud af selve værelset. 

*-*

Det kan de kraftedme ikke mene, jeg har ikke andre muligheder end at sove ved punk drengene, medmindre jeg vil sove i krydstogtets køkken. Hende damen der stod der, undskyldte meget, men det hjalp ikke ligefrem. Jeg spurgte om jeg ikke kunne få et andet værelse, men selvfølgelig er alt optaget.. 

Jeg gik med faste skridt mod mit værelse, elsker skulle jeg sige 'vores'. Jeg braste ind af døren, og videre mod stuen, hvor alle drengene sad hvor jeg forladte dem. "Hvad så?" spurgte ham drengen med det brune hår og brune øjne. "Vi er nød til at dele vores værelse." sagde jeg sukkende, og satte mig stille ned i sofaen. "Men der er kun et værelse? Hvordan i alverden kan vi dele det?" spurgte ham med det mørkeste hår. - Jeg burde virkelig få deres navne af vide.

"Før vi begynder samtalen igen, må jeg så ikke lige få jeres navne af vide?" spurgte jeg akavet, og begyndte at rødme. Det var godt nok ikke pinligt, men rødmer bare af alt. Det er faktisk ret flovt..

"Jeg er Louis." sagde ham drengen med brunt hår, og blå grå øjne. "Jeg er Liam." sagde ham med det brune hår og de brune øjne. "Jeg er Zayn." sagde ham med det mørkeste hår. "Jeg er Niall." sagde ham den blonde, med chips i munden. "Og jeg er Harry, hvad hedder du så?" sagde ham krølle, med den meget dybe hæse stemme.

"Jeg er Sydney." sagde jeg, og smilede stille. "Sydney?" spurgte Louis spørgene, og løftede sit øjenbryn. "Eh, ja mine forældre synes åbenbart jeg skulle blive opkaldt efter min fødsels by." sagde jeg, og satte mig bedre til rette på sofaen. "Er du ikke fra England, du har da britisk accent? - by the way, jeg synes dit navn er nuttet." sagde ham Niall, og smilede stort til mig. "Altså min mor fødte mig da hende og min far var på ferie i Sydney, så jeg er kun født der, ellers så har jeg boet resten af mit liv i London." sagde jeg og smilede tilbage til ham. "Okay baby doll, du behøver ikke fortælle os om hele din livs historie." sagde Harry, og gabte falsk. 

"Du er vidst ikke særlig sød." sagde jeg, og det fik Harry til at smile. - "Når men tilbage til det med værelset." sagde jeg, og kiggede rundt på de andre drenge. "Ja hvad gør vi med det ene værelse, hvem skal have det?" spurgte Louis. "Jeg synes jeg skal have det, fordi jeg er den eneste pige." sagde jeg, og smilede stort og uskyldigt, imens jeg lavede hunde øjne.

"Ej, hun skal ikke have det, det vil jeg." sagde Harry, og smilede flabbet til mig. Jeg stak underlæben ud, og sendte ham et surt blik inden jeg kiggede hen på de andre drenge, og lavede endnu større øjne. "Vi har ikke lyst til at vælge, så vi sover alle sammen i stuen." sagde Liam voksent. 

"Ejjj." brokkede mig og Harry os på samme tid, og det fik os til at kigge med store øjne på hinanden og derefter flække af grin.

- De her drenge er måske ikke som jeg troede.

*-*

Hej mennesker,

Undskyld det ikke kom ud igår, men mit internet gik bare lige pludseligt - og jeg var bare sådan 'nejjjj'

Anyways, håber i kunne lide kapitlet, skriv endelig hvad i synes.

Håber i vil læse med,

kysss

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...