Badboy og goodgirl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 apr. 2014
  • Opdateret: 3 aug. 2014
  • Status: Igang
Historien handler om den 16 årige Jasmine Vega, der møder Justin Bieber som er skolens badboy. Begge personer har en historie og nogle hemmeligheder de gemmer på, og som ingen andre end dem ved. Men når en goodgirl og en badboy møder hinanden, vil kærligheden så blomstre, eller vil haden falde? Og hvad med alle deres hemmeligheder - vil de blive afsløret? Og den bilulykke, som hendes familie var udsat for, kender Justin noget til den? Det får vi at se.

69Likes
82Kommentarer
13745Visninger
AA

24. Ups?

Jasmines synsvinkel


Det var pinligt. Han vidste sikkert godt hvorfor jeg gjorde det, men ville bare have mig til at sige det højt – men jeg nægtede altså. I stedet trak jeg bare svagt på skuldrene, endnu en gang, og fjernede mig fra hans mave. Det kunne godt være han var stædig, men det var jeg også – faktisk var vi begge virkelig stædige, noget jeg efterhånden havde opdaget. Derfor kom det heller ikke som en overraskelse for mig, at han ikke bare lod det ligge.


”Tør du ikke sige det?”


Nej jeg gør ej..


”Jo, men.. Jeg gider bare ikke.”


Løj jeg overfor ham, imens jeg gik hen og tog plads på min seng. Et pink tæppe trak jeg over mine ben, og lod min ryg hvile imod væggen bag mig. Han blev bare liggende henne på gulvet. Som om han ventede på, jeg skulle komme tilbage til ham.


”Du tør ikke..”


”Jo jeg gør.”


”Nej du gør ej.”


Helt seriøst, skal vi nu til det igen?.. Kan han ikke bare lade det ligge, jeg gider jo ikke fortælle ham det..


”Justin, bare lade det ligge, okay?”


Min tone var lettere irriteret, for han begyndte at drive mig lidt til vanvid, ved hele tiden at spørge om det. Det var jo intet vigtigt? Jeg tog skålen med min morgenmad op til mig i sengen, og fyldte min mund med noget cornflakes. Nu kunne jeg ikke svare ham, så længe jeg havde mad i munden.. Men jeg løb jo tør for mad på en tidspunkt, og så kunne jeg jo godt. Man den plan var ikke særlig godt gennemtænkt, derfor kom jeg også med et svagt suk.


”Nej jeg gider ej, du skal svare.”


”Nej.”


”Jo.. Du tør ikke.”


Han satte sig på kanten af sengen, og så irriterende som han var, tog han også lige min skål med cornflakes fra mig. Før han stillede den hen på mit lille natbord, tog han også lige en skefuld cornflakes – af min. Ikke hans egen. Dumt.


”Hey, du har din egen!”


Udbrød jeg, lidt i håb om at vi kunne skifte emne til cornflakes – dumt emne faktisk. Men det virkede heller ikke. Han trak bare på skuldrene imens han tykkede cornflakesen mellem sine tænder og til sidst slugte det.


”Man må ikke snakke med mad i munden Jasmine.”


Han lød rigtig som en forælder, der lige skulle lærer sit barn nogle manere. Men jeg var hverken hans barn eller skulle lærer manere – dem havde jeg i forvejen, i forhold til ham. Han var den der godt kunen lærer nogle manere, fx at man ikke skal gå hen og voldtage nogen.. Jeg havde stadig ikke glemt det, men prøvede bare at komme videre med mit liv. Jeg kunne jo heller ikke rende rundt og være sur på ham for evigt.


”Ja ja, så siger vi det.”


Savrede jeg bare igen og himlede svagt med øjnene.


”Kom nu, fortæl mig hvorfor.. Vi kommer jo ingen vegne.”


Afstanden i mellem os blev mindre, da han valgte at rykke sig lidt tættere på mig. Hvis min far kom ind nu, så ville han virkelig få et flip og vi ville begge være døde.. Heldigvis var døren låst.


”Nej, jeg har jo sagt, at jeg ikke gider fortælle det.”


”Du tør bare ikke.”


”Jo jeg gør så!”


”Nej du gør ej!”


Han provokerede mig, og jeg kunne mærke min hjerterytme stige, som jeg bare råbte af ham.


”Jeg tør sku da godt fortælle dig, at jeg kan lide dig, okay!?”


Fuck, det sagde jeg bare ikke!


Efter det blev der helt stille. Jeg så på Justin og han så helt chokeret ud – det var jeg også selv. Jeg fattede ikke, at jeg lige havde sagt det højt, og så lige foran ham!?...


”Just-”


”Du kan lide mig?”


Afbrød han mig.. Som om det ikke var slemt nok jeg lige havde sagt det, nu ville han have mig til at sige det igen! Det var ikke en gang meningen han skulle vide det. For jeg var ikke sikker på hvad mine følelser for ham helt præcist var – ja, jeg kunne lide ham. Som ven, det var jeg hundred procent sikker på.. Men jeg vidste ikke hvordan jeg havde det, når det galt som mere end bare venner. Han havde jo vist mig to sider af ham, men det var kun den ene jeg faktisk kunne lide. Hvis han skulle forblive en badboy, og opføre sig som en, så skulle vi aldrig længere end bare venner – hvis vi overhovedet skulle det. Dog kunne jeg virkelig godt lide den søde side han havde til sig. Den der var omsorgsfuld, og prøvede at hjælpe mig igennem de svære tider.. Jeg var splittet, meget splittet.


”Ja, men.. Altså.. Du er min ven, og.. Men jeg kan godt lide dig.. Men.”


Det lykkedes mig ikke en gang at forme en rigtig sætning, for jeg vidste ikke hvordan jeg skulle forklare det. Det hele var bare så forvirrende, og han gjorde det bestemt ikke bedre, da han pressede sine læber imod mine.


”Jus.”
Mumlede jeg svagt imod hans læber, uden rigtig at kysse med – jeg var bare i chok. Men hans læber fristede mig sådan, og til sidst kunne jeg simpelthen ikke modstå dem. Jeg gav efter for min trang til at kysse ham. Vores læber bevægede sig i takt til hinanden, mens han stille kom længere op i sengen til mig. Normalt ville jeg begynde at gå helt i panik, men noget ved ham beroligede mig i stedet for. Han sendte en slags varm følelse igennem hele min krop, der gjorde at min angst helt forsvandt. Og da han trak mig op at sidde på hans skød, lod jeg bare mine arme falde om hans nakke. Det der startede ud som et meget blidt kys, var ved at udvikle sig lidt mere intenst. Hans tunge havde fundet vej ind i min mund, og hans hænder under min trøje. Men jeg nød det. Jeg gengældte det bare, ved at lade mine hænder rode rundt i det bagerste af hans ellers så bløde hår. Aldrig før havde jeg bare ladet mig rive sådan med. Men han var også bare anderledes. Det hele føltes så godt, at det var ubeskriveligt. Men det stoppede, da der lød en banken henne på min dør.

 

Håber I kan lide historien indtil videre! :) <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...