Badboy og goodgirl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 apr. 2014
  • Opdateret: 3 aug. 2014
  • Status: Igang
Historien handler om den 16 årige Jasmine Vega, der møder Justin Bieber som er skolens badboy. Begge personer har en historie og nogle hemmeligheder de gemmer på, og som ingen andre end dem ved. Men når en goodgirl og en badboy møder hinanden, vil kærligheden så blomstre, eller vil haden falde? Og hvad med alle deres hemmeligheder - vil de blive afsløret? Og den bilulykke, som hendes familie var udsat for, kender Justin noget til den? Det får vi at se.

69Likes
82Kommentarer
13717Visninger
AA

4. Løb

Det ringede ind til fjerde time – Matematik. Hele dagen havde jeg gået rundt sammen med Ming og Sasha, da jeg ikke kendte andre end dem og Justin. Nu ved jeg ikke om det var på grund af i går, da Justin var hjemme ved mig, men han var ikke i skole.. Sasha havde dog fortalt mig, at det ikke var noget nyt – det skete tit, næsten hele tiden. Men alligevel bekymrede det mig.. Jeg.. Bekymrede mig faktisk for ham?


”Hvad skete der i går, siden du tror, det er derfor han ikke er i skole?”


Ming havde været ivrig hele dagen efter at vide, hvad mig og Justin lavede efter skole – om vi lavede lektier eller noget andet. Havde dog klart informeret hende om, at der IKKE skete noget ’specielt’.


”Ik’ noget, vi.. Vi var bare ikke særlig gode venner.. Og vi fik ikke skrevet aflevering. Vi begyndte knap nok på den.”


Et suk forlod min mund, imens jeg trådte ind i fru Browns klasselokale. Hadede sådan noget her. At komme uden at kunne aflevere sine lektier, og jeg kunne jo ikke bare fortælle hende hvorfor.. Selvom det ville være en forholdsvis god undskyldning. Men ville hellere bare får skældud, end at fortælle hende en af mine dybeste hemmeligheder.


Alle satte sig ved deres pladser, i det fru Brown trådte ind i lokalet. Men én plads var tom.. Den ved siden af mig. Mine følelser omkring det her var meget blandet. Han havde virkelig gjort mig sur, og direkte prøvede at provokere mig – men alligevel var jeg ikke tilfreds med situationen. Af en eller anden grund, følte jeg bekymring omkring, hvorfor han ikke var her. Jeg følte der var noget galt.. Som om JEG havde såret HAM. Lige omvendt af hvad det burde være.


”Nu håber jeg I alle sammen har lavet jeres aflevering..”


Åh nej, det var nu hun kom rundt og samlede dem ind. Jeg så hende komme tættere og tættere på mig, som hun fik folks afleveringer stukket i hånden. Nu nåede hun til mig, men jeg havde intet at aflevere.


”Jasmine, din aflevering?”


”Ehm.. Altså, mig og Justin vi.. Vi nåede ikke..”


Og der blev jeg skåret af.


”Vi nåede ikke at printe det ud hjemme ved hende, så eh.. Jeg gjorde det. Her er den.”


Hvad fanden!? Hvorfor møder Justin op nu? Og så med vores aflevering vi ikke en gang har skrevet?.. Nu er jeg helt forvirret..


”Nå, jamen tak Justin..”


Selv fru Brown så helt overrasket ud, i det Justin stod med en stak papir i hånden – og ja, der stod noget på dem. Vidste bare hvad der stod.


”Ingen kommentar..”


Han sendte mit et koldt blik, før han slog sig ned ved siden af mig. Hans udtryk var meget stift.. Som om der ikke rigtig var noget liv i ham i dag, han virkede træt. Mit blik skurede kort rundt i lokalet, hvor alles øjne var rettet mod mig og Justin.. ALLE var overrasket. Hans slæng der sad længere nede, så ud som om det havde set et spøgelse. Helt opspilede øjne, munden var på vid gab og de så skiftevis forvirrende på hinanden og Justin.


