Badboy og goodgirl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 apr. 2014
  • Opdateret: 3 aug. 2014
  • Status: Igang
Historien handler om den 16 årige Jasmine Vega, der møder Justin Bieber som er skolens badboy. Begge personer har en historie og nogle hemmeligheder de gemmer på, og som ingen andre end dem ved. Men når en goodgirl og en badboy møder hinanden, vil kærligheden så blomstre, eller vil haden falde? Og hvad med alle deres hemmeligheder - vil de blive afsløret? Og den bilulykke, som hendes familie var udsat for, kender Justin noget til den? Det får vi at se.

69Likes
82Kommentarer
13732Visninger
AA

2. Ikke alene

Hvorfor skulle Justin også lige være sådan, kan drenge for en gangs skyld ikke bare være søde og venlige?


Det var i den retning mine tanker gik hele tiden, efter episoden inde i klasselokalet. Indtil videre havde jeg kun gået på den her skole i lidt over én time, men allerede nu var der en som havde bragt tåre frem i mine øjne – en sølle dreng. Det eneste sted hvor jeg kunne have mine tanker for mig selv, var her – pigernes toilet. Heldigvis var alle andre gået til time, så jeg sad her ude helt for mig selv. Ja, at gå glip af timen var ikke noget der lignede mig, men jeg havde fået fortalt, at min næste time var sammen med Justin. Faktisk var ALLE mine timer sammen med Justin, den eneste jeg ikke kunne udstå indtil videre.. Gad vide om jeg er den eneste han har behandlet sådan her? Eller om alle piger, især de nye, er blevet udsat for det her. Jeg burde sige noget til inspektøren om det, men jeg var for bange. Bange for at Justin ville vide det var mig der fik ham i ballade og så sende nogen efter mig.


”Jasmine?”


”Ehm.. Eh, ja? Hvem er det?”


Åh nej, der var ikke nogen som skulle vide jeg sad her ude, og var ved at græde over en dum dreng jeg knap nok kendte.


”Det er fru Brown – din matematik lærer.. Jeg tænkte om du ikke ville med ind til timen?”


Busted.. I det mindste var hun ikke en af de der lærer, som ryger helt op i det røde felt, hvis du ikke mødte op til timen sådan lige med det samme. Hun virkede til at være stille og rolig, men måske var det bare fordi jeg var ny? Hun troede sikkert jeg var faret vild eller noget.


”Jo da.”


Der gik ikke længe før fru Brown havde fulgt mig hen til klasselokalet, hvor hun underviste i matematik. Ligesom da jeg kom ind til engelsk, var alles øjne rettet mod mig, som om jeg var noget underligt de aldrig før havde set. Altså, jeg ville nu ikke mene jeg så særlig speciel ud? Ligesom så mange andre havde jeg brunt - lidt bølget – hår, der gik mig til midt på ryggen. Min hudfarve var også lige nu en smule brun, eftersom det ikke er længe siden jeg var i Tyrkiet. Men ellers ville den være en smule bleg. Selvom man skulle tro jeg havde brune øjne, på grund af mit brune hår, så nej. Min øjenfarve var den her krystal blå farve, som folk åbenbart ikke kunne andet end at elske. Som sagt er mit udseende ikke noget specielt, så derfor kunne folk godt lige lade vær med at stirre så meget på mig.


”Justin har sagt I to kender hinanden, så derfor kan du sætte dig ned til ham.. Og for resten, så skal han også være din matematik partner de næste par uger.”


Den idiot.. Bilder lærerne ind jeg kender ham – eller det gør jeg jo, men alligevel. Han ved godt jeg ikke gider ham..


Hvis blik kunne dræbe, så var Justin død lige nu. Selvom vi var i hver sin ende af klasselokalet, sendte vi blikke til hinanden der bare sagde alt. Han var tilfreds, det var hans valg det her. Fru Brown havde sat os sammen, fordi Justin havde fået hende til det. Ugh, så klam han er! Men fordi jeg intet valg havde, traskede jeg surt ned til Justin og satte mig. Min metode ville være bare at ignorere ham, men det fik fru Brown sat en stopper for..


”I skal lige diskutere med jeres partner om hvad linjens ligning er.”


