Badboy og goodgirl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 apr. 2014
  • Opdateret: 3 aug. 2014
  • Status: Igang
Historien handler om den 16 årige Jasmine Vega, der møder Justin Bieber som er skolens badboy. Begge personer har en historie og nogle hemmeligheder de gemmer på, og som ingen andre end dem ved. Men når en goodgirl og en badboy møder hinanden, vil kærligheden så blomstre, eller vil haden falde? Og hvad med alle deres hemmeligheder - vil de blive afsløret? Og den bilulykke, som hendes familie var udsat for, kender Justin noget til den? Det får vi at se.

69Likes
82Kommentarer
13743Visninger
AA

26. Frustrerende følelser.

Jasmines synsvinkel


Mine følelser var mikset sammen på alle led, og jeg kunne ikke finde hoved eller hale i dem. Det hele var så frustrerende.. At jeg ikke vidste, hvordan jeg helt præcist kunne lide ham, at jeg ikke vidste hvad han følte og at han ikke en gang var kommet endnu! Havde han tænkt sig bare at blive væk fra mig, fordi han ikke kunne lide det der skete i går? Men hvis han ikke kunne lide det, hvorfor kyssede han mig så – det er det jeg mener, så frustrerende! Jeg blev simpelthen nødt til at få mine tanker på køl, så jeg besluttede mig at bruge mit frikvarter ude i skolegården.


Han er ikke en gang dukket op endnu, og skoledagen er jo snart forbi! Men i går fik han det til at lyde som om han kom, han sagde da at vi ville se hinanden i dag – ik? Argh.. Måske jeg bare skal glemme ham. Leve mit liv uden ham, uden problemer eller noget som helst..


Et kort øjeblik lød det som verdens bedste idé, bare at give slip på ham, lade ham leve sit eget liv, så jeg kunne leve mit, som jeg ville have det – men nej. Han blev ved med at dukke op i mit hoved, og mine ukendte følelser for ham kunne ikke give slip. Et suk gled over mine læber da det gik op for mig. Hvorfor skulle alt også være så svært og kompliceret? Det ene problem efter det andet.


”Hm, alt er så dumt..”


Mumlede jeg lige så stille for mig selv, imens jeg stak min gaffel ned i en kyllingesalat, som jeg knap nok havde spist noget af endnu.


”Hvad er dumt?”


En hånd landede oven på min skulder, og gjorde jeg næsten blev så forskrækket, at jeg fik et hjertestop. Heldigvis kom jeg mig hurtigt over det, men lagde enlig ikke mærke til hvem det var der havde sat sig ved siden af mig, før personen endnu en gang spurgte mig.


”Hvad er dumt? Eller hvem er dum?”


”Det er bare.. Justin? Hvor har du været henne?!”


Han sad bare der ved siden af mig på en bænk, og lod nærmest som om der intet var i vejen. Men det var der. Jeg havde ikke set ham på skolen før nu, han havde ikke været til nogen som helst af hans timer – vi havde alle timer sammen, så det vidste jeg. Men alligevel kom han bare valsende og forskrækkede mig midt ude i skolegården.


”Shh, ik’ så højt.. Jeg er ikke i skole i dag.”


”Men, du er jo lige her?”


”Ja, men det er kun kort.. For.. At sige hej til dig.”


Okay, hvad? Han er kommet i skole bare for at sige hej til mig, og så vil han gå igen bagefter? Det er enlig ret.. Sødt? Men samtidig dumt, for hvis skolen opdager ham, så kommer han vel i problemer? Meeen, det virker til han er ligeglad.


”Oh, eh, okay?”


Efter det blev stemningen i mellem os ret hurtigt akavet, især da alle de andre elever vendte deres blikke hen mod os – som om vi var noget specielt at se på. Jeg kunne ikke lide den følelse det gav mig. Det var nærmest som min første skoledag om igen. Alle stirrede og det var ikke på en god måde – følte jeg. Men det blev endnu værre, da jeg hørte nogle piger sidde og hviske til hinanden. De virkede alle sammen jaloux, som om jeg havde stjålet Justin fra dem eller noget, men det havde jeg jo ikke? Eller havde jeg enlig lidt det? Han havde jo ikke rigtig været sammen med nogen af de andre piger fra skolen, det var som om han tog en pause fra dem. Det var måske lidt min skyld?


”Såå.. Går det godt?”


Spurgte han meget akavet, imens han ligesom prøvede at undgå mit blik. Den måde stemningen var på mellem os, gjorde at jeg sukkede inde i mig selv.


”Jaa, det gør det vel.. Dig?”


”Mh yeah, det går fint nok..”


Endnu en gang kom tavsheden tilbage, og vi sad bare der og stirrede ned i bordet begge to, mens alle andre holdte øje med os. Efter et par minutter var min tålmodighed ved at være løbet ud – jeg kunne bare ikke klare den akavede stemning, eller det faktum, at jeg ikke vidste, hvordan han havde det med kysset i går. Det drev mig til vanvid. Derfor tog jeg min gaffel og stak den hårdt ned i salaten, inden jeg bare tog fat i Justins hånd og rejste mig.


”Kom.”


Kommanderede jeg blidt. Uden at sige noget fulgte han bare med, i det jeg forlod skolegården og i stedet gik ind på skolen. Gangene vrimlede med elever der pludselig stoppede op, i det de så os gå på gangen – endnu flere øjne der bare stirrede på os. Jeg gav et tungt suk, for hvorfor kunne de ikke bare lade vær med at stirre? Der var intet at se på.


”Hvad skal vi?”


Justin lød forvirret, sikkert fordi jeg bare gik og hev ham med i hånden, uden at fortælle noget om hvad vi skulle.


”Snakke.”


Mit humør var ikke det bedste lige nu, derfor svarede jeg også bare koldt og kontant til ham. Kort efter kunne jeg dog godt se, at det måske var en smule ondt – han spurgte jo bare. Men jeg gik bare videre og lod ham leve med det, og håbede jeg ikke havde.. Såret ham? Det var jo ikke meningen det skulle komme ud på den måde, det gjorde det bare, det var noget jeg ikke kunne kontrollere. Alting gik mig bare på lige nu, for mine følelser var bare overalt i min krop. Og de følelser blev bare endnu vildere, i det jeg mærkede Justin klemme blidt om min hånd mens vi gik hen ad gangen. Hans tommelfinger sneg sig op og ned ad min hånd, fra slutningen af håndledet til midten på tommelfingeren - det var en dejlig og svag nussen. Det fik et ganske svagt smil frem på mine læber, imens jeg trak ned i håndtaget på døren. Det gik hurtigt med at vi kom ind i pedelens opbevaringsrum og låste døren bag os. Men lige der falmede mit smil en hel del, for de forvirrede følelser kom tilbage i mig. Og alle de ubesvarede spørgsmål begyndte at svære rundt i mit hoved.

 

Endnu en gang håber jeg at I kan lide kapitlet, og ja, hvis I føler for at sige noget, så skriv det nede i kommentaren :) <3
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...