Badboy og goodgirl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 apr. 2014
  • Opdateret: 3 aug. 2014
  • Status: Igang
Historien handler om den 16 årige Jasmine Vega, der møder Justin Bieber som er skolens badboy. Begge personer har en historie og nogle hemmeligheder de gemmer på, og som ingen andre end dem ved. Men når en goodgirl og en badboy møder hinanden, vil kærligheden så blomstre, eller vil haden falde? Og hvad med alle deres hemmeligheder - vil de blive afsløret? Og den bilulykke, som hendes familie var udsat for, kender Justin noget til den? Det får vi at se.

69Likes
82Kommentarer
13757Visninger
AA

14. Påvirket.

Hurtigt var jeg oppe ad trapperne og havde lukket mig ind på værelset, med Justin og Kitty lige i hælende. Døren smækkede jeg i lidt hård bag mig, for at sende et signal til min far, om at jeg var sur på ham..


”Okay, hvad sagde han?”


Ja, det var jo utrolig tydeligt, at han havde hvisket et eller andet ind i Justins øre, som med garanti ikke var noget alla ’Ej hvor er du sød Justin, dejligt at møde dig’ – nej, jeg kender min far og hans forhold til drenge omkring mig. Nu skulle Justin bare spytte ud.


”Justin, hvad sagde han?”


Lød det lidt mere bestemt fra mig, imens jeg bevægede mig hen af mod sengen. De havde begge taget plads i min store dobbeltseng, hvor lagner og dyne lå helt krøllet sammen. Men Justin sagde ingenting. Det eneste han gjorde var at sidde og stirre på mig, som om der var noget galt – noget bag mig? Nej, for jeg vendte kort mit hoved, for at tjekke.


”Hallo?”
Jeg kunne næsten ikke en gang få kontakt til ham. Det var som om jeg var helt usynlig for ham, bare en svag tåge der hang i luften foran ham. Jeg prøvede lige så stille at bevæge min hånd frem mod hans, for at få en fysisk kontakt, men så trak han sin hånd til sig med et sæt. Som om han ikke ville røre mig. Normalt var det omvendt, mig der ikke ville røre ham..


”Justin.. Hvad er der galt?”


Mit toneleje var skiftet fra et bestemt og surt, til et meget mere blødt og venligt et. Jeg kunne se der var noget galt, som om han havde noget han skulle have ud – men det sad fast inde i ham.


”Jeg må ikke røre dig..”


”Hvad mener du?”


Var det det min far sagde?.. Han kan da være dybt ligeglad, altså det er jeg.. Men hvorfor er han så fraværende lige nu, det kan da umuligt være det min far har sagt, som påvirker ham så meget.. vent.. Påvirker? Er.. Er han påvirket af noget?


”Han sagde, jeg skulle holde fingrene fra dig..”


Nå han talte var det en svag mummlen, som om han bare sad og talte med sig selv.


”Justin.. Har du taget noget?”


Jeg prøvede at fange hans blik der var rettet mod gulvet, for at se om han var påvirket – hvis han ikke kunne fokusere var han, og det samme hvis hans øjne var røde. Men jeg kunne ikke se noget, så længe han så ned. Svaret kom ikke, han sad bare og stenede.
Efter lang tid uden noget svar eller bare den mindste reaktion, flyttede jeg mig lidt længere over mod Kitty. Hun sad og vidste slet ikke hvad der foregik, men hun var klog, klog nok til at regne ud noget var galt. Hendes blik var undrende men samtidig bekymrende.


”Måske..”


”Er det et ja eller nej?”


Selvom han nu svarede mig, valgte jeg at blive siddende over ved Kitty – bange for om Justin var påvirket. En dreng som Justin der er påvirket, vidste jeg ikke hvor meget jeg kunne stole på. Jeg var bange for at sige noget forkert til ham, i frygt for at han ville gå amok på mig.. Men han virkede faktisk slet ikke sådan. Han var mere ked af det, som når man havde mistet nogen der var tæt på en. Han fik mine tanker vendt, og jeg følte en stor trang til bare at gå over og kramme ham, i det han sagde:


”Ja.”


”Hvad nytter det?.. Jeg er så fucked alligevel..”


Mit blik fulgte hans hånd, der strøg igennem det fyldige brune hår med en masse voks i. Bagefter lignede det et kæmpe rod, men stadig en del tiltrækkende faktisk.. Ikke at Justin var tiltrækkende sådan på den måde, bare.. Okay, han var lidt lækker. Men de tanker omkring ham var hurtigt væk, da jeg i stedet tænkte på det han havde sagt.


”Nej du er ej.. Sådan da.”


Prøveløsladt, har politiet efter sig og opføre sig som en kæmpe badboy blandt andre.. Okay, han var lidt fucked, hvis man nu skulle være helt ærligt. Men det sidste stykke tid, havde jeg lært den rigtige Justin at kende og han var slet ikke fucked. Sød, hjælpsom og en del charmerende, det var det han var.


”Når du ikke spiller.. Den hårde type, er.. Du faktisk virkelig sød og hjælpsom. Det er den Justin jeg synes om..”


Ordene kom meget forsigtigt ud af min mund, for det var ikke lige noget jeg havde fortalt ham før.. Hvis han havde været helt sig selv, havde jeg nok aldrig fortalt ham det. Men eftersom hans hjerne var under stor påvirkning, kunne det vel være lige meget. Dagen efter ville han sikkert ikke kunne huske en pind, heller ikke det jeg sagde til ham.


Langt om længe flyttede han sit blik hen på mig, og jeg kunne bare se, at hans øjne var knald røde og blikket flakkede lidt frem og tilbage.. Det gav et mindre huld i mit hjerte, for han havde det jo dårligt. Af en eller anden grund, følte jeg det var min skyld.. Sikkert fordi jeg havde rodet ham ud i flere problemer.


”Du.. Dine øjne de..”


Ordene kunne bare ikke komme ud af min mund.. Det virkede dog som om han vidste, hvad jeg skulle sige, for hurtigt var hans blik et andet sted igen.


”Jeg må hellere gå.”


Sengen gav sig lidt da han kom på benene, men hurtigt trak jeg ham ned at sidde igen. I den tilstand skulle han ingen steder overhovedet! Det overraskede mig, at han overhovedet kunne køre her hen uden at blive dræbt i en bilulykke, så påvirket han var.


”Nej. Du skal ingen steder, når du har det sådan der.”


”Hvorfor ik’?”


”Hvor vil du hen? Hvor bor du overhovedet?”


Et glimt af skam kom frem i hans øjne, da jeg spurgte ind til det. Han havde jo været tvunget til at flytte, eftersom politiet havde fundet ud af hvor han var.


”I min bil..”


For fanden da, han kan jo ikke bo i sin bil hele tiden.. Og han skal absolut ikke ud at køre, når han er så påvirket! Der er ikke flere mennesker, som skal lade livet, på grund af dumme folk der ikke kan køre ordentlig bil..


”Du kan overnatte her?”
 

 

Skriv gerne i kommentaren, hvad I synes! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...