Badboy og goodgirl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 apr. 2014
  • Opdateret: 3 aug. 2014
  • Status: Igang
Historien handler om den 16 årige Jasmine Vega, der møder Justin Bieber som er skolens badboy. Begge personer har en historie og nogle hemmeligheder de gemmer på, og som ingen andre end dem ved. Men når en goodgirl og en badboy møder hinanden, vil kærligheden så blomstre, eller vil haden falde? Og hvad med alle deres hemmeligheder - vil de blive afsløret? Og den bilulykke, som hendes familie var udsat for, kender Justin noget til den? Det får vi at se.

69Likes
82Kommentarer
13725Visninger
AA

5. Huset

Det syrede over alt i mine ben og mit hjerte hamrede tusinde kilometer i timen. Det var svært bare at trække vejret, efterhånden som den kolde luft kom mod mit ansigt. Det var lige før jeg skulle til at besvime, men så stoppede han. Jeg kunne virkelig ikke mere. Græsset så så bekvemt ud, og jeg blev bare nødt til at sætte mig ned et kort øjeblik. Imens jeg sad og fik vejret, opdagede jeg hvordan huset bag mig enlig så ud. Forfaldent og uhyggeligt.. Det eneste der så ud til at være helt intakt, hvor fordøren som så forholdsvis ny ud. Men alt det andet så ud til at være flere hundred år gammelt. Hvad fanden var det for et sted Justin havde fundet?


”Jus-stin.. Hvad er det her?”


Han svarede ikke men begyndte bare at gå mod huset – uden mig. Kendte ikke det her område så blev nødt til at følge med Justin for ikke at blive væk. Men havde dog ikke meget lyst til at gå ind i det hus – det mindede mig for meget om noget fra en gyserfilm.


”Justin.. Vent..”
Jeg fik mig kæmpet op på benene og småløb efter ham. Han var helt henne ved døren før jeg nåede til ham, og nu kunne jeg altså ikke løbe mere. Der var gået omkring en time siden vi løb væk fra skolen, og den eneste gang vi kort stoppede op, var da Carlos blev kørt ned. Efter det løb vi videre, for føreren af bilen så os. Jeg vidste ikke hvad der var sket med Carlos, om han var i live eller død. Selvom Carlos ikke var en jeg kunne lide, håbede jeg da alligevel at han var i live – men det styrt han lavede over bilens kølerhjelm var voldsomt.


”Justin, hvad er..”


”Shh!”


Han tyssede på mig. Døren skubbede han stille op og trådte ind i en gang. En vammel lugt mødte min næse, og der havde jeg lyst til at brække mig. For at undgå lugten holdt jeg mig for næsen, imens jeg stille fulgte med bag Justin. Vi nåede hen til en trappe der førte op til 1. salen, men der stoppede han.


”Der er noget galt..”


Justin hviskede det svagt for sig selv, imens hans blik var på trappen. Der lå noget. Et stykke tøj? Var virkelig ved at tisse i bukserne af skræk, imens jeg klamrede mig helt op ad Justins ryg. Har altid været rædselsslagen for gyserfilm, så nærmest selv at være med i en.. Det var ikke fedt.


”Bliv her.”


Trappen knirkede svagt som Justin gik op ad den, og tog det mærkelige stykke tøj med på vejen. Han gjorde sit bedste for at være lydløs, men i et gammelt hus vil alting knirke. Han forsvandt lige så stille jo længere han gik op, og til sidst var han ude af syne. Åh nej. Mit hjerte hamrede af sted og mine håndflader var begyndt at være svedige. 


Pas nu på Justin..


Jeg ventede og ventede, imens jeg kunne hører Justins fodtrin ovenpå. Alt andet var helt stille. Jeg stod som frosset fast til gulvet, for min krop kunne ikke bevæge sig – jeg var alt for bange. Jeg havde ingen idé om hvad der skete der oppe, eller hvad der var sket her i huset – jeg vidste ikke en gang hvor jeg var henne. Lige nu var jeg bare nødt til at stole på Justin, og at han gjorde det rigtige.. Lidt svært, eftersom jeg ikke er gode venner med ham – langt fra. Jeg var begyndt ikke at kunne hører fodtrin længere.. Nu var det kun mit eget tunge åndedrag jeg kunne hører. Men så lukkede hoveddøren i med et smæk. Jeg vendte mig skrækslagende om med ryggen til trappen, imens mit hjerte hoppede ud af mit bryst.


”Ju-justin?..”


Sagde jeg meget lavmælt. Mit blik farrede fra den ene til den anden side, imens jeg intet svar fik.
Justin hvor fanden er du!? Hvad nu hvis.. Nej, han må ikke være kommet til skade.. Jeg hader ham, men ikke nok til at han skal dø.


