Badboy og goodgirl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 apr. 2014
  • Opdateret: 3 aug. 2014
  • Status: Igang
Historien handler om den 16 årige Jasmine Vega, der møder Justin Bieber som er skolens badboy. Begge personer har en historie og nogle hemmeligheder de gemmer på, og som ingen andre end dem ved. Men når en goodgirl og en badboy møder hinanden, vil kærligheden så blomstre, eller vil haden falde? Og hvad med alle deres hemmeligheder - vil de blive afsløret? Og den bilulykke, som hendes familie var udsat for, kender Justin noget til den? Det får vi at se.

69Likes
82Kommentarer
13732Visninger
AA

37. Vil du.. Være min?

Jasmines synsvinkel


Uden at sige noget trak jeg ham ind i mine arme, for at se ham sådan her gjorde ondt – alt for ondt. Han var knust, og det havde han sikkert været hele hans liv. Men jeg forstod ham godt, for at miste ens forældre er svært, det er noget man ikke bare lige kommer sig over.. Han vidste ikke vi havde det her tilfælles, men lige nu var heller ikke tiden til at fortælle det. Han havde brug for mig, og jeg skulle nok være der for ham igennem alt.. Det sværeste var nok bare, at få ham til at indse, at jeg ikke ville forlade ham.


”Uanset hvad, forlader jeg dig ikke..”


Hviskede jeg med en ustabil stemme, da jeg selv var på kanten til at græde.


”D-det sagde d-de jo o-også.”


Fik han sagt i mellem sine hulk, med hovedet begravet ind mod mit bryst. Jeg lod mine fingre rende igennem hans hår, et forsøg på at få ham til at falde lidt ned. Men det virkede ikke..


”Justin.”


Jeg tog hans hoved mellem mine hænder, fik det placeret så han var tvunget til at se mig i øjnene, da han blev nødt til at høre efter.. Men da jeg så hans øjne fyldt med tåre, sank mit hjerte. Det tog mig et øjeblik at komme over synet.


”Jeg er sikker på de gjorde alt hvad de kunne, for at blive ved dig –”


”Men de blev ikke!.. De forlod mig bare..”


Snøftede han.


”De v-var ligeglad m-med mig.. Ligesom alle andre..”


”Justin, jeg er ikke ligeglad med dig – jeg elsker dig.. Det ved jeg dine forældre også gør.”


Med mine tommelfingre begyndte jeg at tørre hans tåre væk, men uden at lade mit blik slippe hans.


”De gjorde sikkert hvad der var bedst – for dig.”


”Ved at ødelægge m-mit liv?.. J-Jasmine, de har knust m-mig..”


Nu var det ikke kun Justin der græd.. Vi sad begge med tåre ned ad kinderne, og et par hulk der slap her og der. Det føltes virkelig mærkeligt.. Men samtidig også helt fantastisk. Det var et øjeblik hvor jeg virkelig indså, hvor meget han betød for mig.


”Og jeg er her for at hele dig.. Stol på mig.”


Lyden af hans hulk var alt hvad jeg hørte, men han gav dog et lille nik fra sig – inden hans hoved endnu en gang blev begravet i mit bryst.. Jeg sad bare der og holdte om ham, mens han lod sin sorg for 14 år komme ud på én gang. Han havde brug for mig, det vidste jeg, men spørgsmålet var om han var klar til at give det et forsøg.


”E-elsker du mig?”


Spurgte han pludseligt ud af det blå, før han lod sit hoved komme op til mit.


”Ja.”


Jeg følte hans åndedrag mod mit ansigt, da vi til sidst kun var et par centimeter fra hinandens læber. Selvom jeg havde lyst til bare at springe på ham, kontrollerede jeg mig selv og blev siddende. Men det lignede ikke at han kunne holde ud meget længere, for hans blik flakkede hele tiden mellem mine øjne og læber, mens han fugtede sin egne.


”Vil du.. Være min?”


Justins synsvinkel


Jeg kæmpede for ikke at give efter for lysten til hendes læber. De var lige der foran mig, så indbydende og klar til at blive kysset – men nej. Lige nu var det vigtigste at få svaret fra hende, som kunne ændre mit liv. Indtil videre holdte hun det for sig selv, som vi sad der. Selvom det sikkert kun varede et par sekunder, føltes det som en evighed. En evighed med totur og nervøsitet, som var ved at dræbe mig inde fra og ud.


”Jeg vil altid være din.”


”Hvad?”


”Du hørte mig godt.”


Hviskede hun blidt, før vores læber mødtes i et lettere intenst kys. Hun greb fat om min nakke med den ene hånd, lod hendes fingrespidser nusse mig blidt mens vi nød vores kys – helt fantastisk. Selvom alt virkede til at være så let at forstå, var jeg mere forvirret end jeg nogensinde havde været før. Men samtidig havde jeg heller aldrig følt mig heldigere end nu, hvor jeg havde Jasmine til at være min pige – for evigt. Alle bekymringerne om mine forældre var pist væk, i det sekund vores læber havde mødtes. Der indså jeg at hun var det der skulle til for at hele mit hjerte, for at gøre mig til et lykkeligt menneske. Hvorfor kunne jeg ikke have indset det lidt før?


”Jas, jeg elsker dig.”


Åndede jeg tungt ud, som vi brød hver til sidt. Uden at sige mere lod jeg min pande hvile mod hendes, før jeg ganske kort tog en lille smagsprøve af hendes læber – så fantastiske.


”Jeg elsker også dig.”

 

Undskyld for det lidt korte kapitel, men følte lige for at den skulle slutte der. :) <3
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...