”Justin, hvad var det du gav til..”


”Vores aflevering..”


”Men, hvorfor har du en afle..”


”Tro det eller ej, men jeg er ikke helt dum.”


”Så du har selv skr..”


”Ja.. Kan vi ikke godt bare lade det ligge? Det her er ikke godt for mit ry..”


Han så sig over skulderen, om på hans slæng, men så tilbage på mig igen. Forstår ikke en gang hvorfor han ville have et ry som badboy, for der kom jo intet godt ud af det? For en gang skyld havde han været sød imod mig, men så siger han det er dårligt for ham? Hm, jeg fatter det ikke.


”Jo..”


Under timen sad jeg og tegnede lidt i mit hæfte, for det hun fortalte, vidste jeg i forvejen. Alt gik så langsomt, og jeg kunne hele tiden hører uret tikke. Tik, tak, tik tak – det var ved at drive mig til vanvid. Gad godt jeg kunne få noget udfordring i timen, men det så det ikke ud til. For at komme på noget andet at lave, end at tegne, flyttede jeg mit blik over på Justin. Han tegnede også. Det lignede en skitse af en tatovering. Han havde tegnet et helt sleeve, fyldt med forskellige motiver – det var flot.


”Det er flot..”


Jeg må lære at holde mine tanker for mig selv..
Han klaskede bare hæftet i og så ikke en gang på mig. Nå da, lidt sur var? Jeg giver ham en kompliment, efter alt det han har gjort mod mig, men så vælger han bare at ignorere det. Er sikker på det har noget med i går at gøre.. Efter jeg havde fortalt Justin at han var irriterende, og jeg ikke kunne klare at han var så tæt på mig, tog han hjem.. Han så bare væk et kort øjeblik, før han så gik ud af hoveddøren. Troede han kunne tage det, at han var fuldstændig ligeglad med min mening om ham – men åbenbart ikke.

 

”Hvad fanden er det du har gang i?”


En fra Justins slæng der hed Carlos kom hen til vores bord, lige i det timen var slut. Han virkede sur på Justin, som om han havde overtrådt en regel – sikkert reglen om at man ikke må være sød imod nogen, når det er man er badboy.


”Ik’ noget..”


Jeg undlod at sige noget til det her, men sad og betragtede de to sende sure blikke til hinanden. Vil væde med at Carlos var Justins højre hånd, så hvis Justin en gang ikke var badboy længere, overtog han pladsen som leder.


”Hey, du skal ik’ bare gå!”


Justin havde prøvet at komme forbi Carlos, men Carlos skubbede ham bare tilbage imod mig.


”Hold dine fingre for dig selv!”


Allerede der kunne jeg mærke, hvor det her førte hen. Ville ikke have at Justin og Carlos skulle komme op og slås, ikke fordi jeg ville rede Justins røv, men fordi jeg bare hadede når folk slog på hinanden.


”Det er min skyld..”


Begge deres blikke vendte sig hen på mig. Justin så forvirret ud imens Carlos bare så sur ud – som om han nu ville slå mig i stedet.


”Ved du hvad? Du er sådan en dum lille goodgirl, så du blander dig bare udenom!”


”Hey, sådan skal du ikke snakke til hende!”


Stod Justin lige op for mig? Nej, det kan altså bare ikke passe. Han gik imod sit eget slæng, fordi en af dem talte grimt til mig.


”Hvorfor fanden beskytter du en dum pige!? Hvad er der galt med dig?! Er du ved at være forelsk..”


Carlos nåede ikke at få sagt ordet færdig, før at Justin havde slået ham i gulvet – en ordentlig knytnæve lige i fjæset, så der stod næseblod ud til alle sider.


”Justin!!”