”Såå, hvor gemte du dig? – lad mig gætte, toilettet ik’? Det er en klassiker.”


Justin var hurtig til at skyde samtalen i gang, bare ikke med det vi burde snakke om. Han havde åbenbart lyst til at gnide salt i såret. Hans charmerende smil rørte mig ikke, for han havde vist mig hvor en stor idiot han enlig er. I starten tænkte jeg det bare var en facade han havde puttet på, men nej. For i det jeg var alene med ham, kørte han stadig sin ’badboy stil’.


”Så du har prøvet det før? At gå hen og gramse på en pige du lige har mødt?”


Mit tonefald var meget angribende og dømmende, men han var altså selv uden om det! Faktisk er alt det her hans skyld.. Er sikker på jeg fra nu af vil være hans nye offer, eftersom jeg ikke kender nogen der kan beskytte mig.


”Måske.. Måske ik’. Men jeg gætter på, jeg er den første der har gramset på dig – Goodgirl.”


Okay, det var virkelig over min grænse!


”Ved du hva’, du er..”


Og så blev jeg afbrudt af fru Brown. Hele klassen blev stille, så jeg lod vær med at fortsætte min sætning, da ingen behøvede at hører det her. Faktisk ved jeg slet ikke hvorfor jeg lige skulle til at fortælle det til Justin.. Det er bedst han intet ved om mig.

 

Klokken ringede endnu en gang til frikvarter, efter to hele lektioner sammen med djævlen som partner – og det var ikke en gang det værste. Fru Brown havde bedt alle i klassen om, at de sammen med deres partner, til i morgen, skulle skrive en matematik aflevering.. Så nu skal jeg tilbringe flere timer efter skole sammen med Justin.. Du har ingen anelse om hvor tæt på jeg var, at gå op og sige til Fru Brown jeg ikke kunne gøre det. Men Justin hev mig med det samme ud i gangen.


”Gi’ nu slip på mig! Kan du ikke forstå jeg ikke gider dig?”


”Læg det nu bag dig for helvede, der skete jo ingenting. Er du virkelig så bange for mig?”


Han stod tæt på mig. Så tæt at jeg kunne føle hans ånde imod mit ansigt, selvom jeg var en smule lavere end ham. Faktisk var Justin ret pumpet nu jeg lagde mærke til det.


”Nej, jeg er ikke bange for dig Justin.. Du er bare irriterende.”


”Hvorfor må jeg så ikke røre dig?”


”Fordi jeg ikke ka.. Bare fordi..”


Endnu en gang var jeg lige ved at fortælle det til Justin, men fik heldigvis stoppede mig selv. Det var virkelig mærkeligt.. Aldrig før havde jeg været tæt på, at sige det til nogen som helst – så hvorfor lige nu og hvorfor Justin? Han er nok den jeg mindst kan stole på i denne verden.. Nej, den jeg anden mindst kan stole på.


”Nej, fordi hvad?”


”Det er lige meget, du er alligevel ligeglad med mig, er du ik’? For hvorfor skulle du ellers være så ond overfor mig..”


Med de ord fik jeg kæmpet mig forbi ham, og gik så hen imod kantinen jeg endnu ikke havde set. Uheldigvis var kantinen et sted for alle, så Justin kunne nemt komme og tage fat i mig der. Men det der bekymrede mig mest, var at jeg skulle være sammen med ham efter skole..

 

I kantinen fik jeg skaffet mig lidt mad, men efter det var jeg lidt fortabt – hvor skulle jeg sidde? Jeg så rundt i det store lokale, som nu rummede alle eleverne. Det varede ikke længe før jeg fik øje på Justin og hans slæng, der sad og følte sig rigtig populær som pigerne sværmede om dem. Kunne ikke andet end at himle med øjnene, før jeg så prøvede at finde en tom plads. Der var en! Men der sad nogen ved bordet.. Jeg måtte vel bare tage chancen?


”Hey, er det okay hvis jeg sidder her?”


Jeg spurgte de to piger der sad ved bordet. Den ene havde langt og gyldent hår, imens den anden havde sort hår og var asiatisk. De virkede nu meget søde i forhold til visse andre.


