Badboy og goodgirl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 apr. 2014
  • Opdateret: 3 aug. 2014
  • Status: Igang
Historien handler om den 16 årige Jasmine Vega, der møder Justin Bieber som er skolens badboy. Begge personer har en historie og nogle hemmeligheder de gemmer på, og som ingen andre end dem ved. Men når en goodgirl og en badboy møder hinanden, vil kærligheden så blomstre, eller vil haden falde? Og hvad med alle deres hemmeligheder - vil de blive afsløret? Og den bilulykke, som hendes familie var udsat for, kender Justin noget til den? Det får vi at se.

69Likes
82Kommentarer
13720Visninger
AA

23. Låst inde.

Justins synsvinkel

 

”Jasmine, åben nu den dør.”


”Nej.”


Hun nægtede at låse op for døren, sådan jeg kunne komme ud af hendes værelse. Men hvis hendes far fandt du af at jeg var her inde, ville jeg ende i ballade, som han sagde. Og hvis det skete, var det her nok sidste gang jeg kom til at se hende. Men måske hun enlig gerne ville have det? Så undgik jeg da at knuse hendes hjerte hele tiden..


”Hvorfor er det du ikke vil være her?”


”Bare fordi, kom nu, giv mig nøglen.”


Jeg gik et skridt længere frem mod hende, og rakte min hånd ud for at modtage nøglen. Men hun beholdte den, gemt bag sin ryg. Det fik et lille suk til at glide over mine læber, for hvorfor skulle hun være så stædig? Det er mig der er stædig, ikke hende.


”Nej. Giv mig en ordentlig begrundelse, og så får du den måske.”


”Helt ærligt Jas-”


”Kom så. En begrundelse.”


Hun så ud til at nyde det her, at have noget jeg gerne ville have, og stille krav før jeg kunne få det. Men den leg kunne jeg altså også lege, så hun skulle passe på.


”Nej.”


”Jo.”


”Nej.”


Sagde jeg endnu en gang, og bevægede mig længere og længere frem mod hende, for til sidst næsten at have tvunget hende op i et hjørne. Hun prøvede at gå længere tilbage, men ramlede i stedet for ind i en væg.


”Jo.”


Hendes stemme var knap så stærk længere, der var et lille strejf af frygt, men hun prøvede at skjule det.


”Nej.”


Til sidst stod jeg helt op og ned ad hende, henne i et hjørne af hendes værelse. Stille blev hendes stædighed nedbrudt, for hun sagde ikke længere noget, hun stod bare der og gemte nøglen for mig. Et kort øjeblik glemte jeg helt hvad vi snakkede om, da jeg i stede bare stod og fokuserede på hendes blik. Hvordan hendes blå øjenfarve blev lysere og lysere, jo mere solen strålede ind på dem. Det virkede til hun også var helt væk, for ingen af os rørte på os eller sagde noget. Vi stod bare der og så ind i hinandens øjne, og jeg kunne mærke hendes åndedrag mod mit ansigt. Der var helt stille omkring os, lige indtil jeg hørte noget ramme gulvet. Jeg tvang mit blik væk fra hendes og i stedet hen på nøglen, der lå nede på gulvet lige foran mig. Ud af min øjenkrog så jeg Jasmine, der var på vej ned på gulvet, for at få fat i nøglen – heldigvis var jeg hurtigere end hende.


”Justin gi’ mig den!”


Uden at hun så det, lagde jeg nøglen ned i en lomme på mine bukser, lige inden hun væltede mig om kuld på gulvet. Et kort øjeblik kunne jeg have troet, at hun havde gået til brydning, på den måde hun væltede mig på. Men så begyndte hun med sine tøse slag, så det havde hun nok ikke.


”Gi’ dig hvad?”


Grinte jeg en smule, for nu var det mig der havde styringen her. Jeg havde nøglen, og hun vidste ikke præcist hvor den var henne. Så nu var det min tur, til at stille krav til hende.


”Nøglen!”


”Hvorfor vil du have den?”


”Fordi! Det vil jeg bare!”


”Hvis du giver mig en god begrundelse, så får du den måske.”


Efterabede jeg hende fra tidligere, som bare fik hende til at sende mig et kort dræberblik. Det var nu ret sødt. Den måde hun blev sur på, var som at se en mopset lille pige.


”Kom nu bare med den! Det er MIN nøgle!”


”Ikke længere.”


Jeg drillede hende bare lidt, hvad hun ikke vidste, var, at jeg nok skulle give hende nøglen tilbage på et tidspunkt – bare ikke lige nu. Men hun var åenbart ivrig for at få den, da hun pludselig sad oven på min mave midt ude på gulvet.


”Justin, hvor har du gemt den?!”


”Det ved man aldrig.”


”Kom nu!”


”Okay, du skal nok få den..”


”Tak.”


Sagde hun oveni et suk, hvorefter hun kort rullede med øjnene af mig. Jeg irriterede hende åbenbart, kunne jeg se. Men det var også meningen, så det var jo bare godt for mig.


”Hvis du fortæller mig, hvorfor jeg absolut skulle være her inde sammen med dig, og du bagefter låste døren sådan jeg ikke kunne komme ud?”


Det var ikke af min egen vilje jeg var havnet inde på hendes værelse. Faktisk sagde jeg til hende, at jeg bare gik ind på gæsteværelset i stedet – hendes far skulle nemlig ikke opdage mig, inde på hendes værelse, igen. Men hun trak mig bare her ind og låste døren, før jeg kunne nå at gøre noget. Og bagefter gemte hun nøglen for mig, men hvorfor?


Hun sagde ikke noget, i stedet så hun bare ud af vinduet, imens en svag rød farve kom frem i hendes kinder – hun rødmede. Jeg kunne ikke lade vær med at smile en smule af synet.


”Det.. Ved jeg ikke.”


”Det er du sikker på?”


I stedet for at svare på mit spørgsmål, trak hun bare kort på skuldrene og så fortsat ud af vinduet. Jeg flyttede også mit blik hen mod vinduet, men så ikke meget andet end en himmel og toppen af et hus. Hm, så hun så ikke derhen, fordi der skete noget spændende. Nok nærmere fordi hun bare ikke ville se på mig.


”Så det er fordi, du gerne vil være sammen med mig? Derfor lod du mig ikke gå?”


Endnu en gang trak hun bare på skuldrene uden at flytte sit blik. Hun var godt nok stædig.


”Kom nu Jas.”


Jeg greb blidt fadt i hendes kæbe, og drejede hendes hoved, så hun nu så ned på mig. Der holdte jeg det, imens jeg kom til at ligge min anden hånd lidt oven på hendes lår – men det var fordi hun sad oven på mig, med et ben på hver side af min overkrop. Så ja, det var bare uskyldigt ment.


”Hvad?”


”Fortæl mig hvorfor?”


Sagde jeg og kunne ikke lade vær med at smile imens, for jeg vidste der var et eller andet. Noget sagde mig, at det hun havde sagt i søvne, ikke helt bare var noget sluder. Måske syntes hun virkelig at jeg var dejlig og alt det, selvom jeg ikke kunne forstå hvorfor. Jeg havde virkelig dummet mig ved at have voldtaget hende, og regnede faktisk ikke med, at hun nogensinde ville tilgive mig for det.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...