Skreg nærmest da jeg opfangede situationen. Det så ud til at Carlos var bevidstløs lige for nu, men det varede ikke længe før han var ved at komme til sig selv igen. Resten af slænget stod og så på, imens de hviskede frem og tilbage – de vidste ikke hvad de skulle gøre. Skulle de holde med Justin eller Carlos? Justin havde på en måde lige forrådt dem, men på den anden side var han deres leder.


”Kom..”


Min hånd blev grebet af Justins, og før jeg vidste af det blev jeg trukket igennem lokalet og ud i gangen. Det første jeg så var en flok lærer der kom den her vej, og den ene af dem var fru Brown – ikke godt. Justins hånd der holdte min blev stille varmere og varmere, og jeg kunne høre hans åndedrag blive tungere. Endnu en gang trak han mig med sig, men denne gang løb vi. Døren ud til skolegården blev skubbet op, og jeg mærkede vinden mod mit ansigt. Alt kørte rundt i mit hoved, om hvad der lige var sket. Jeg forstod ingenting længere..


”Justin hvad sker der!?”


Han ignorerede det.


”Justin stop!”


Min hånd gled ud af hans, i det jeg satte mine hæle i jorden. Det fik ham heldigvis til at stoppe op. Ikke mere end ti meter foran os kom vejen, hvor skole gården sluttede. Vi var åbenbart på vej helt væk.


”Hvad nu!? Vi skal skynde os væk!”


”Nej Justin, ikke før du lige forklare mig, hvorfor du stod op for mig og så slog Carlos?!”


”Det er lige meget for helvede! Bare kom!”


”Nej Justin!”


Døren ind til skolen gik op, og det var Carlos der var kommet til sig selv. Blodet løb fra hans næse og ned på hans tøj, imens han begyndte at løbe imod os. Okay, nu ombestemte jeg mig lige..


”Okay, vi løber!”


Var virkelig skræmt. Det så ud som om at Carlos ville dræbe mig og Justin, den måde han løb direkte hen mod os med et skræmmende blik. Han råbte noget til os, men nåede ikke at høre det hele, før Justin trak i mig. Nå ja, vi skulle løbe.


”Hvor løber vi hen?”


Vi passerede vejen og løb videre ned ad en sti, som jeg ikke havde været på før. Alt var stadig virkelig nyt for mig, så havde ingen anelse hvor vi var på vej hen af. Men Justin virkede sikker. Som om han vidste præcist hvor vi skulle hen.


”Et sted.. Bare løb.”


For at få Carlos rystede af os, to vi et skarpt sving til højre, hvor en ny sti begyndte. Igennem en bum, endnu en gang til højre, så lidt hen ad stien og til sidst til venstre – men da jeg så bagud, var han der stadig. Han havde sat sit mål.


”Ik' se tilbage.”


I det Justin sagde det, så jeg frem igen. Var virkelig ved at gå i panik, for vidste ikke hvornår Carlos ville give op.. Men jeg var tæt på at give op. Mine ben kunne næsten ikke bære mig længere, men vi blev nødt til at fortsætte. Justin så ikke ud til at have problemer, han løb stadig – lidt foran mig, da han var virkelig hurtig. Vil væde med han kunne løbe stærkere, men lod vær, sådan jeg ikke ville sakke bagud.


”Justin! Du slipper ikke!”


Shit, Carlos var ved at være tæt på os.


”Det er noget du tror!.. Kom, vi krydser vejen.”


Han tog sin hånd i min og løb over, selvom der kom biler fra begge sider meget hurtigt. Vejen var virkelig trafikkeret, men det lykkedes os at komme helt over. I det vi skulle til at løbe ned ad en sti, lød der en hård opbremsning bag os.. Vi stoppede op. Jeg skreg.


”Fuck..”


Der pressede sig et par tåre på, som stille løb ned ad mine kinder – jeg var helt i chok. Jeg kunne mærke Justin klemme kort om min hånd, i det føreren af bilen trådte ud og så på Carlos.. Han lå midt på vejen..

 

 

Håber I kunne lide kapitlet! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...