Min ven på den anden side

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 apr. 2014
  • Opdateret: 7 apr. 2014
  • Status: Færdig
Denne historie handler om de tyske koncentrationslejre. Jeg har set en film der hedder ''drengen i den blå pyjamas'' (rigtig god btw...) Jeg fik en kæmpe interesse og massere af skriveideér efter jeg havde set filmen. Vil ikke skrive en beskrivelse af historien, læs den, uden at have en fornemmelse af hvordan det var dengang. Selv jeg sad med en kæmpe klump i halsen efter jeg havde set filmen.

0Likes
1Kommentarer
198Visninger
AA

3. De tror det er nat

3. August 1941

Jeg stod tidligt op for at lave morgenmad til mor og far. Vores rengøringsdame Maria have lovet, hun gerne ville hjælpe. Da mor og far stod op, sad Maria og jeg klar med morgenmaden, og endelig så jeg et lille smil fra mor. Maria havde lavet sideskilling i mit hår og strøjet min skjorte. Mor lagde mærke til, at jeg så fin ud, og spurgte ind til hvad anledningen var.

-’’ Jeg skal da i skole mor, det er jo mandag!’’

-’’ Sønnike, du skal ikke i skole, vi har sørget for at skolen kommer til dig! Og jeg tror endda den kommer på en gammeldags cykel. Du får besøg af din privatlærer én gang om ugen, og det er altid om fredagen. ’’ sagde far med et stort smil.

- ’’Skal… jeg så ikke i skole? Hvordan kan jeg så få nye venner?’’



Mor kiggede lidt alvorligt på far.

-’’ Lille skat, i starten tager vi det lige lidt stille og roligt, vi er jo lige flyttet ind’’ sagde mor med et skævt smil.’’

Jeg blev rigtig sur. Jeg løb op på mit værelse og satte mig op i vindueskarmen. Jeg fik igen øje på noget, og nu kunne jeg se, hvad det var! Det var mennesker, som gik rundt i hvide- og blåstribede pyjamasser. Der var masser af dem. Jeg løb ned og ville ud og udforske det.

-’’ Jeg går udenfor mor, jeg er snart tilbage!’’

Inden jeg nåede at se mig for, stod far og blokerede min vej. Han tog mig lidt halvhårdt i armen og lignede en, der havde noget at skulle have sagt.

-’’Vi har nogle regler i det her hus, min dreng. For det første, ingen løben indenfor, medmindre det er nødvendigt. For det andet, du leger KUN ude i forhaven. Hvis du løber ud i baghaven, kommer du ikke til at lege udenfor mere. For det tredje skal du altid fortælle mor og far, hvornår du går udenfor, forstået?’’

 Jeg nikkede. Han lod mig gå igen. Man kunne ikke kalde det for en forhave. Der var ét træ, og ellers var der en indkørsel med 2 biler. Jeg gik i cirkler i indkørslen. Jeg så, at havelågen til baghaven stod åben. Selvom jeg havde fået besked på ikke at gå derom, kunne jeg ikke lade være. Det var den største have, jeg nogensinde havde set. Der var blomsterbede og et gammelt gyngestativ. I det fjerne kunne jeg se menneskene. De gik stadig rundt i pyjamasser. De troede måske heletiden at det var nat. Jeg ville gerne ned til dem for at se, om der var nogle børn, jeg kunne lege med. Jeg var allerede på vej, da jeg pludselig hørte nogen banke på vinduerne. Det var mor. Hun viftede hurtigt med armene. Jeg løb ind i huset, og mor tog hårdt i min arm, men hun sagde intet.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...