”Ja da. Mit navn er Ming, og det her er Sasha.”


Ming var hende med det mørke hår, og Sasha var pigen med det lyse.


”Jeg hedder Jasmine. Jeg er ny her.”


Jeg tog plads overfor de tog piger, som begge så ud til at ’undersøge’ mig med deres blikke.


”Jeg så dig godt i matematik.. Du er.. Du er partner med Justin er du ik’?”


Gid jeg ikke var! Men kan ikke rigtig komme uden om det, når han trækker mig ud af lokalet før jeg kan klage over det.


”Jo, men jeg ville ønske jeg havde en anden partner.”


Fik dårlig smag i munden ved bare at snakke om ham. Faktisk mistede jeg helt min appetit.. Begyndte bare at sidde og stikke til min pastasalat med en gaffel, selvom jeg slet ikke havde spist noget endnu.


”Endelig en der ikke falder for ham! Tro mig, jeg ved hvordan du har det.. Jeg var sammen med ham i fysik, i over en måned – det er utroligt jeg stadig er i live.”


Sasha var tydeligvis heller ikke glad for Justin, som ellers så ud til at have alle piger i hans hule hånd – alle undtagen lige os tre. Ming var heller ikke lige en fan af ham – langt fra.


”Uuh! Den dreng er bare for meget. Mig og Sasha har indtil videre været de eneste piger, som ikke er faldet pladask for ham.”


Eftersom at vi alle tre ikke kunne fordrage Justin, begyndte vi selvfølgelig at snakke om ham og hvor irriterende han er. De fortalte mig rigtig mange historier om ham, som fx den gang han sammen med sit slæng var ved at springe skole i luften – med vilje!


”De er da sindssyge!”


Det røg bare ud af munden på mig uden det var meningen. Det var lidt pinligt, for dem ved bordet ved siden af hørte mig tydeligt – upsi. Men vi fik da et godt grin ud af det. Ming og Sasha var virkelig søde overfor mig, og vi havde en masse ting til fælles, men den største ting var vores had til Justin.

 

Resten af dagen var okay. Justin lod mig være i fred det meste af tiden, nok mest fordi jeg hele tiden var sammen med Ming og Sasha, der heldigvis havde mange af de samme timer som mig. Justin havde åbenbart også et dybt had til dem. Men da den sidste time var overstået, stod han henne ved døren og ventede på mig..


”Nå, men vi ses i morgen Jasmine. Og skriv lige hvis du kan komme med, ik’?”


Ming havde inviteret mig med i biografen, da hende og Sasha skulle ind og se den nye film ’Divergent’.


”Det skal jeg nok.”


Alle havde forladt klassen og nu var det kun mig og Justin tilbage – jeg måtte virkelig lærer at være noget hurtigere, for vil ikke risikere at Justin prøvede på noget igen. Men han blev bare stående henne ved døren.


”Nå, så du har fået venner var?”


”Ja, kommer det bag på dig?”


Jeg hev min skoletaske over den ene skulder, greb fat om min jakke med den ene hånd, og smuttede så hurtigt forbi Justin og ud i gangen, før han nåede at svare.


”Nææh, enlig ik’. Ming og Sasha er nogle tabere, så der passer du jo godt ind.”


”Orgh, gider du godt stoppe med at være så pisse irriterende! Ming og Sasha er søde – lige det modsatte af dig!”


Han skulle nødig snakke om at være en taber, for han var selv en stor en. Men det er folk åbenbart alt for blinde til at se, for de vil åbenbart gerne hænge ud sammen med ham.


”Du ved da ik’ om jeg er sød..”


”Du giver ikke ligefrem udtryk for at du er.”


Havde sat kursen direkte mod udgangen af skolen, for at komme hjem så hurtigt som muligt. Men jeg ville stadig ikke kunne flygte fra ham.. Han skulle jo med.


”Du har jo ikke givet mig en chance Jasmine!”


Han kom små løbende efter mig, indtil han var oppe på siden af mig. Han virkede ivrig efter at bevise noget, selvom der ikke er noget at bevise. Han er en idiot, en rigtig bølle der går og mobber folk.


”Bare lad vær med at snakke til mig..”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...