Badboy og goodgirl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 apr. 2014
  • Opdateret: 3 aug. 2014
  • Status: Igang
Historien handler om den 16 årige Jasmine Vega, der møder Justin Bieber som er skolens badboy. Begge personer har en historie og nogle hemmeligheder de gemmer på, og som ingen andre end dem ved. Men når en goodgirl og en badboy møder hinanden, vil kærligheden så blomstre, eller vil haden falde? Og hvad med alle deres hemmeligheder - vil de blive afsløret? Og den bilulykke, som hendes familie var udsat for, kender Justin noget til den? Det får vi at se.

69Likes
82Kommentarer
13725Visninger
AA

31. Vi er ikke kærester..

Justins synsvinkel

 

Imens hun lå og fik sig en lur på sofaen, sad jeg og beundrede hendes fredfyldte ansigt efter alt kaosset. Jeg forstod ikke, hvordan hun kunne sove så fredfyldt, efter alt det der var sket – også over de sidste par uger. Hun havde bare noget i sig, som var godt. Det var som om hun troede alle mennesker havde noget godt i sig, et eller andet sted.. Det kunne hun vel have lidt ret i?


”Er hun din kæreste?”


”Hvad? Nej? Hvorfor spørger du om det?”


Sagde jeg i én lang kører, og bare benægtede det hele uden rigtig at tænke over det. David kunne se på mig der var et eller andet, for han trak ud i et drillende smil og satte sin kop på bordet. Åh nej. Selvom vi havde været væk fra hinanden i lang tid, kendte han mig stadig virkelig godt.


”Ik’ for noget.. I er bare.. Søde sammen?”


Søde sammen? Virkelig?.. Hun er sød, det er der ingen tvivl om, og især også smuk. Men mig.. Jeg passer sikkert bare ikke til hende, og desuden kan jeg ikke have en kæreste.. Selvom.. Jeg nok er lidt forelsket i hende?


Bare det at jeg i mine tanker indrømmede mine følelser for hende, fik mig til at rødme.


”Og du kan lide hende.”


Sagde han og trak på skuldrene, som om det var hundred procent tydeligt at jeg kunne det.


”Hvad mener du?”


”Justin, tjek dine kinder.”


Han havde et drillende smil. Jeg vidste at jeg var kommet til at rødme, i det han sagde det. For hvad skulle det ellers være? Fordi der ikke var et spejl til stede, tog jeg hurtigt min mobil frem og så på mig selv i frontkameraet – jep, røde kinder hele vejen. Det føltes virkelig pinligt. Men mest af alt gjorde det mig faktisk ked af det. For nu kunne jeg jo ikke skjule mine følelser for hende længere, som var noget jeg bare blev nødt til. Suk.


”Okay, jeg kan måske godt.. Lide hende. Men det er der ingen der skal vide.”


De sidste par ord kom ud lidt truende, for hvis han sagde det videre, så skulle jeg nok komme efter ham. Men han sendte mig bare et ganske kort nik, som viste han nok skulle holde på min lille hemmelighed, som for mig faktisk var virkelig stor. For hvis nogen vidste at selveste Justin Bieber var forelsket, sådan følelsesmæssigt, så kunne det ødelægge så mange ting..


”Har du tænkt dig at spørge hende? Eller skal jeg?”


”Du kan lige våge på det!”


Han undslap bare et lille grin og drak noget mere. Jeg kunne ikke andet end at rulle med øjnene af ham, for det her var ikke sjovt for mig. Han vidste jo ikke, hvordan jeg havde det med kærlighed. Det var der ingen andre end mig der hundred procent vidste. For hvis man skulle vide om mit forhold til kærlighed, skulle man kende hele min historie. Og der var stadig nogle ting jeg ikke havde fortalt til Jasmine…


”Men helt seriøst, spørg hende, hvad kan der ske?”


”Meget, tro mig.. Og derfor holder jeg også bare min mund om det her, og det samme gør du.”


En lille påmindelse om at han skulle holde på min hemmelighed.


”Hvis der er noget ved dig, jeg ikke forstå, så er det hvordan du ser piger..”


”Hvad skal det nu betyde?”


Mine øjne fulgte ham, mens han gik rundt i stuen med sin kop – jeg tror den indeholdte kaffe, for der stank langt væk af det.


”Har du nogensinde haft en kæreste du faktisk kunne lide?”


Hvad fanden er det for et spørgsmål!?


”Ja, ellers ville jeg nok ikke –”


”Justin, jeg mener sådan rigtig kunne lide. At du var forelsket i hende. Ikke bare brugte hende som et stykke legetøj du nemt kunne returnere, når det blev kedeligt, og så få et nyt. ”
De ord ramte lidt hårdt.


”Mh, det.. Ved jeg ikke..”


Mumlede jeg. Mine fingre begyndte at pille ved hinanden, og mit blik kunne ikke løfte sig fra dem. For jeg skammede mig en del faktisk. Nu hvor han sagde det på den måde der, fik han det til at lyde som en forfærdelig ting – noget som jeg godt altid har vidst det var, men først nu faktisk helt forstod. For kunne jeg enlig nogensinde rigtig lide de piger, jeg var sammen med? Nej, det kunne jeg faktisk ikke. Mine kærester skiftede fra dag til dag, og det eneste jeg lavede med dem, skete ligesom i en seng. Nogen fik jeg aldrig sagt et ord til.


”Det ved du ikke?”


Afbrød han mine tanker med.


”Nej jeg har ikke kunne.. Lide dem.. Men sådan er det bare.”


Jeg prøvede at ryste den her samtale af mig, prøvede at få den ud på et sidespor og skifte emne. For jo mere vi snakkede om det her, jo mere følsom blev jeg.


”Hvorfor er du ikke sammen med nogen du faktisk kan lide? – som Jasmine!”


Lyden af hendes navn, fik mit blik til at skifte over på hende. Hun lå stadig der og sov, uden at vide vi faktisk havde en samtale der involverede hende. Men det var også bedst sådan.


”Se, hun er smuk og du kan lide hende, rigtigt. Hvorfor ikke hende?”


”Bare fordi..”


Sagde jeg meget lavmælt, og håbede på han nu ville stoppe.


”Justin –”


”Nej. Jeg vil ikke snakke om det her mere.”


Mine følelser var ved at tage over, og tårende kunne komme når som helst, hvis han bare ramte det rigtige punkt. Jeg havde aldrig rigtig talt med nogen om mit forhold til kærlighed, og jeg havde ikke tænkt mig at begynde nu..

 

Ja, som I nok har gættet, har Justin et kompliceret forhold til kærlighed, som I nok skal få mere at vide om senere i historien. Og så må vi se, om han ender med at fortælle Jasmine hele hans historie. :)

Håber I kunne lide kapitlet, og ja, kommentere gerne hvis I vil :) <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...