Forsigtigt bevægede jeg mig længere frem, væk fra trappen og hen mod hoveddøren. Brædderne under mig knirkede for hver gang jeg tog et skridt. Uden at tænke over det knyttede min hånd sig stille, jo tættere på hoveddøren jeg kom.


”Justin?”


Denne gang sagde jeg det lidt højere. Alt jeg ventede på, var at Justin svarede tilbage at det bare var ham, og der ikke er noget at være bange for – men det skete aldrig. Jeg var helt henne ved hoveddøren, men der var intet at se. Kort tænkte jeg lige hele situationen igennem, og måske – måske – kunne det have været vinden, der fik døren til at smække i? Det ville være det mest logiske lige nu. Men der var bare stadig noget, som sagde mig, at tingene var helt galt..


Okay, slap af. Det var sikkert bare vinden, de sagde vidst også der skulle komme lidt kraftig vind i dag – gjorde de ik’? Nå.. Men find nu bare Justin og kom væk her fra.


Hurtigt vendte jeg mig om mod trappen igen og skulle lige til at løbe der hen.. Men en mand stod lige foran mig. Jeg skreg.. Inden jeg så besvimede.

 

”Jasmine? Er du vågen?”


Lyden af Justins stemme fik mig til at vågne stille op. Mine øjne gled svagt op og hans ansigt kom til syne – først lidt sløret men så helt skarpt. Efter det begyndte jeg at kunne mærke, hvordan mit hoved måtte have ramt noget under faldet. Det var som om en havde slået mig i hoved med en hammer, og derefter skubbet mig ned i noget beton – det gjorde virkelig ondt.


”Er du okay?”


”Mhh.. Mit hoved..”


Jeg førte stille min hånd op til mit hoved, men så greb Justin fat om den.


”Ik’ rør ved dit hoved, så kommer der bare betændelse.”


”Betændelse? I hvad?”


Havde ingen anelse om hvad han snakkede om.. Men jeg havde nok været bevidstløs i noget tid, så måske var der sket noget imens.


”Ik’ flip ud.. Men jeg blev nødt til at sy dig, for du havde hul i hovedet.”


”Du hvad!? Av..”


Okay, jeg skulle ikke råbe, for så gjorde det bare endnu mere ondt. Havde virkelig brug for bare at kunne slappe af efter alt det her. Først slåskampen inde i klassen, så blev Carlos kørt ned, og nu var jeg lige blevet skræmt for livet og besvimet, så jeg havde fået hul i hovedet.. Alt det, og klokken var ikke en gang fem endnu.


Der var noget jeg stadig ikke forstod.. Hvorfor var Justin så pludselig blevet så sød mod mig? Han havde ikke lavet andet i dag end at beskytte mig. Aller først beskytte mig mod en skideballe fra en lærer, så fra Carlos og til sidst fra at komme til skade. Jeg forstod det virkelig ikke, for dagen før havde jeg jo råbt ad ham og gået amok.


”Justin.. Hvorfor er du så sød mod mig lige pludselig?”


Jeg satte mig op i sofaen så der var plads til Justin, for jeg ville gerne tale lidt med ham om det. Jeg håbede på at det forblev sådan her, altså, at Justin ikke ville blive ond mod mig igen so før. Men jeg kunne jo ikke være sikker.. Han havde jo sit slæng der bestemt ikke var glad for det.


”Hvad mener du?”


Tonefaldet var benægtende, som om han aldrig i livet havde været sød mod mig, og det var en kæmpe løgn jeg lige havde fyret af. Men inderst inde vidste han jo godt, hvad jeg snakkede om.


”Du ved hvad jeg mener.”


Et suk forlod hans mund, da jeg ikke gav op på det her.


”Jeg ved det ikke.. Jeg er vel bare nogen gange sød nok?”


”Hvorfor var du ikke sød i starten så?”


I stedet for at svare på mit spørgsmål, trak han bare svagt på skuldrene som om han ikke vidste det.


”Kom nu Justin..”


”Fordi jeg bare ikke er sådan når jeg møder folk.. Og.. Hvis de andre drenge nogensinde fandt ud af, at jeg ligesom.. Er sød overfor folk nogle gange.. Så er jeg ligesom ikke i gruppen længere.”


”Hvorfor betyder den gruppe så meget for dig? De er jo ikke andet en idioter?”


”Carlos er en idiot! De andre er.. Fine nok. Men du forstår det ikke. Jeg kan ikke bare ændre alle de ting jeg har gjort i mit liv.”


”Hvad har du da gjort?”


”En masse ting.. Dårlige ting.”


”Hvad mener du?”


”Ham manden der forskrækkede dig.. Han er en budbringer for en jeg har lånt penge af – der er efter mig.”


Hvad? Han låner penge af en eller anden syg mand, der sender en anden efter ham?.. Hvorfor skulle han overhovedet låne penge og til hvad?


”Hvorfor låner du penge af folk?”


Han kastede blikket mod gulvet, som om han skammede sig over noget..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...